Kapitalmarkedsloven

Lov om kapitalmarkeder

Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde

1. § 1

   Loven gælder for aktører og adfærd på kapitalmarkederne.

2. Stk. 2.

   Reglerne i kapitel 4 gælder for repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter i henhold til § 19, og hvor udstedelsen markedsføres eller påtænkes markedsført over for danske investorer, udstederen er en virksomhed med registreret hjemsted i Danmark, eller udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark. § 18, stk. 1, gælder også for andre kollektive gældsforhold end obligationer.

3. Stk. 3.

   Reglerne i kapitel 5 gælder for udstedere, som har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Kapitel 5 gælder også med de fornødne tilpasninger for udstedere, som har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis omsættelige værdipapirer kun er optaget til handel på et reguleret marked her i landet og ikke i udstederens hjemland. For § 31 gælder dog kun krav om meddelelse om rettigheder til at udøve stemmerettigheder for udstederne nævnt i 2. pkt. Kapitel 5 finder ikke anvendelse på omsættelige værdipapirer, der er udstedt af institutter for kollektiv investering af den åbne type.

4. Stk. 4.

   Reglerne i kapitel 7 gælder for:
   1. 1) Besiddelse af aktier udstedt af et selskab, som har Danmark som hjemland, jf. § 21, og hvor selskabet har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, bortset fra aktier udstedt af institutter for kollektiv investering af den åbne type.
   2. 2) Besiddelse af finansielle instrumenter, hvor en eller flere underliggende aktier er udstedt af et selskab nævnt i nr. 1.

5. Stk. 5.

   Reglerne i kapitel 8 gælder for:
   1. 1) Personer, som har erhvervet kontrol i et selskab, som har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked.
   2. 2) Personer, som fremsætter et frivilligt overtagelsestilbud med henblik på opnåelse af kontrol i et selskab, som har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked.
   3. 3) Det selskab, hvori der opnås eller ønskes opnået kontrol, jf. nr. 1 og 2.

6. Stk. 6.

   Reglerne i kapitel 24 gælder for fondsmæglerselskaber, der har hjemland i Danmark. Reglerne i kapitel 25 gælder for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om systematiske internalisatorer.

7. Stk. 7.

   Reglerne i kapitel 31 gælder for netting, der finder sted i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer.

8. Stk. 8.

   Reglerne i kapitel 32 gælder for registrerede betalingssystemer.

9. Stk. 9.

   Reglerne i kapitel 32 a gælder for it-operatører af detailbetalingssystemer.

10. Stk. 10.

    Reglerne i kapitel 36 gælder for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og for sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed anses for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget. §§ 206-209 gælder dog, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

11. Stk. 11.

    Reglerne i §§ 203-208 gælder ikke for begrænsninger af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller begrænsninger af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til kapitel 5, 6 og 10 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder eller i henhold til afsnit V, kapitel III, afdeling 3, eller kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.

1. § 2

   Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, gælder også for:
   1. 1) Virksomheder, der efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som pengeinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
   2. 2) Virksomheder, der efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som realkreditinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
   3. 3) Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis instituttet eller selskabet lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
   4. 4) Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, og § 33 i lov om finansiel virksomhed.
   5. 5) Investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis selskabet lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 38 og 39 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
   6. 6) Investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 41-43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

2. Stk. 2.

   Reglerne i kapitel 24 gælder også for:
   1. 1) Virksomheder, der efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som forsikringsselskab, og som er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).
   2. 2) Operatører med forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, der er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).
   3. 3) Kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på fællesskabsplan eller ej, og depositarer og ledere af sådanne institutter, hvis disse fysiske og juridiske personer er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).
   4. 4) Personer, hvis hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed, der handler for egen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bilag 2, nr. 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, til kunder i deres hovederhverv, uanset at sådan aktivitet er accessorisk til deres hovederhverv på koncernniveau, og uanset at disse personer ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, hvis disse personer er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

3. Stk. 3.

   Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at lovens bestemmelser for fondsmæglerselskaber tillige finder anvendelse på udenlandske kreditinstitutter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, og som i medfør af § 74, stk. 3, er tildelt medlemskab af et reguleret marked, eller som har indgået en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD).

Kapitel 2 Frister

1. § 8

   Frister i denne lov og regler udstedt i medfør heraf og i forordninger, jf. § 211, stk. 2, beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om frister, datoer og tidspunkter. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ligestilles i den sammenhæng med helligdage.

Kapitel 3 Prospekter

1. § 10

   Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, finder ikke anvendelse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. Grænsen på 8 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet accepterer prospekter på dansk eller engelsk.

3. Stk. 3.

   Har Finanstilsynet ikke inden for fristerne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, truffet en afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om godkendelse af et prospekt eller fremsat anmodning om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

1. §§ 11-14

   (Ophævet)

Kapitel 4 Repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

Kapitel 5 Oplysningsforpligtelser for udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder

Kapitel 6 Redegørelse om udsættelse af offentliggørelse af intern viden

1. § 37

   En redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) skal på anmodning indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 7 Storaktionærmeddelelser

1. § 38

   Enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder aktier i et selskab omfattet af § 1, stk. 4, skal give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele af stemmerettighederne eller aktiekapitalen.

2. Stk. 2.

   Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, udøve eller afhænde i et af følgende tilfælde eller en kombination af disse, og som
   1. 1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller juridiske person har indgået en aftale, der forpligter parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets ledelse,
   2. 2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er indgået med den fysiske eller juridiske person, om midlertidig overdragelse af stemmerettighederne til gengæld for en modydelse,
   3. 3) er knyttet til aktier, som er stillet som sikkerhed over for den fysiske eller juridiske person, for så vidt som personen kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have til hensigt at udøve dem,
   4. 4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret,
   5. 5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af et selskab, der kontrolleres af den fysiske eller juridiske person,
   6. 6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne,
   7. 7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysiske eller juridiske persons regning eller
   8. 8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

1. § 39

   Enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter omfattet af stk. 2, skal give meddelelse til selskabet, der har udstedt den underliggende aktie, og Finanstilsynet, når besiddelsen af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen i den underliggende aktie udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele.

2. Stk. 2.

   Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter:
   1. 1) Finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 4, nr. 1.
   2. 2) Finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1, men som er baseret på aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 4, nr. 1, og som har økonomisk virkning, der kan sidestilles med virkningen af finansielle instrumenter som nævnt i nr. 1, uanset om de giver ret til at erhverve aktierne.

3. Stk. 3.

   Besiddelsen efter stk. 1 beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund for det finansielle instrument. Hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed for kontant afregning, beregnes besiddelsen på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.

4. Stk. 4.

   Ved beregning efter stk. 3 inddrages alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange positioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte positioner, der har samme underliggende udsteder.

1. § 40

   Pligten til at give meddelelse efter § 38 gælder også for enhver fysisk eller juridisk person, hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte besiddes af personen i henhold til § 38, sammenlagt med den andel af stemmerettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til § 39, udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen.

2. Stk. 2.

   Meddelelse efter stk. 1 skal indeholde en opdeling i andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyttet til aktier, som besiddes i henhold til § 38, og andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle instrumenter efter § 39.

1. § 41

   Indtræder flagningspligten efter §§ 38-40 som følge af en transaktion foranlediget af den flagningspligtige, skal meddelelse til selskabet og Finanstilsynet ske straks, dog senest 4 hverdage efter at den flagningspligtige bliver eller burde være blevet bekendt med, at transaktionen er gennemført, jf. dog stk. 3. 1. pkt. gælder også for transaktioner foranlediget af tredjemand på vegne af den flagningspligtige.

2. Stk. 2.

   Indtræder flagningspligten efter §§ 38-40, som følge af at udsteder har offentliggjort en ændring af det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede kapital i selskabet, jf. § 32, skal meddelelse til selskabet og Finanstilsynet ske straks, dog senest 4 hverdage efter at den flagningspligtige bliver bekendt med, at transaktionen er gennemført.

3. Stk. 3.

   Den flagningspligtige efter stk. 1 anses for at have kendskab til, at flagningspligten er indtrådt, senest 2 hverdage efter transaktionen.

1. § 42

   Finanstilsynet kan suspendere aktionærers udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til aktiebesiddelser i det selskab, der skal gives meddelelse til, ved grove eller gentagne overtrædelser af §§ 38-40, regler fastsat i medfør af § 43 eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

1. § 43

   Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om:
   1. 1) Besiddelse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, udøve eller afhænde stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter §§ 38-40.
   2. 2) Beregningsmetoden for besiddelser af finansielle instrumenter.
   3. 3) Undtagelse fra flagningspligterne i §§ 38-40.
   4. 4) Suspension af aktionærens udøvelse af stemmerettigheder i § 42.

Kapitel 8 Overtagelsestilbud

Kapitel 9 Kvalificerede ejerandele

Kapitel 10 Tavshedspligt

1. § 56

   Bestyrelsesmedlemmer og revisorer samt direktører og øvrige ansatte hos operatører af et reguleret marked, godkendte offentliggørelsesordninger (APA) eller godkendte indberetningsmekanismer (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, centrale modparter (CCP’er) og værdipapircentraler (CSD’er) må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om. Drives en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, som enkeltmandsvirksomhed, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på indehaveren.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 er ikke til hinder for, at en virksomhed omfattet af stk. 1 som led i et samarbejde med andre virksomheder omfattet af stk. 1, et reguleret marked for finansielle instrumenter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle område, eller et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, en central modpart (CCP) og en værdipapircentral (CSD) videregiver oplysninger til disse, hvis oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

3. Stk. 3.

   Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som en virksomhed omfattet af stk. 1 modtager fra andre virksomheder omfattet af stk. 1 eller udenlandske regulerede markeder, en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, centrale modparter (CCP’er) og værdipapircentraler (CSD’er) med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter.

Kapitel 11 Tilladelser m.v.

1. § 59

   Drift af et reguleret marked må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

2. Stk. 2.

   Tilladelsen efter stk. 1 meddeles, når
   1. 1) medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 68 og 69 og medlemmer af bestyrelsen i en ansøger eller indehaveren af en ansøger, der er en enkeltmandsvirksomhed, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, opfylder kravet i § 70, stk. 1, jf. dog stk. 3,
   2. 2) ejere af kvalificerede andele opfylder kravene i § 50 og
   3. 3) ansøgeren opfylder kravene i kapitel 11-14, 22 og 23.

3. Stk. 3.

   Medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion i en allerede godkendt operatør af et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, der er en allerede godkendt operatør af et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anses for at opfylde kravene i § 68 i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at drive et reguleret marked.

4. Stk. 4.

   En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i kapitel 11-14, 22 og 23, herunder en driftsplan, en organisationsplan, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

5. Stk. 5.

   Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

6. Stk. 6.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, gælder stk. 2, nr. 1, og stk. 3 for den eller de ledelsesansvarlige.

1. § 60

   Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 59, når
   1. 1) operatøren af et reguleret marked udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
   2. 2) driften af et reguleret marked ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at tilladelsen er meddelt,
   3. 3) driften af et reguleret marked ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
   4. 4) operatøren af et reguleret marked har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,
   5. 5) operatøren af et reguleret marked ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt,
   6. 6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68, stk.1, nr. 3, eller
   7. 7) operatøren af et reguleret marked groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat i medfør af loven, påbud i henhold til kapitel 37 eller pligter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.

2. Stk. 2.

   Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene i § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69 og inddragelse i henhold til stk. 1, nr. 6, kan af indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

1. § 61

   Operatører af et reguleret marked, der driver et marked, hvorpå der er optaget finansielle instrumenter til handel, har eneret til at benytte betegnelserne fondsbørs og reguleret marked i deres navn og om det regulerede marked.

2. Stk. 2.

   En operatør af et reguleret marked skal på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke regler der er knyttet til de finansielle instrumenter, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.

3. Stk. 3.

   Andre fysiske eller juridiske personer end operatører efter stk. 1 må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver et reguleret marked, hvorpå der er optaget finansielle instrumenter til handel.

1. § 62

   Operatører af et reguleret marked kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som operatørerne ellers selv ville udføre, til en leverandør. 1. pkt. gælder også for en operatør af et reguleret marked, der driver en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3.

3. Stk. 3.

   Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende
   1. 1) outsourcingvirksomheders ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,
   2. 2) outsourcingvirksomheders interne retningslinjer for outsourcing,
   3. 3) outsourcingvirksomheders håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,
   4. 4) krav, som outsourcingvirksomheder som minimum skal sikre, at leverandører eller underleverandører til enhver tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører,
   5. 5) krav til indholdet af kontrakten og
   6. 6) outsourcingvirksomheders pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.

1. § 62 a

   Regler fastsat i medfør af § 62, stk. 2, gælder ikke for virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsning, jf. lov om MitID og NemLog-in.

Kapitel 12 Ledelse og indretning af det regulerede marked

1. § 63

   Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse af operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med operatørens forpligtelser i medfør af § 71.

2. Stk. 2.

   Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering til og information af bestyrelsen, således at bestyrelsen har et indgående overblik over operatøren og dennes risici, og således at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde.

3. Stk. 3.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

4. Stk. 4.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren sikre en effektiv og forsigtig ledelse af operatøren.

1. § 64

   Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.

2. Stk. 2.

   I en operatør af et reguleret marked, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 65, påhviler pligten i stk. 1 nomineringsudvalget.

3. Stk. 3.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

4. Stk. 4.

   En operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, har ikke pligt til at fastlægge en politik for mangfoldighed som nævnt i stk. 1.

1. § 65

   En operatør af et reguleret marked, som i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

2. Stk. 2.

   Formanden og medlemmerne af nomineringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den pågældende operatør.

3. Stk. 3.

   Nomineringsudvalget skal
   1. 1) foreslå kandidater til valg til bestyrelsen,
   2. 2) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer,
   3. 3) løbende og mindst en gang årligt vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages, og rapportere og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse,
   4. 4) løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, og om det enkelte bestyrelsesmedlem lever op til kravene i § 68, og rapportere og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse og
   5. 5) løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en sådan politik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger til bestyrelsen herom.

4. Stk. 4.

   Når nomineringsudvalget foreslår kandidater valgt til bestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 1, skal nomineringsudvalget udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.

5. Stk. 5.

   Nomineringsudvalget skal have mulighed for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget skønner nødvendige, herunder ekstern rådgivning, og den pågældende operatør skal sikre, at nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil.

6. Stk. 6.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 2-5 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

7. Stk. 7.

   Stk. 1-5 gælder ikke for en operatør af et reguleret marked, der drives som en enkeltmandsvirksomhed.

1. § 65 a

   I en operatør af et reguleret marked, der er forpligtet til at nedsætte et nomineringsudvalg, jf. § 65, stk. 1, skal nomineringsudvalget
   1. 1) opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen,
   2. 2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og
   3. 3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

2. Stk. 2.

   Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

3. Stk. 3.

   Nomineringsudvalget skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når operatøren har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

4. Stk. 4.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

1. § 66

   Bestyrelsen for en operatør af et reguleret marked skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå operatørens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

2. Stk. 2.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

3. Stk. 3.

   Stk. 1 gælder ikke for en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed.

1. § 67

   En operatør af et reguleret marked skal afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed.

2. Stk. 2.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, skal operatøren afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af det øverste ledelsesorgan og den daglige ledelse.

1. § 68

   Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed,
   1. 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
   2. 2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
   3. 3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,
   4. 4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og
   5. 5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

2. Stk. 2.

   Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. En operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 59, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

3. Stk. 3.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

1. § 69

   Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende operatør.

2. Stk. 2.

   Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

1. § 70

   Et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, må inklusive hvervet i den pågældende operatør varetage enten en direktørpost kombineret med to bestyrelseshverv eller i alt fire bestyrelseshverv, jf. dog stk. 2-9.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 gælder ikke for et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked, der er indsat i bestyrelsen i operatøren af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat.

3. Stk. 3.

   Direktørposter og bestyrelseshverv i virksomheder og organisationer, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål, eller bestyrelseshverv i virksomheder, hvor medlemmet er indsat i bestyrelsen af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat, eller hvor virksomheden er ejet af den danske stat, skal ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

4. Stk. 4.

   Direktørposter og bestyrelseshverv i koncernforbundne virksomheder regnes som en samlet direktørpost eller et samlet bestyrelseshverv ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

5. Stk. 5.

   Direktørposter og bestyrelseshverv i virksomheder, hvor operatøren af et reguleret marked ejer en kvalificeret andel, regnes som en samlet direktørpost eller et samlet bestyrelseshverv ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

6. Stk. 6.

   Finanstilsynet kan tillade, at et medlem af bestyrelsen varetager yderligere et bestyrelseshverv ud over det antal, der er nævnt i stk. 1, hvis dette findes forsvarligt henset til bestyrelsesmedlemmets øvrige direktørposter og bestyrelseshverv og det arbejde, der er forbundet hermed. Det samme gælder for indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed.

7. Stk. 7.

   Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor en direktørpost eller et bestyrelseshverv kræver et meget beskedent ressourceforbrug, tillade, at posten eller hvervet ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

8. Stk. 8.

   Et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked, der bliver omfattet af stk. 1, og som på dette tidspunkt varetager flere direktørposter eller bestyrelseshverv end tilladt efter stk. 1, kan fortsat varetage disse poster og hverv indtil udløbet af valgperioden for det bestyrelseshverv i operatøren, som medfører, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af stk. 1. Indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, der bliver omfattet af stk. 1, og som på dette tidspunkt varetager flere direktørposter eller bestyrelseshverv end tilladt efter stk. 1, kan fortsat varetage disse poster og hverv indtil 12 måneder efter udløbet af det regnskabsår, hvor indehaveren blev omfattet af stk. 1.

9. Stk. 9.

   Bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, og som på det tidspunkt, hvor vedkommende indtræder i bestyrelsen, varetager flere direktørposter eller bestyrelseshverv end tilladt efter stk. 1, kan fortsat varetage disse poster og hverv indtil udløbet af valgperioden for det pågældende bestyrelseshverv i operatøren.

10. Stk. 10.

    Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1, jf. dog stk. 2-9, tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

Kapitel 13 Krav til drift, adgang m.v.

1. § 71

   En operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

2. Stk. 2.

   En operatør af et reguleret marked skal
   1. 1) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side markedets ordentlige funktion,
   2. 2) kunne styre de risici, som operatøren og markedet udsættes for, herunder kunne påvise alle væsentlige risici for markedets drift og indføre effektive foranstaltninger til at mindske disse risici,
   3. 3) sikre en ordentlig forvaltning af den tekniske funktion af markedspladsens systemer, herunder etablere effektive nødsystemer,
   4. 4) have klare og gennemskuelige regler og procedurer, der sikrer en redelig og korrekt handel, og opstille objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,
   5. 5) sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der gennemføres i markedets systemer, og
   6. 6) råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre markedets ordentlige funktion under hensyn til de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til de risici, som markedet udsættes for.

3. Stk. 3.

   En operatør af et reguleret marked må ikke udføre kundeordrer over egenbeholdningen eller benytte sig af ejermatchningshandler.

1. § 72

   En operatør af et reguleret marked kan indgå passende aftaler med en central modpart (CCP), et clearinginstitut eller et afviklingsinstitut om clearing og afvikling af nogle eller samtlige transaktioner, der er gennemført via det regulerede markeds systemer.

2. Stk. 2.

   Indgår operatøren af det regulerede marked en aftale som nævnt i stk. 1 med en part, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet kun modsætte sig aftalen, hvis det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre det regulerede markeds ordentlige funktion, eller hvis Finanstilsynet finder, at clearing og afvikling i henhold til aftalen ikke kan gennemføres på en teknisk forsvarlig måde.

1. § 73

   En operatør af et reguleret marked skal fastsætte regler for medlemskab af det pågældende marked. Reglerne skal være klare, ikkediskriminerende og baseret på objektive kriterier. Reglerne skal angive eventuelle forpligtelser for medlemmerne som følge af
   1. 1) etablering og drift af markedet,
   2. 2) regler for transaktioner på markedet,
   3. 3) faglige standarder, der pålægges ansatte hos fondsmæglerselskaber, der opererer på markedet,
   4. 4) betingelser, der fastsættes for andre medlemmer af markedet end fondsmæglerselskaber, og
   5. 5) regler og procedurer for clearing og afvikling af transaktioner gennemført på markedet.

2. Stk. 2.

   Reglerne for det regulerede marked om clearing og afvikling skal sikre, at medlemmer af det regulerede marked har ret til at benytte et andet afviklingssystem for transaktioner med finansielle instrumenter end det, der er valgt af operatøren af et reguleret marked, hvis
   1. 1) der er oprettet de nødvendige forbindelser og ordninger mellem det afviklingssystem, som medlemmet har valgt, og ethvert andet relevant system eller enhver anden relevant facilitet til at sikre en effektiv og økonomisk afvikling af den pågældende transaktion og
   2. 2) Finanstilsynet finder, at de tekniske betingelser for afvikling af transaktioner på det regulerede marked gennem et andet afviklingssystem end det, der er valgt af operatøren, er egnede til at sikre de finansielle markeders effektive og ordentlige funktion.

1. § 74

   Fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udføre kundeordrer eller til at handle for egen regning, Danmarks Nationalbank og andre centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at blive medlemmer af et reguleret marked, hvis de opfylder de regler, der er fastsat for medlemskab af det pågældende marked i medfør af § 73. Det samme gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der i hjemlandet har tilladelse til at udføre kundeordrer eller til at handle for egen regning, men som ikke udøver handel med finansielle instrumenter gennem en filial eller ved tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed og §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

2. Stk. 2.

   Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 1 og centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at blive fjernmedlemmer af et reguleret marked, medmindre fysisk tilstedeværelse efter det regulerede markeds handelsprocedurer og -systemer er nødvendig for at kunne gennemføre transaktioner på markedet.

3. Stk. 3.

   En operatør af et reguleret marked kan optage andre fysiske eller juridiske personer end dem, der nævnt i stk. 1, som medlemmer af det regulerede marked, jf. dog stk. 4, hvis personerne har
   1. 1) et godt omdømme,
   2. 2) tilstrækkelig handelsevne, kompetence og erfaring,
   3. 3) passende administrative procedurer og
   4. 4) tilstrækkelige ressourcer til at varetage de funktioner, der følger af medlemskabet af det regulerede marked, herunder deltagelse i de finansielle foranstaltninger, som operatøren af det regulerede marked har truffet med henblik på at sikre en passende afvikling af transaktioner.

4. Stk. 4.

   Uanset stk. 3 må en operatør af et reguleret marked alene optage personer, der er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvis disse er kreditinstitutter, investeringsselskaber eller centralbanker. Er det pågældende kreditinstitut eller investeringsselskab ikke omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, kræver optagelse tilladelse fra Finanstilsynet.

5. Stk. 5.

   En operatør af et reguleret marked skal give Finanstilsynet meddelelse om ændringer i det regulerede markeds medlemskreds.

Kapitel 14 Optagelse til handel, suspension, sletning og overvågning

1. § 75

   En operatør af et reguleret marked skal have klare regler for optagelse af finansielle instrumenter til handel på det regulerede marked. Reglerne skal sikre, at finansielle instrumenter, der optages til handel, kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde.

2. Stk. 2.

   For omsættelige værdipapirer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, skal reglerne særligt sikre, at de omsættelige værdipapirer er frit omsættelige.

3. Stk. 3.

   For derivater omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4-10, skal reglerne særligt sikre, at derivatkontrakten udformes på en måde, der sikrer en korrekt prisdannelse og effektive afviklingsbetingelser.

4. Stk. 4.

   En operatør af et reguleret marked kan kun med Finanstilsynets forudgående godkendelse optage instrumenter, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, til handel på det regulerede marked.

1. § 76

   En operatør af et reguleret marked skal ved optagelse af finansielle instrumenter til handel på det regulerede marked sikre, at reglerne fastsat i medfør af § 75, stk. 1, er overholdt, og at der foreligger et godkendt, offentliggjort og gyldigt prospekt, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.

1. § 77

   En operatør af et reguleret marked kan uden udstederens samtykke optage et omsætteligt værdipapir til handel på det regulerede marked, hvis værdipapiret med udstederens samtykke er optaget til handel på et andet reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Ved optagelse af et omsætteligt værdipapir til handel påhviler overholdelsen af denne lovs regler om oplysningsforpligtelser for udstedere og om prospekter den person, der foranlediger optagelse af værdipapiret til handel.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal senest samtidig med optagelsen af værdipapiret til handel, jf. stk. 1, oplyse udstederen om, at udstederens omsættelige værdipapir er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.

1. § 78

   En operatør af et reguleret marked kan suspendere eller slette et finansielt instrument fra handelen på det regulerede marked, hvis instrumentet ikke længere opfylder det regulerede markeds regler. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

2. Stk. 2.

   En operatør, som efter stk. 1 træffer beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument, skal tillige suspendere eller slette derivater, som vedrører eller er baseret på det pågældende instrument, når det er nødvendigt for at fremme målene med beslutningen truffet efter stk. 1.

3. Stk. 3.

   Operatøren skal hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for beslutningen.

4. Stk. 4.

   Operatøren kan ophæve en suspension efter stk. 1 og 2, hvis det finansielle instrument igen opfylder det regulerede markeds regler. Stk. 1-3 gælder også, når en suspension af et finansielt instrument ophæves.

1. § 79

   Træffer en operatør af et reguleret marked beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument eller derivater heraf i medfør af § 78, stk. 1 eller 2, på grund af mistanke om markedsmisbrug, et overtagelsestilbud eller manglende fremlæggelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument i strid med artikel 7 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), kan Finanstilsynet kræve, at operatører af andre markedspladser og systematiske internalisatorer ligeledes suspenderer eller sletter det berørte finansielle instrument eller derivater heraf fra handelen. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 gælder også for en beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument eller derivater heraf truffet af en operatør af en markedsplads i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

3. Stk. 3.

   Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ophævelse af suspension af handelen med et finansielt instrument eller et derivat, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument. Stk. 1 og 2 gælder også for afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af 1. pkt.

1. § 80

   En operatør af et reguleret marked skal råde over effektive ordninger og procedurer og fornødne ressourcer til brug for regelmæssig overvågning af, at det regulerede markeds medlemmer overholder det regulerede markeds regler.

2. Stk. 2.

   En operatør af et reguleret marked skal registrere de ordrer, der afgives eller annulleres, og de transaktioner, som det regulerede markeds medlemmer foretager under anvendelse af det regulerede markeds systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af det regulerede markeds regler, handelsforhold i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

1. § 81

   En operatør af et reguleret marked skal hurtigst muligt underrette Finanstilsynet, hvis operatøren bliver bekendt med eller har formodning om væsentlige brud på det regulerede markeds regler, handelsforhold i strid med det regulerede markeds regler eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

1. § 82

   En operatør af et reguleret marked skal have ordninger
   1. 1) til kontrol af, at udstedere af omsættelige værdipapirer, som er optaget til handel på det regulerede marked, opfylder deres oplysningsforpligtelser,
   2. 2) som letter det regulerede markeds medlemmers adgang til offentliggjorte oplysninger, og
   3. 3) til regelmæssig kontrol af, at de finansielle instrumenter, der er optaget til handel på det regulerede marked, til stadighed opfylder optagelseskravene i § 75.

Kapitel 15 CO2-auktioneringsplatform

1. § 84

   En operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en auktionsplatform i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

2. Stk. 2.

   En operatør af et reguleret marked, der ikke har hjemland i Danmark, kan få tilladelse efter stk. 1, hvis
   1. 1) operatøren har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og
   2. 2) den kompetente myndighed i operatørens hjemland har givet operatøren tilladelse til at drive et reguleret marked og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

3. Stk. 3.

   En operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få tilladelse til at drive et reguleret marked, der har tilladelse til at være auktionsplatform i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, hvis
   1. 1) operatøren opfylder kravene i denne lovs afsnit IV, V og VII med de nødvendige tilpasninger og
   2. 2) den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland har givet det regulerede marked tilladelse i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og fører tilsyn med det regulerede marked i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

4. Stk. 4.

   Tilladelse eller afslag på tilladelse efter stk. 1-3 skal meddeles operatøren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan operatøren indbringe sagen for domstolene.

1. § 85

   Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 84, hvis
   1. 1) driften af en auktionsplatform ikke påbegyndes inden for en i tilladelsen fastsat frist, eller, hvis der ikke er fastsat en frist i tilladelsen, senest 12 måneder efter at tilladelsen er givet,
   2. 2) operatøren af et reguleret marked udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
   3. 3) driften af en auktionsplatform ikke udøves i en sammenhængende periode på over 6 måneder,
   4. 4) operatøren af et reguleret marked har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,
   5. 5) operatøren af et reguleret marked ikke længere opfylder de vilkår, hvorpå tilladelsen blev meddelt, eller
   6. 6) operatøren af et reguleret marked groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, påbud i henhold til kapitel 37 eller pligter efter Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Kapitel 16 Tilladelse og inddragelse af tilladelse

1. § 86

   Operatøren af et reguleret marked må ikke påbegynde drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

2. Stk. 2.

   Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når operatøren af et reguleret marked
   1. 1) har tilladelse efter § 59, stk. 1, eller § 127,
   2. 2) opfylder kravene i § 14 i lov om finansiel virksomhed og
   3. 3) opfylder de relevante krav i kapitel 16-20, 22 og 23.

3. Stk. 3.

   En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i stk. 2, herunder en driftsplan, en organisationsplan, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

4. Stk. 4.

   Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

1. § 87

   Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 86, hvis
   1. 1) operatøren af et reguleret marked udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
   2. 2) driften af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at tilladelsen er meddelt,
   3. 3) driften af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
   4. 4) operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,
   5. 5) operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, eller
   6. 6) operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat i medfør af loven, påbud i henhold til kapitel 37 eller pligter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 17 Fælles regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF)

1. § 88

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, der hver især har mulighed for at interagere med de andre medlemmer eller kunder i forhold til prisdannelsen.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal give Finanstilsynet oplysning om, hvordan handelsfaciliteten fungerer, herunder enhver forbindelse til eller deltagelse af en markedsplads eller en systematisk internalisator, som operatøren ejer, og en liste over handelsfacilitetens medlemmer og kunder, hvis forholdene ændres, eller hvis Finanstilsynet anmoder herom.

1. § 89

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal
   1. 1) have klare og gennemskuelige regler og procedurer, der sikrer en redelig og korrekt handel og indeholder objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,
   2. 2) have klare regler for, hvilke finansielle instrumenter der kan handles via handelsfacilitetens systemer,
   3. 3) sikre en ordentlig forvaltning af facilitetens tekniske drift, herunder etablere effektive nødsystemer,
   4. 4) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side handelsfacilitetens ordentlige funktion,
   5. 5) sikre, at brugerne af handelsfaciliteten har adgang til tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger til at kunne foretage en investeringsbedømmelse,
   6. 6) have klare og ikkediskriminerende regler, der fastlægger objektive kriterier for adgang til handelsfaciliteten, og
   7. 7) informere brugerne af handelsfaciliteten om deres respektive ansvar for afvikling af transaktioner, der gennemføres i handelsfacilitetens systemer, og sikre en effektiv afvikling af disse transaktioner.

3. Stk. 3.

   For adgang til en multilateral handelsfacilitet (MHF) gælder desuden betingelserne i § 91.

1. § 90

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke kræve finansielle oplysninger fra en udsteder af omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvis udstederens omsættelige værdipapirer handles på handelsfaciliteten uden udstederens samtykke.

Kapitel 18 Særlige regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF)

1. § 91

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) må alene give adgang til handelsfaciliteten til følgende fysiske eller juridiske personer:
   1. 1) Fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
   2. 2) Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
   3. 3) Andre fysiske eller juridiske personer, hvis disse har
      1. a) et godt omdømme,
      2. b) tilstrækkelig handelsevne, kompetence og erfaring,
      3. c) passende administrative procedurer og
      4. d) tilstrækkelige ressourcer til at varetage de funktioner, der følger af deltagelsen i handelen i den multilaterale handelsfacilitet, herunder deltagelse i de finansielle foranstaltninger, som operatøren har truffet med henblik på at sikre en passende afvikling af transaktioner.

1. § 92

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal have ikkediskriminerende regler for udførelse af ordrer i handelsfacilitetens systemer.

1. § 93

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal ud over kravene i § 89
   1. 1) kunne styre de risici, som handelsfaciliteten udsættes for, kunne påvise alle væsentlige risici for handelsfacilitetens drift og indføre effektive foranstaltninger til at mindske disse risici,
   2. 2) sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der foretages i handelsfacilitetens systemer, og
   3. 3) råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre handelsfacilitetens ordentlige funktion under hensyn til de transaktioner, der gennemføres på handelsfaciliteten, og til de risici, som handelsfaciliteten udsættes for.

1. § 94

   Regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed gælder for transaktioner, som medlemmerne udfører på vegne af deres kunder via den multilaterale handelsfacilitet (MHF).

1. § 95

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) må ikke udføre kundeordrer over egenbeholdningen eller benytte sig af ejermatchningshandler.

1. § 96

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indgå passende aftaler med en central modpart (CCP), et clearinginstitut eller et afviklingsinstitut om clearing og afvikling af nogle eller samtlige transaktioner, der er gennemført via handelsfacilitetens systemer.

2. Stk. 2.

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal underrette Finanstilsynet om aftaler, jf. stk. 1, med en part, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, senest 7 hverdage inden aftalerne træder i kraft. Finanstilsynet kan kun modsætte sig aftalerne, hvis det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre den multilaterale handelsfacilitets (MHF’ens) ordentlige funktion, eller hvis Finanstilsynet finder, at clearing og afvikling i henhold til aftalen ikke kan gennemføres på en teknisk forsvarlig måde.

Kapitel 19 Særlige regler om drift af en organiseret handelsfacilitet (OHF)

1. § 97

   En organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke benyttes til handel med andre finansielle instrumenter end obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater.

1. § 98

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke udføre kundeordrer over sin egenbeholdning eller egenbeholdningen hos enhver anden enhed, der udgør en del af samme koncern eller samme juridiske person som den pågældende operatør, jf. dog §§ 99 og 100.

1. § 99

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan med kundens samtykke benytte sig af ejermatchningshandler med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og visse derivater, når
   1. 1) en formidler indtræder mellem køber og sælger i transaktionen på en sådan måde, at transaktionen ikke udsættes for markedsrisiko under gennemførelsen,
   2. 2) transaktionen indgås til en pris, hvormed formidleren ikke har anden fortjeneste eller andet tab end den provision, det gebyr eller det vederlag, som på forhånd er oplyst, og
   3. 3) de to sider af transaktionen gennemføres samtidigt.

2. Stk. 2.

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke benytte sig af ejermatchningshandler med derivater, der tilhører en derivatkategori, som er omfattet af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

3. Stk. 3.

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal have ordninger, der sikrer, at kravene i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

1. § 100

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) må kun benytte sig af anden handel for egen regning end ejermatchningshandel i medfør af § 99 med statsgældsinstrumenter, der ikke findes et likvidt marked for, og som er udstedt af en af følgende:
   1. 1) Den Europæiske Union.
   2. 2) Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder en offentlig myndighed, et agentur eller et special purpose vehicle-selskab (SPV-selskab) i medlemslandet eller i det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
   3. 3) Et SPV-selskab for flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
   4. 4) Et medlem af en forbundsstat, når der er tale om et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er en forbundsstat.
   5. 5) Den Europæiske Investeringsbank.
   6. 6) En international finansiel institution oprettet af to eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har til formål at mobilisere kapital og stille finansiel bistand til rådighed for de af dens medlemmer, der er ramt eller truet af alvorlige finansieringsproblemer.

1. § 101

   En organiseret handelsfacilitet (OHF) og en systematisk internalisator må ikke drives inden for den samme juridiske enhed.

2. Stk. 2.

   En organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke være knyttet til en systematisk internalisator på en måde, der muliggør indbyrdes påvirkning mellem ordrer i den organiserede handelsfacilitet (OHF᾽en) og ordrer eller prisstillelser i den systematiske internalisator.

3. Stk. 3.

   En organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke være knyttet til en anden organiseret handelsfacilitet (OHF) på en måde, der muliggør indbyrdes påvirkning mellem ordrer i de to handelsfaciliteter.

1. § 102

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan indgå aftale med et fondsmæglerselskab om at udføre prisstillelse i handelsfaciliteten, hvis det sker på et uafhængigt grundlag. Operatøren skal sikre, at aftaler efter 1. pkt. sker på et uafhængigt grundlag.

2. Stk. 2.

   Er fondsmæglerselskabet, der udfører prisstillelsen, forbundet med operatøren af den organiserede handelsfacilitet (OHF’en) gennem nære forbindelser, anses udførelse af prisstillelse i handelsfaciliteten ikke for at ske på et uafhængigt grundlag.

1. § 103

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal sikre, at de ordrer, der gennemføres via den organiserede handelsfacilitet (OHF’en), udføres på et skønsmæssigt grundlag, jf. stk. 2.

2. Stk. 2.

   Det skøn, som operatøren skal udøve efter stk. 1, kan kun udøves ved beslutning om at afgive eller tilbagekalde en ordre på handelsfaciliteten og ved beslutning om på et givet tidspunkt ikke at matche en specifik kundeordre med andre tilgængelige ordrer i handelsfacilitetens systemer, hvis operatøren efterlever kundens specifikke instrukser og opfylder sine pligter i henhold til regler fastsat i medfør af § 105.

3. Stk. 3.

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan beslutte, om, hvornår og hvor meget af to eller flere ordrer der skal matches i systemet.

4. Stk. 4.

   En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan foranstalte forhandlinger mellem kunder for derved at sammenføre to eller flere potentielt forenelige handelsinteresser i en transaktion i overensstemmelse med §§ 98, 99, 101 og 102 og med forbehold af § 100.

5. Stk. 5.

   Uanset stk. 1-4 gælder kapitel 17.

1. § 104

   Finanstilsynet kan, når en operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab anmoder om tilladelse til at drive en organiseret handelsfacilitet (OHF), og på ethvert tidspunkt derefter kræve
   1. 1) en redegørelse for, hvorfor systemet ikke svarer til og ikke kan fungere som et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en systematisk internalisator,
   2. 2) en beskrivelse af, hvordan skønnet efter § 103, stk. 2, vil blive foretaget, og
   3. 3) oplysninger om operatørens anvendelse af ejermatchningshandler.

1. § 105

   Erhvervsministeren fastsætter regler om generelle principper om investorbeskyttelse, oplysninger til kunder, egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurderinger, pligt til at udføre ordrer på de for kunden mest gunstige betingelser og øvrige regler for behandling af kundeordrer, der gennemføres via en organiseret handelsfacilitet (OHF).

Kapitel 20 Handel, suspension eller sletning af finansielle instrumenter

1. § 106

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal råde over effektive ordninger og procedurer til brug for regelmæssig overvågning af, at handelsfacilitetens medlemmer eller kunder overholder handelsfacilitetens regler.

2. Stk. 2.

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal registrere de ordrer, der afgives eller annulleres, og de transaktioner, som handelsfacilitetens medlemmer eller kunder foretager under anvendelse af handelsfacilitetens systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler eller en adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

1. § 107

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal hurtigst muligt underrette Finanstilsynet, hvis operatøren bliver bekendt med eller har formodning om væsentlige brud på handelsfacilitetens regler, adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

1. § 108

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan suspendere eller slette et finansielt instrument fra handelen på handelsfaciliteten, hvis instrumentet ikke længere opfylder handelsfacilitetens regler. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

2. Stk. 2.

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), som efter stk. 1 suspenderer eller sletter et finansielt instrument, skal tillige suspendere eller slette derivater, som vedrører eller er baseret på det pågældende instrument, når det er nødvendigt for at fremme målene med suspensionen eller sletningen.

3. Stk. 3.

   Operatøren skal hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for beslutningen.

4. Stk. 4.

   Stk. 1-3 gælder tilsvarende, når suspensionen af handelen med et finansielt instrument eller et derivat, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, ophæves.

1. § 109

   Træffer en operatør af en markedsplads beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument og derivater heraf i medfør af § 108, stk. 1 eller 2, på grund af en mistanke om markedsmisbrug, et overtagelsestilbud eller manglende fremlæggelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument i strid med artikel 7 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), kan Finanstilsynet kræve, at operatører af andre markedspladser og systematiske internalisatorer ligeledes suspenderer eller sletter det berørte instrument eller derivater heraf fra handelen. Suspension må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 gælder også for en beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument eller derivater heraf truffet af en operatør af en markedsplads i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

3. Stk. 3.

   Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for beslutninger om ophævelse af suspension af handelen med et finansielt instrument eller et derivat, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument.

Kapitel 21 Vækstmarkeder for små og mellemstore virksomheder (SMV-vækstmarkeder)

1. § 110

   Drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har registreret den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) som et SMV-vækstmarked.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet registrerer en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) opfylder kravene i dette kapitel.

3. Stk. 3.

   En ansøgning om registrering skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren opfylder kravene i dette kapitel på tidspunktet for registrering.

4. Stk. 4.

   Finanstilsynets afgørelse om registrering skal meddeles ansøgeren, senest 6 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

1. § 111

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked skal ud over at opfylde kravene for multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er), der følger af kapitel 17-19, have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at
   1. 1) mindst 50 pct. af de udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på handelsfaciliteten, er små og mellemstore virksomheder, der i de foregående 3 kalenderår havde en gennemsnitlig markedsværdi på under 200 mio. euro baseret på kursværdien ved årets udgang på det tidspunkt, hvor handelsfaciliteten blev registreret som et SMV-vækstmarked efter § 110, og i ethvert kalenderår derefter,
   2. 2) der er fastsat passende kriterier for første og efterfølgende optagelse af finansielle instrumenter fra udstedere til handel på markedet,
   3. 3) der efter første optagelse af finansielle instrumenter til handel på markedet er offentliggjort tilstrækkelige oplysninger til, at investorer kan foretage en informeret vurdering af investeringen i de pågældende finansielle instrumenter, enten i form af et passende optagelsesdokument eller i form af et prospekt, hvis kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, finder anvendelse på et udbud til offentligheden, der foretages i tilknytning til den første optagelse af det finansielle instrument til handel på den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en),
   4. 4) en udsteder på markedet aflægger, eller der på vedkommendes vegne aflægges relevante løbende regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber, med regelmæssige mellemrum,
   5. 5) udstedere på markedet, personer med overordnet ansvar og personer, som er tæt knyttet til udstedere på markedet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 21, 25 og 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), overholder deres forpligtelser i henhold til den pågældende forordning,
   6. 6) der opbevares og offentliggøres lovpligtige oplysninger om udstederne på markedet og
   7. 7) der er indført effektive systemer og kontrolforanstaltninger til forebyggelse og påvisning af markedsmisbrug på det pågældende marked, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).

2. Stk. 2.

   En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.

1. § 112

   Finanstilsynet kan afregistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om dets afregistrering eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke længere opfylder kravene i dette kapitel.

1. § 113

   Et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kan kun handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen er blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelser. Over for sidstnævnte SMV-vækstmarked er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.

Kapitel 22 Systemrobusthed, automatisk afbrydelse af handelen og elektronisk handel

1. § 114

   En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at markedspladsens handelssystemer
   1. 1) er fleksible,
   2. 2) har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere perioder med spidsbelastning med hensyn til ordrer og meddelelser,
   3. 3) kan sikre korrekt handel i tilfælde af alvorlig markedsstress,
   4. 4) er fuldt gennemprøvede og
   5. 5) er omfattet af driftsstabilitetsordninger, der effektivt sikrer, at markedets tjenester kan opretholdes, i tilfælde af at markedspladsens handelssystem svigter.

1. § 115

   En operatør af en markedsplads skal råde over en skriftlig aftale med ethvert fondsmæglerselskab, der på markedspladsen forfølger en prisstillelsesstrategi, jf. § 138.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal ligeledes råde over en ordning, hvorefter et tilstrækkeligt antal fondsmæglerselskaber i henhold til de aftaler, som er nævnt i stk. 1, er forpligtet til at afgive bindende prisstillelser til konkurrencedygtige priser, således at markedspladsen tilføres likviditet på et regelmæssigt og forudsigeligt grundlag, når en sådan ordning er hensigtsmæssig i forhold til beskaffenheden og omfanget af handelen på markedspladsen.

3. Stk. 3.

   En skriftlig aftale efter stk. 1 skal mindst indeholde fondsmæglerselskabets forpligtelser i forbindelse med tilvejebringelse af likviditet, eventuelle forpligtelser efter ordningen som nævnt i stk. 2 og eventuelle incitamenter, herunder rabatter eller andre rettigheder, som fondsmæglerselskabet har fået som følge af deltagelsen i ordningen som nævnt i stk. 2.

4. Stk. 4.

   Operatøren skal løbende overvåge og sikre, at de fondsmæglerselskaber, som operatøren eller fondsmæglerselskabet har indgået aftale med efter stk. 1, opfylder kravene fastsat i aftalen.

5. Stk. 5.

   Operatøren skal underrette Finanstilsynet om indholdet af indgåede aftaler som nævnt i stk. 1.

1. § 116

   En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at ordrer, der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er klart fejlagtige, afvises.

1. § 117

   En operatør af en markedsplads kan midlertidigt begrænse eller suspendere handelen, hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. I ekstraordinære tilfælde kan operatøren tillige korrigere, ændre eller annullere transaktioner, der er foretaget på markedet.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.

3. Stk. 3.

   Operatøren skal på en konsekvent måde og i en sammenlignelig form indberette de parametre, der lægges til grund for suspension af handelen, og eventuelle væsentlige ændringer af disse parametre til Finanstilsynet.

4. Stk. 4.

   Operatøren skal have systemer og procedurer, der sikrer, at kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underrettes om suspension af handelen i et finansielt instrument foretaget efter stk. 1, hvis markedspladsen er væsentlig for likviditeten i det finansielle instrument.

1. § 118

   En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der forhindrer algoritmiske handelssystemer i at skabe eller bidrage til handelsforhold på markedet, der er i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler, og sikrer, at operatøren kan håndtere eventuelle handelsforhold i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler, der opstår på grund af sådanne algoritmiske handelssystemer.

2. Stk. 2.

   Systemer, procedurer og ordninger som nævnt i stk. 1 skal som minimum omfatte
   1. 1) ordninger, der sikrer og letter medlemmers afprøvning af algoritmer,
   2. 2) systemer, der kan begrænse ordrestrømmen baseret på forholdet mellem antallet af ikkeudførte ordrer og antallet af transaktioner, som et medlem indfører i systemet, og som skaber risiko for, at systemet når op på sin maksimale kapacitet, og
   3. 3) systemer, der begrænser den mindstekursændring (tick size), der kan anvendes på markedet, og sikrer, at begrænsningen ikke overskrides.

1. § 119

   En operatør af en markedsplads, der tillader sine medlemmer at udbyde direkte elektronisk adgang til medlemmernes kunder, skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at
   1. 1) direkte elektronisk adgang kun kan udbydes af fondsmæglerselskaber og udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
   2. 2) der anvendes passende kriterier for egnetheden af de personer, som kan opnå sådan adgang, og
   3. 3) medlemmer, der udbyder direkte elektronisk adgang, er ansvarlige for at opfylde reglerne i dette kapitel for ordrer og handler, der er udført gennem den direkte elektroniske adgang.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal have passende risikokontrolstandarder og handelstærskler for direkte elektronisk adgang. Operatøren skal kunne identificere og om nødvendigt standse ordrer eller handler, der er afgivet eller udført af en person, der anvender en direkte elektronisk adgang, uafhængigt af ordrer eller handler, der er afgivet eller udført af det medlem eller den kunde, der har givet personen direkte elektronisk adgang.

3. Stk. 3.

   Operatøren skal have ordninger, der sikrer, at en direkte elektronisk adgang, som et medlem har givet sine kunder, kan suspenderes eller afbrydes i tilfælde af manglende efterlevelse af stk. 1 og 2.

1. § 120

   En operatør af en markedsplads skal have klare, redelige og ikkediskriminerende regler for samhusningstjenester.

1. § 121

   En operatør af en markedsplads skal sikre, at vedkommendes gebyrstruktur er klar, rimelig og ikkediskriminerende. Gebyrstrukturen må ikke skabe incitament til at afgive, ændre eller annullere ordrer eller til at gennemføre transaktioner på en måde, der bidrager til handelsforhold i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler eller til markedsmisbrug. Operatøren skal stille krav om prisstillelse i individuelle aktier eller i en passende kurv af aktier til gengæld for en eventuel rabat.

2. Stk. 2.

   Operatøren kan tilpasse sine gebyrer for annullerede ordrer til længden af det tidsrum, i hvilket ordren er blevet opretholdt, og afstemme gebyrerne til hvert af de finansielle instrumenter, som gebyrerne vedrører.

3. Stk. 3.

   Operatøren kan pålægge et højere gebyr for afgivelse af en ordre, der efterfølgende annulleres, end for en ordre, der gennemføres. Operatøren kan pålægge medlemmer, der afgiver mange ordrer, der annulleres, i forhold til andelen af gennemførte ordrer, et højere gebyr. Operatøren kan endvidere pålægge medlemmer, der driver højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker, et højere gebyr.

1. § 122

   En operatør af en markedsplads skal gennem påtegninger fra vedkommendes medlemmer kunne identificere
   1. 1) ordrer, der genereres gennem algoritmisk handel,
   2. 2) de forskellige algoritmer, der anvendes til oprettelsen af ordrer, og
   3. 3) de personer, der har taget initiativ til disse ordrer.

2. Stk. 2.

   Operatøren skal efter anmodning give Finanstilsynet adgang til oplysningerne efter stk. 1.

1. § 123

   En operatør af en markedsplads skal efter anmodning give Finanstilsynet mulighed for at overvåge handelen på den pågældende markedsplads ved enten at stille data fra ordrebogen til rådighed for Finanstilsynet eller ved at give Finanstilsynet adgang til ordrebogen.

1. § 124

   En operatør af en markedsplads skal have en ordning, der fastsætter det mindste beløb (tick size), hvormed kursen kan ændres på en aktie, et depotbevis, en børshandlet fond (ETF), et certifikat, andre lignende finansielle instrumenter og finansielle instrumenter, der er omfattet af en retsakt, som er vedtaget af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 49, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 gælder ikke for en operatør af en markedsplads, når den regulerede markedsplads matcher ordrer, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse, til midtpunktet for de aktuelle købs- og salgspriser.

3. Stk. 3.

   En ordning efter stk. 1 skal være afstemt efter det finansielle instruments likviditetsprofil på forskellige markeder og den gennemsnitlige spredning mellem købsprisen og salgsprisen og sikre, at der for hvert finansielt instrument anvendes en passende mindstekursændring (tick size).

1. § 125

   En operatør af en markedsplads og vedkommendes medlemmer skal synkronisere de forretningsure, som de bruger til at registrere dato og tidspunkt for indberetningspligtige begivenheder.

Kapitel 23 Handel med råvarederivater og emissionskvoter

1. § 128

   Finanstilsynet kan fastsætte regler om grænser for, hvor stor en nettoposition en person må besidde i landbrugsråvarederivater og kritiske eller væsentlige råvarederivater, der handles på markedspladser, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 2. Råvarederivater anses for at være kritiske eller væsentlige, hvor summen af alle slutpositionsindehaveres nettopositioner udgør størrelsen af deres åbne positioner og udgør mindst 300.000 partier i gennemsnit over en periode på 1 år, jf. dog stk. 2.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om den maksimale størrelse på en nettoposition i et råvarederivat, der er mere restriktiv end dem, som er nævnt i stk. 1, hvis dette er objektivt begrundet og proportionalt under hensyn til det specifikke markeds likviditet og ordentlige funktion. Afgørelsen offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.

3. Stk. 3.

   En afgørelse truffet i medfør af stk. 2 er gyldig i en periode på højst 6 måneder regnet fra datoen for offentliggørelse på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet kan forlænge gyldighedsperioden med yderligere perioder, der hver ikke må overskride 6 måneder.

1. § 129

   Ved opgørelsen af en nettoposition som nævnt i § 128, stk. 1 og 2, medregnes alle de positioner, som en fysisk eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der besiddes på vegne af personen på samlet koncernniveau, jf. dog stk. 2.

2. Stk. 2.

   Følgende positioner skal ikke medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition som nævnt i stk. 1:
   1. 1) Positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikkefinansiel enhed, og som reducerer de risici, der er direkte knyttet til den ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet.
   2. 2) Positioner, der besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i en overvejende kommerciel koncern, såfremt den finansielle enhed handler på vegne af en ikkefinansiel enhed i koncernen og positionerne reducerer de risici, der er knyttet til den pågældende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet.
   3. 3) Positioner, der besiddes af finansielle og ikkefinansielle modparter, og som hidrører fra transaktioner, der er indgået for at opfylde en forpligtelse til at tilføre en markedsplads likviditet.
   4. 4) Værdipapirer som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, der vedrører en råvare eller et underliggende aktiv som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10.

1. § 130

   En operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater, skal foretage positionsforvaltningskontrol. Operatøren kan i den forbindelse
   1. 1) overvåge en persons åbne positioner,
   2. 2) kræve oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person om størrelsen af og formålet med en indgået position eller eksponering og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked, herunder positioner i råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter via medlemmer og deltagere,
   3. 3) pålægge en fysisk eller juridisk person midlertidigt eller permanent at bringe en position til ophør eller reducere den,
   4. 4) træffe foranstaltninger til at sikre, at positionen bringes til ophør eller reduceres, hvis personen ikke følger et pålæg meddelt efter nr. 3, og
   5. 5) kræve, at en person midlertidigt tilbagefører likviditet til markedspladsen til en aftalt pris og i en aftalt mængde.

2. Stk. 2.

   Regler fastsat i medfør af stk. 1 skal
   1. 1) være klare og ikkediskriminerende,
   2. 2) angive, hvordan de gælder for personer,
   3. 3) tage hensyn til arten og sammensætningen af markedsdeltagerne, og
   4. 4) tage hensyn til markedsdeltagernes anvendelse af de kontrakter, der optages til handel.

3. Stk. 3.

   Operatøren skal anmelde regler fastsat i medfør af stk. 1 samt ændringer heri til Finanstilsynet.

1. § 131

   En operatør af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, skal kategorisere enhver person, der besidder positioner inden for et råvarederivat eller en emissionskvote eller derivat heraf, der handles på den pågældende markedsplads, på grundlag af vedkommendes hovederhverv og under hensyn til eventuelle godkendelser som
   1. 1) Investeringsselskaber eller kreditinstitutter,
   2. 2) institutter for kollektiv investering eller forvaltere af alternative investeringsfonde,
   3. 3) andre finansieringsinstitutter, herunder forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber med tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed,
   4. 4) erhvervsvirksomheder eller
   5. 5) operatører af CO2-auktioneringsplatforme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, hvis der er tale om emissionskvoter eller derivater heraf.

Kapitel 24 Algoritmisk handel m.v.

1. § 135

   Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, skal
   1. 1) have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, der
      1. a) sikrer, at vedkommendes handelssystemer er modstandsdygtige over for forstyrrelser på markedet og har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere perioder med spidsbelastning,
      2. b) sikrer, at vedkommendes handelssystemer indeholder passende handelstærskler og -begrænsninger, og
      3. c) forhindrer, at der afgives fejlagtige ordrer, eller at systemerne på anden måde skaber eller bidrager til forstyrrelser på markedet,
   2. 2) have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, der sikrer, at fondsmæglerselskabets handelssystemer ikke kan anvendes til formål, der strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) eller mod reglerne for den relevante markedsplads, som fondsmæglerselskabet er knyttet til,
   3. 3) have effektive ordninger, der sikrer, at fondsmæglerselskabet kan håndtere en brist i fondsmæglerselskabets handelssystemer, og sikrer, at fondsmæglerselskabets systemer er grundigt afprøvet, og
   4. 4) underlægge sine handelssystemer behørig overvågning, der sikrer, at kravene i nr. 1-3 er overholdt.

1. § 136

   Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og tilsynsmyndigheden for den markedsplads, hvor fondsmæglerselskabet som medlem benytter sig af algoritmisk handel.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskabet på anmodning eller regelmæssigt forelægger
   1. 1) en beskrivelse af fondsmæglerselskabets strategier for algoritmisk handel,
   2. 2) oplysninger om de handelsparametre eller -begrænsninger, der gælder for systemet,
   3. 3) de foranstaltninger, fondsmæglerselskabet har indført til efterlevelses- og risikokontrol, der sikrer, at betingelserne i § 135 er opfyldt, og
   4. 4) oplysninger om afprøvningen af fondsmæglerselskabets systemer.

3. Stk. 3.

   Finanstilsynet kan til enhver tid anmode fondsmæglerselskabet om yderligere oplysninger om fondsmæglerselskabets algoritmiske handel og de systemer, der anvendes til algoritmisk handel. Udlevering af oplysninger efter 1. pkt. kan ikke nægtes under henvisning til tavshedspligt.

4. Stk. 4.

   Fondsmæglerselskabet skal opbevare fortegnelser over de omhandlede krav i denne bestemmelse og sikre, at disse fortegnelser er så fyldestgørende, at Finanstilsynet på grundlag heraf kan kontrollere, at kravene i henhold til dette kapitel er overholdt.

5. Stk. 5.

   Et fondsmæglerselskab, der anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, skal i en godkendt form opbevare nøjagtige lister med angivelse af tidssekvenser over alle placerede ordrer, annulleringer af ordrer, udførte ordrer og noteringer på markedspladser og skal på forlangende udlevere dem til Finanstilsynet.

1. § 137

   Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel som led i en prisstillelsesstrategi, skal under hensyn til det relevante markeds likviditet, omfang og art samt det handlede instruments karakteristika
   1. 1) udføre prisstillelsen kontinuerligt i en bestemt del af markedspladsens åbningstid,
   2. 2) indgå en bindende skriftlig aftale med markedspladsen, hvori som minimum skal angives fondsmæglerselskabets forpligtelser i medfør af nr. 1, og
   3. 3) have etableret effektive systemer og kontrolforanstaltninger, der sikrer, at fondsmæglerselskabet til enhver tid overholder sine forpligtelser i henhold til aftalen efter nr. 2.

2. Stk. 2.

   Stk. 1, nr. 1, gælder ikke under ekstraordinære omstændigheder.

1. § 138

   Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, anses i dette kapitel for at forfølge en prisstillelsesstrategi, hvis den strategi, som fondsmæglerselskabet som medlem af en eller flere markedspladser anvender ved udførelse af handler for egen regning, indebærer, at fondsmæglerselskabet afgiver bindende og samtidige tovejsprisstillelser af sammenlignelig størrelse og til konkurrencedygtige priser for et eller flere finansielle instrumenter på en eller flere forskellige markedspladser, således at det samlede marked regelmæssigt og løbende tilføres likviditet.

1. § 139

   Et fondsmæglerselskab må kun tilbyde direkte elektronisk adgang til en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet har effektive systemer og kontrolforanstaltninger, der
   1. 1) sikrer korrekt vurdering af og tilsyn med brugernes egnethed,
   2. 2) forhindrer brugerne i at overskride forud fastsatte handels- og kredittærskler,
   3. 3) overvåger brugernes handelstransaktioner på en hensigtsmæssig måde og
   4. 4) forhindrer, at der forekommer handel, som kan være forbundet med risici for fondsmæglerselskabet selv, kan skabe eller bidrage til forstyrrelser på markedet eller være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) eller med andre regler, der gælder for den relevante markedsplads.

2. Stk. 2.

   Fondsmæglerselskabet skal sikre, at brugerne overholder kravene i denne lov og de andre regler, der gælder for den relevante markedsplads.

3. Stk. 3.

   Fondsmæglerselskabet skal registrere alle brugernes transaktioner for at kunne påvise brud på reglerne efter stk. 2, handelsforhold i strid med markedspladsens regler eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug, og som skal indberettes til Finanstilsynet.

4. Stk. 4.

   Fondsmæglerselskabet skal sikre, at der mellem fondsmæglerselskabet og hver enkelt bruger foreligger en bindende skriftlig aftale om de vigtigste rettigheder og forpligtelser ved anvendelse af direkte elektronisk adgang, og at fondsmæglerselskabet som led i aftalen bevarer ansvaret i henhold til denne lov.

5. Stk. 5.

   Et fondsmæglerselskab, der tilbyder direkte elektronisk adgang til en markedsplads, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og tilsynsmyndighederne i markedspladsens hjemland.

6. Stk. 6.

   Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskabet regelmæssigt eller på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af systemer og kontrolforanstaltninger efter stk. 1 og dokumentation for, at disse er anvendt.

7. Stk. 7.

   Fondsmæglerselskabet skal opbevare lister over de forhold, der er nævnt i stk. 1-5, og sikre, at disse lister er så fyldestgørende, at Finanstilsynet på grundlag heraf kan kontrollere, at kravene i henhold til denne lov er overholdt.

1. § 140

   Et fondsmæglerselskab, der fungerer som almindeligt clearingmedlem for andre fysiske eller juridiske personer, skal have effektive systemer og kontrolforanstaltninger, der sikrer, at der kun ydes clearingtjenester til fysiske eller juridiske personer, som er egnede og opfylder klare kriterier, og at disse fysiske eller juridiske personer pålægges passende krav med henblik på at mindske risiciene for fondsmæglerselskabet og markedet.

2. Stk. 2.

   Fondsmæglerselskabet skal sikre, at der foreligger en bindende skriftlig aftale mellem fondsmæglerselskabet og den pågældende person om de væsentligste rettigheder og forpligtelser ved clearingtjenesten.

Kapitel 25 Registrering af systematisk internalisering

1. § 141

   Et fondsmæglerselskab skal underrette Finanstilsynet, når vedkommende selskab bliver systematisk internalisator for et finansielt instrument. En underretning efter 1. pkt. skal indeholde alle relevante oplysninger om fondsmæglerselskabet til brug for offentliggørelse på den liste, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) fører over systematiske internalisatorer inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

2. Stk. 2.

   Et fondsmæglerselskab, som inden for et finansielt instrument ønsker at lade sig omfatte af reglerne om systematisk internalisering, skal, senest 1 måned før fondsmæglerselskabet ønsker, at reglerne om systematisk internalisering finder anvendelse, underrette Finanstilsynet herom på den i stk. 1, 2. pkt., nævnte måde.

Kapitel 31 Endelighed i afvikling og netting i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer m.v.

1. § 163

   En aftale, der er indgået mellem deltagere og et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om netting og om, hvorvidt indgåede overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, og under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i systemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.

2. Stk. 2.

   En aftale som nævnt i stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem, et interoperabelt system eller Danmarks Nationalbank efter tidspunktet for konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning, men på den dag, hvor konkursdekret blev afsagt eller rekonstruktionsbehandling blev indledt, hvis systemoperatøren, værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem, det interoperable system eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 166, hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.

3. Stk. 3.

   Er en overførselsordre indgået i systemet på den dag, hvor konkursdekret er afsagt eller rekonstruktionsbehandling er indledt, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen er offentliggjort i Statstidende, påhviler det operatøren af et værdipapirafviklingssystem, et betalingssystem eller et interoperabelt system at godtgøre, at operatøren hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.

4. Stk. 4.

   En aftale som nævnt i stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne være indsendt til Finanstilsynet inden konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen. Vedrører aftalen et registreret betalingssystem omfattet af kapitel 32, skal aftalen for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne være indsendt til Danmarks Nationalbank inden konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.

1. § 163 a

   Afsigelse af konkursdekret eller indledning af rekonstruktionsbehandling mod en deltager er ikke til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på deltagerens afregningskonto, kan anvendes på forretningsdagen, hvor konkursen indtræder eller rekonstruktionsbehandlingen indledes, til at indfri deltagerens forpligtelser til at afvikle overførselsordrer, der er indgået i værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem eller det interoperable system, jf. § 166, jf. § 163, stk. 2.

1. § 164

   Aftaler med udenlandske værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), har samme retsvirkning som aftaler nævnt i § 163, stk. 1.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan godkende, at en aftale, der ikke er omfattet af stk. 1, og som er indgået med værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der driver et værdipapirafviklingssystem eller betalingssystem i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, får retsvirkning i henhold til § 163, stk. 1.

1. § 165

   En aftale efter §§ 163 eller 164 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men endnu ikke afviklede, overførselsordrer opfyldes i overensstemmelse med aftalen eller tilbageføres.

1. § 166

   Et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller tilsvarende virksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, skal have fastsat regler om, hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, og tidspunktet for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager i systemet eller af en tredjepart.

2. Stk. 2.

   En overførselsordre kan ikke tilbagekaldes af en deltager i et system eller af en tredjepart efter det tidspunkt, der er fastsat i systemets regler, jf. stk. 1.

3. Stk. 3.

   Indgår et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til forhold som nævnt i stk. 1.

4. Stk. 4.

   Hvert af de interoperable systemers regler, jf. stk. 1, berøres ikke af de øvrige interoperable systemers regler, medmindre dette udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler.

1. § 167

   Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, et interoperabelt system, Danmarks Nationalbank eller deltagere i sådanne systemer, kan ikke omstødes efter § 70, stk. 1, eller § 72, stk. 2, i konkursloven.

2. Stk. 2.

   Omstødelse efter stk. 1 kan ske, hvis sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftale mellem en deltager og et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, et interoperabelt system, Danmarks Nationalbank eller deltagere i sådanne systemer, eller sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

3. Stk. 3.

   Sikkerhed stillet af en operatør af et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem over for en anden operatør af et tilsvarende system i forbindelse med et interoperabelt system kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af den sikkerhedsmodtagende systemoperatørs kreditorer.

1. § 168

   Består sikkerhed stillet i henhold til § 167, stk. 1, af finansielle instrumenter eller et kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og deltageren ikke inden realiseringen har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem eller over for deltagerne i sådanne systemer.

1. § 169

   §§ 167 og 168 gælder tilsvarende for sikkerheder stillet i forbindelse med værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med værdipapirafviklingssystemets eller betalingssystemets regler. Det samme gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedsstillelse, der ikke er omfattet af stk. 1, og som er indgået med udenlandske værdipapirafviklingssystemer eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der clearer, afvikler eller driver et betalingssystem i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af §§ 167 og 168.

1. § 170

   Positioner, som et clearingmedlem tager på vegne af sine kunder hos en central modpart (CCP), og aktiver tilhørende clearingmedlemmet, som clearingmedlemmet har overdraget til en central modpart (CCP) som sikkerhed for kunders positioner, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer.

2. Stk. 2.

   Kundens rettigheder til positioner og aktiver som nævnt i stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens regler, hvis positionen og sikkerhedsstillelsen fremstod som ordinær.

3. Stk. 3.

   Stk. 1 og 2 gælder også for kunder hos kunder hos et clearingmedlem.

1. § 171

   Finanstilsynet anmelder de værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, med hvilke der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til §§ 163, 167 og 168, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet offentliggør, hvilke værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, som tilsynet efter stk. 1 har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

1. § 172

   Afsiger skifteretten konkursdekret eller indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling for en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem, som Finanstilsynet har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet videregiver denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de kompetente myndigheder i de andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

1. § 173

   En operatør af et værdipapirafviklingssystem skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, og enhver ændring heri.

1. § 174

   Erklæres en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller i et registreret betalingssystem eller i tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet.

2. Stk. 2.

   Erklæres en dansk deltager i et udenlandsk værdipapirafviklingssystem eller i et betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet, jf. § 164, stk. 1, og § 169, stk. 1.

3. Stk. 3.

   Erklæres en dansk deltager i et udenlandsk værdipapirafviklingssystem eller i et betalingssystem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, og som ikke er omfattet af en godkendelse i henhold til § 164, stk. 2, eller § 169, stk. 2, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet, hvis Finanstilsynet har godkendt aftalen mellem deltageren og systemet.

1. § 175

   Følgende har adgang til at cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand:
   1. 1) Fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
   2. 2) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
   3. 3) Investeringsforvaltningsselskaber.
   4. 4) Forvaltere af alternative investeringsfonde.
   5. 5) Danmarks Nationalbank.
   6. 6) Centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
   7. 7) Moderniseringsstyrelsen.

Kapitel 32 Registrerede betalingssystemer

1. § 176

   Deltagere i et registreret betalingssystem skal være en af følgende:
   1. 1) Kreditinstitutter.
   2. 2) Investeringsselskaber.
   3. 3) Offentlige myndigheder.
   4. 4) Indirekte deltagere, jf. § 3, nr. 24.
   5. 5) Juridiske personer, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen.

1. § 177

   Et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, og hvor mindst en deltager har sit hovedsæde i Danmark, kan registreres af Finanstilsynet. Registrering har den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til § 163, stk. 1, jf. dog § 163, stk. 4, samt §§ 167 og 168.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.

3. Stk. 3.

   Udøver et udenlandsk betalingssystem virksomhed i Danmark, kan Finanstilsynet, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kræve, at det udenlandske betalingssystem skal etablere en virksomhed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret, jf. § 178, stk. 1, nr. 1, hvorefter det kan registreres efter stk. 1, 1. pkt.

1. § 178

   Registrering af et betalingssystem er betinget af, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om,
   1. 1) at systemet er reguleret af dansk ret,
   2. 2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,
   3. 3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,
   4. 4) på hvilke betingelser deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,
   5. 5) hvorvidt clearing sker ved netting for hver transaktion for sig eller ved en kombination heraf,
   6. 6) hvilke krav systemet stiller til sikkerheder og sikkerhedsstillelse med henblik på at sikre afviklingen i systemet,
   7. 7) de i § 166 nævnte krav til systemers regler om netting og overførselsordrer og
   8. 8) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem påbud om at ændre regler og tilslutningsaftaler fastsat efter stk. 1.

3. Stk. 3.

   Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag og stille krav om, at det udfærdiger en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kontinuiteten i dets kritiske operationer.

1. § 179

   Et registreret betalingssystem skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, og enhver ændring heri.

1. § 180

   Beføjelser efter §§ 176-179 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.

Kapitel 32 a It-drift af et detailbetalingssystem

1. § 180 a

   It-drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt it-operatøren tilladelse hertil.

2. Stk. 2.

   Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når
   1. 1) it-operatøren har etableret en virksomhed med hjemsted i Danmark,
   2. 2) medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 180 e og 180 f og
   3. 3) ansøgeren opfylder kravene i §§ 180 c-180 i.

3. Stk. 3.

   En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i §§ 180 c-180 i, herunder en driftsplan for it-driften af detailbetalingssystemet, en organisationsplan, forretningsgange for it-driften af detailbetalingssystemet, politikker for it-sikkerhed og -risikostyring og beredskabs- og forretningskontinuitetsplaner. Påtænker en virksomhed at outsource væsentlige processer, tjenesteydelser eller aktiviteter, skal ansøgningen også indeholde en outsourcingpolitik.

4. Stk. 4.

   Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

5. Stk. 5.

   Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 2, nr. 1, og stk. 3 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

1. § 180 b

   Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, når
   1. 1) it-operatøren udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
   2. 2) it-driften af detailbetalingssystemet ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at tilladelsen er meddelt,
   3. 3) it-driften af detailbetalingssystemet ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
   4. 4) it-operatøren har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,
   5. 5) it-operatøren ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt,
   6. 6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 180 e, stk. 1, nr. 3, eller
   7. 7) it-operatøren groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller påbud i henhold til kapitel 37.

2. Stk. 2.

   Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene i § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 f og inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 6, kan af indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

1. § 180 c

   Bestyrelsen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af it-operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i forbindelse med it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende måde og i overensstemmelse med it-operatørens forpligtelser i medfør af § 180 g.

2. Stk. 2.

   Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

3. Stk. 3.

   Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af it-operatøren.

1. § 180 d

   Bestyrelsen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå it-operatørens aktiviteter og de hermed forbundne risici, jf. dog stk. 3.

2. Stk. 2.

   Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

3. Stk. 3.

   Stk. 1 gælder ikke for it-operatører af detailbetalingssystemer, der er enkeltmandsvirksomheder.

1. § 180 e

   Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed,
   1. 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
   2. 2) skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
   3. 3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,
   4. 4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og
   5. 5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

2. Stk. 2.

   Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. En it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 180 a, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

3. Stk. 3.

   Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

1. § 180 f

   Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende it-operatør.

2. Stk. 2.

   Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

1. § 180 g

   En it-operatør af et detailbetalingssystem er ansvarlig for, at it-driften af det pågældende detailbetalingssystem udføres på en betryggende måde.

2. Stk. 2.

   En it-operatør af et detailbetalingssystem skal
   1. 1) kunne styre de risici, som it-driften af detailbetalingssystemet indebærer, herunder kunne påvise alle væsentlige risici, og indføre effektive foranstaltninger til at modvirke disse risici og
   2. 2) have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

3. Stk. 3.

   Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en it-operatør af et detailbetalingssystem skal træffe for at have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, jf. stk. 2, nr. 2.

1. § 180 h

   Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om intern it-revision og om systemrevisionens gennemførelse for en it-operatør af et detailbetalingssystem.

1. § 180 i

   §§ 56-58 a og 62 finder tilsvarende anvendelse for en it-operatør af et detailbetalingssystem.

Kapitel 33 Risikoafdækning

1. § 181

   Yder en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger i værdipapircentralen (CSD’en), kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i værdipapircentralen (CSD’en), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.

2. Stk. 2.

   Yder et registreret betalingssystem eller en deltager i et registreret betalingssystem lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.

3. Stk. 3.

   Yder en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, som drives af Danmarks Nationalbank, lån til en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet. Dette gælder også, hvor sikkerhedsstillelse sker over for Danmarks Nationalbank til sikkerhed for kredit, som skal være betalt tilbage ved afslutningen af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske døgn.

4. Stk. 4.

   Stk. 3 gælder tilsvarende for lån mellem deltagere og lån mellem deltagere og indirekte deltagere i en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, som drives af Danmarks Nationalbank.

5. Stk. 5.

   Stk. 3 gælder tilsvarende for en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), jf. § 171, og som afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om sikkerhedsstillelse er undergivet dansk ret.

1. § 182

   Ydes der lån i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler og betalinger i systemer, hvor långivningen ikke er omfattet af § 181, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet. Det er en betingelse for Finanstilsynets godkendelse, at aftalen om sikkerhedsstillelse er undergivet dansk ret.

2. Stk. 2.

   Er en aftale som nævnt i § 181 og stk. 1 registreret i en værdipapircentral (CSD), og ydes der lån til brug for afvikling, kan der over for værdipapircentralen (CSD’en) med henblik på registrering i tilknytning til afviklingen anmeldes sikkerhedsstillelse i de pågældende fondsaktiver, jf. § 181 og stk. 1. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 34.

3. Stk. 3.

   Har en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en værdipapircentral (CSD), kan der i værdipapircentralen (CSD’en) til sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres sikkerhed i den del af de erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i værdipapircentralen (CSD’en), og som ikke efter aftale med betaleren er videreoverdraget ved salg, der afvikles på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af sikkerheden opnås beskyttelse mod retsforfølgning og godtroende aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 34.

4. Stk. 4.

   Erhvervsministeren fastsætter regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse skal fastholde anmeldt sikkerhed som nævnt i stk. 1-3. Registrering af sikkerheden slettes uden meddelelse, hvis retten hertil ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral (CSD) kan i særlige tilfælde udskyde den fastsatte frist.

1. § 183

   Fondsaktiver, hvori der er registreret sikkerhed i henhold til § 182, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handelen er indgået mellem et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde og et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af en frist, der er fastsat af erhvervsministeren i medfør af § 182, stk. 4, hvis låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser. Fristen kan fraviges efter aftale mellem parterne, hvis sikkerheden er registreret i henhold til § 182, stk. 2 eller 3.

2. Stk. 2.

   Finansielle instrumenter, der er stillet til sikkerhed over for en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) til opfyldelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og der foreligger en misligholdelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse.

Kapitel 34 Registrering af rettigheder over fondsaktiver i en værdipapircentral (CSD)

1. § 184

   Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral (CSD) for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås om fondsaktiverne, og retsforfølgning.

2. Stk. 2.

   En aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikkeregistreret ret, skal selv være registreret, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved anmeldelsen af rettigheden til det kontoførende institut.

3. Stk. 3.

   Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet for endelig registrering i værdipapircentralen (CSD’en).

4. Stk. 4.

   Har en værdipapircentral (CSD) outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2014/909 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, regnes retsvirkningstidspunktet fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til.

5. Stk. 5.

   Et kontoførende institut skal straks indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en værdipapircentral (CSD).

6. Stk. 6.

   Erhvervsministeren kan fastsætte regler om:
   1. 1) Grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering.
   2. 2) Registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver.
   3. 3) Meddelelser om registrering.
   4. 4) Udfærdigelse af kontoudskrifter.
   5. 5) Kontoudskriftens indhold.

1. § 185

   Et kontoførende institut skal foretage indrapportering til foreløbig registrering, hvis det kontoførende institut er i tvivl om faktiske eller retlige forhold af betydning for registreringen eller nogen gør gældende over for det kontoførende institut, at den påtænkte registrering vil krænke dennes rettigheder. Værdipapircentralen (CSD’en) træffer beslutning om, hvordan den endelige registrering kan ske.

1. § 186

   Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en værdipapircentral (CSD), kan en godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af aftalen. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, at dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares over for en godtroende erhverver ifølge registreret aftale.

1. § 187

   Endelig registrering i en værdipapircentral (CSD) er uanset § 15 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt for fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve.

1. § 188

   Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder, hvis sælgeren ikke gør sit forbehold gældende inden fristens udløb.

2. Stk. 2.

   Fører kontohaver kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.

3. Stk. 3.

   Erhvervsministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte frist.

1. § 189

   En værdipapircentral (CSD) kan slette registreringen af rettigheder, der åbenbart er ophørt.

2. Stk. 2.

   Er der på en konto i en værdipapircentral (CSD) registreret rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende værdipapircentral (CSD) indkalde mulige indehavere af de pågældende rettigheder. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende med et varsel på 3 måneder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er angivet som berettiget, underrettes særskilt. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen (CSD’en) slette registreringen af rettigheden.

3. Stk. 3.

   Erhvervsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.

Kapitel 35 Tilslutning til en værdipapircentral (CSD)

Kapitel 36 Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.

1. § 196

   Følgende kan være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse:
   1. 1) En offentlig myndighed, bortset fra offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse falder ind under nr. 2-6, herunder:
      1. a) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld.
      2. b) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for kunder.
   2. 2) En centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.
   3. 3) En finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder:
      1. a) Et kreditinstitut som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
      2. b) Et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/65/EU af 15. maj 2015 om markeder for finansielle instrumenter.
      3. c) Et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
      4. d) Et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring.
      5. e) UCITS med tilladelse efter artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).
      6. f) Et investeringsforvaltningsselskab.
      7. g) En forvalter af alternative investeringsfonde.
   4. 4) En central modpart (CCP), et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, litra ce, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer eller lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv.
   5. 5) En juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve, eller for myndigheder og virksomheder som defineret i nr. 1-4.
   6. 6) En juridisk person, der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikkeregistrerede virksomheder og interessentskaber samt enkeltmandsvirksomheder.

2. Stk. 2.

   Detailkunder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter kan ikke være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.

1. § 197

   Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun bestå af penge, der er krediteret en konto, og finansielle instrumenter omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 197, stk. 2 og 3.

2. Stk. 2.

   Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 196, stk. 1, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.

3. Stk. 3.

   Indlån, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.

1. § 198

   En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af reglerne i dette kapitel være skriftlig eller udformet på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

2. Stk. 2.

   Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.

1. § 199

   Når finansiel sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste over samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

2. Stk. 2.

   Sikkerhedshaverens modtagelse af en liste som nævnt i stk. 1 er uanset § 31 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af gældsfordringer. Hvis sikkerhedsstilleren har overdraget gældsfordringerne til flere aftaleerhververe, skal sikkerhedshaver være i god tro over for andre aftaleerhververe på tidspunktet for listens modtagelse.

3. Stk. 3.

   Er sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver nærtstående, jf. § 2, nr. 2-4, i konkursloven, gælder stk. 2 ikke. Bliver sikkerhedshaver nærtstående til sikkerhedsstiller, gælder stk. 2 ikke for sikkerhed stillet efter dette tidspunkt.

1. § 200

   I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhedsstillelse kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv.

2. Stk. 2.

   Giver debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

1. § 201

   Realisation eller værdiansættelse af sikkerheder eller gældsfordringer, der modregnes eller tilegnes, skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.

1. § 202

   Substituerer sikkerhedsstiller efter aftale med sikkerhedshaver en stillet sikkerhed med en anden sikkerhed, og sker dette, senest samtidig med at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan der kun ske omstødelse af den substituerede sikkerhed, hvis den oprindeligt stillede sikkerhed var omstødelig.

2. Stk. 2.

   Sikkerhed, der er stillet for ændringer i værdien af sikkerheder eller fordringer, som er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes markedsbetingede forhold, kan ikke omstødes efter §§ 70 eller 72 i konkursloven, hvis den stillede sikkerhed er stillet uden unødigt ophold, efter at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende. Omstødelse under betingelser som nævnt i § 72 i konkurslovens kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen ikke fremstod som ordinær.

1. § 203

   En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde en bestemmelse om, at sikkerhedshaver straks kan realisere sikkerheden, når der opstår en fyldestgørelsesgrund. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske
   1. 1) uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,
   2. 2) uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller og
   3. 3) uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.

2. Stk. 2.

   Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje sker realisation, ved at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.

3. Stk. 3.

   Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af penge, der er krediteret en konto, sker realisation, ved at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.

4. Stk. 4.

   Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Fremgår det af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske, ved at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, hvis der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 201.

1. § 204

   En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan indeholde en bestemmelse om brugsret, hvorefter sikkerhedshaver kan overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje eller sikkerhed.

2. Stk. 2.

   Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse for stillet på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.

3. Stk. 3.

   Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i konkurslovens § 74 er opfyldt.

4. Stk. 4.

   Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes i de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning. Fordringen på tilbagelevering anses i sådanne tilfælde for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.

5. Stk. 5.

   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.

1. § 205

   En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.

2. Stk. 2.

   Opstår der en fyldestgørelsesgrund, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, hvis dette fremgår af aftalen.

1. § 206

   En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog §§ 207 og 208, indeholde en bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 5, nr. 2, skal nettes ved slutafregning, hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, jf. § 5, nr. 6.

2. Stk. 2.

   Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at slutafregning først skal ske, når den ikkemisligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part, efter der er indtrådt en fyldestgørelsesgrund. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.

3. Stk. 3.

   § 197, stk. 3, og §§ 198 og 201 gælder tilsvarende for en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

1. § 207

   Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, som gennemføres, efter at den misligholdende part er taget under rekonstruktionsbehandling, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven.

2. Stk. 2.

   Slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven. Finansielle forpligtelser opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.

1. § 208

   En finansiel forpligtelse, der er omfattet af § 42, stk. 3 og 4, i konkursloven, kan indgå i en slutafregning, medmindre den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet eller opstod.

2. Stk. 2.

   Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, kan alene omstødes efter § 69 i konkursloven, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 1 og § 207, stk. 2.

1. § 209

   En aftale kan med retsvirkning for tredjemand indeholde en bestemmelse om, at samtlige fordringer hidrørende fra handel med valuta og finansielle instrumenter, der er omfattet af aftalen, nettes løbende ved aftalt afvikling. §§ 207 og 208 gælder tilsvarende for aftaler om løbende netting.

1. § 210

   Er et finansielt instrument registreret på en konto hos en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut, afgøres spørgsmål vedrørende instrumentet, jf. stk. 2, efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, bortset fra lovvalgsregler.

2. Stk. 2.

   Følgende spørgsmål afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning:
   1. 1) Den retlige beskaffenhed af sikkerhed i finansielle instrumenter og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil.
   2. 2) Kravene til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand og kravene til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand.
   3. 3) Hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i finansielle instrumenter må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder om der foreligger ekstinktiv erhvervelse.
   4. 4) Hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af finansielle instrumenter, når der er opstået en fyldestgørelsesgrund.

Kapitel 36 a Videregivelse af oplysninger

1. § 210 a

   En formidler skal hurtigst muligt videregive følgende oplysninger fra udstederen til en aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren:
   1. 1) Oplysninger, som udsteder er forpligtet til at give en aktionær for at sætte aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse, eller
   2. 2) en meddelelse om, hvor oplysningerne kan findes på udsteders hjemmeside, hvis de i nr. 1 omhandlede oplysninger er til rådighed for aktionærerne på udsteders hjemmeside.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 finder ikke anvendelse, når udstederen sender oplysningerne eller en meddelelse efter stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktionærerne.

3. Stk. 3.

   Når der er mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf. stk. 1, hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre oplysningerne kan sendes direkte til aktionæren eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.

1. § 210 b

   En formidler skal hurtigst muligt videregive oplysninger om aktionærens udøvelse af aktionærrettigheder, som formidleren har modtaget fra en aktionær til udsteder.

Kapitel 37 Tilsyn, kontrol m.v.

1. § 211

   Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf bortset fra § 9 og reglerne i kapitel 36.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af:
   1. 1) § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven.
   2. 2) Artikel 37-42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og regler fastsat i medfør heraf.
   3. 3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps og regler fastsat i medfør heraf.
   4. 4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre og regler fastsat i medfør heraf bortset fra afsnit VI og VII.
   5. 5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler fastsat i medfør heraf.
   6. 6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.
   7. 7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler og regler fastsat i medfør heraf.
   8. 8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2016 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater og regler fastsat i medfør heraf.
   9. 9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2365/2015 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse og regler fastsat i medfør heraf.
   10. 10) Europa-Parlamentets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og regler fastsat i medfør heraf.
   11. 11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og regler fastsat i medfør heraf.
   12. 12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.
   13. 13) Artikel 15 i Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne.
   14. 14) Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser.

3. Stk. 3.

   Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger fastsat i medfør af de direktiver, der gennemføres ved denne lov.

4. Stk. 4.

   Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1-3 og § 213, stk. 1-5 og 8, med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. § 224, stk. 1, gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

1. § 212

   Finanstilsynet fører tilsyn med operatører af en markedsplads, godkendte offentliggørelsesordninger (APA) og godkendte indberetningsmekanismer (ARM), der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og har en undtagelse i overensstemmelse med forordningens artikel 2, stk. 3, centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler (CSD’er), kontoførende institutter, registrerede betalingssystemer og it-operatører af detailbetalingssystemer samt administratorer af benchmarks og stillere af data til brug for fastsættelse af benchmarks, jf. dog stk. 3.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet skal for betydningsfulde datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at drive virksomhed som nævnt i stk. 1 i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.

3. Stk. 3.

   Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelse af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske transaktioner.

4. Stk. 4.

   Erhvervsministeren vurderer i henhold til artikel 23 b, stk. 5, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, om et erstatningsbenchmark ikke længere afspejler eller afviger væsentligt fra det underliggende marked eller den økonomiske realitet, som det ophørende benchmark er beregnet til at måle, og om anvendelsen af erstatningsbenchmarket kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.

1. § 212 a

   Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for en central modpart (CCP) i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 9, 10 og 13-18, artikel 22, litra a, nr. ii, artikel 33, stk. 8, artikel 53, stk. 2, artikel 70, stk. 2 og 3, og artikel 73, 75, 79, 80, 83 og 84 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet forelægger en genopretningsplan fra en central modpart (CCP) for Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet om genopretningsplanens indhold.

3. Stk. 3.

   Finansiel Stabilitet udarbejder og vedligeholder afviklingsplaner i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter, som Finanstilsynet vedtager efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

4. Stk. 4.

   Finansiel Stabilitet forelægger en vurdering af afviklingsmulighederne for en central modpart (CCP) for Finanstilsynet i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.

5. Stk. 5.

   Finanstilsynet indsender efter indstilling fra Finansiel Stabilitet en rapport til den centrale modpart (CCP) om afviklingshindringer i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.

6. Stk. 6.

   Finanstilsynet træffer afgørelse i henhold til artikel 22, litra a, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

7. Stk. 7.

   Finanstilsynet udfører opgaverne som afviklingsmyndighed med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

1. § 212 b

   Erhvervsministeriet er det kompetente ministerium i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.

Kapitel 38 Tavshedspligt

1. § 224

   Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten i 1. og 2. pkt. gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. gælder også for ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, og ved kontrollen efter § 213, stk. 5, og ansatte i Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32.

2. Stk. 2.

   Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige oplysninger.

3. Stk. 3.

   Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen som led i behandlingen af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, og ved kontrollen efter § 213, stk. 5, og Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32, af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

4. Stk. 4.

   Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en operatør af en markedsplads, en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et registreret betalingssystem, en it-operatør af et detailbetalingssystem eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation og oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde de pågældende personer eller andre omfattet af denne lov.

5. Stk. 5.

   Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 59, og en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), som har fået tilladelse efter § 86, når det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet markedsmanipulation i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på markedspladsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde. Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til et fondsmæglerselskab eller en værdipapircentral (CSD), når det sker for at undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet markedsmanipulation i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).

Kapitel 39 Parter og klage

1. § 231

   Enhver, som en afgørelse retter sig mod, anses som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet i medfør af de i § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

2. Stk. 2.

   Følgende fysiske og juridiske personer anses tillige som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet efter regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, for så vidt angår den del af afgørelsen, som vedrører den pågældende:
   1. 1) Et medlem af direktionen i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af §§ 68, 69 eller artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
   2. 2) En virksomhed i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse rettet mod et medlem af bestyrelsen i virksomheden i medfør af §§ 68-70 eller artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
   3. 3) Den centrale modpart (CCP), når Finanstilsynet har truffet afgørelse i medfør af § 221 a.
   4. 4) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i en central modpart (CCP) eller en juridisk eller fysisk person, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til den centrale modpart (CCP), når Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af artikel 22, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.

3. Stk. 3.

   I sager, hvor Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted som led i kontrol efter § 213, gælder stk. 1 tilsvarende for en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Erhvervsstyrelsen. Som part i afgørelser efter § 213 anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen anser som part i sagen.

1. § 232

   Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til de i § 211 og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 omfatter ikke afgørelser efter §§ 214-217, § 221, stk. 6, eller § 233, stk. 1, eller artikel 14 og 15, jf. artikel 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

3. Stk. 3.

   Stk. 1 og 2 gælder også for afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne, jf. § 213, og afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 180.

4. Stk. 4.

   Stk. 1-3 gælder også for afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Finanstilsynets vegne i medfør af § 222.

1. § 233

   Afgørelser truffet af en operatør af en markedsplads, en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut i henhold til de i § 211, stk. 1-3, nævnte regler kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Finanstilsynet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet kan tillægge indbringelsen opsættende virkning. 1. pkt. gælder dog ikke afgørelser truffet af en operatør af en markedsplads efter § 117, stk. 1.

2. Stk. 2.

   Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Finanstilsynet træffer efter stk. 1, kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 40 Offentliggørelse

1. § 234

   Finanstilsynet skal med angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn offentliggøre følgende på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog §§ 237-239:
   1. 1) Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 211, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse.
   2. 2) Påtaler, påbud, vedtagne administrative bødeforelæg og tvangsbøder, der ikke er omfattet af nr. 1.
   3. 3) Beslutninger om at overgive sager om virksomheder til politimæssig efterforskning.
   4. 4) Domme eller bødevedtagelser i sager, der tidligere er overgivet til politimæssig efterforskning, hvor der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde.

2. Stk. 2.

   Finanstilsynet kan med angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn offentliggøre reaktioner m.v., der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, samt forhåndstilkendegivelser, hvis det skønnes at være i offentlighedens interesse eller bidrager til oplysning om Finanstilsynets praksis.

3. Stk. 3.

   Finanstilsynet kan beslutte, at offentliggørelse efter stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 skal ske i form af et resumé.

4. Stk. 4.

   Offentliggørelse efter stk. 1-3, der vedrører en virksomhed, må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i offentlighedsloven. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

1. § 235

   Indbringes en reaktion m.v. offentliggjort i henhold til § 234, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 234, stk. 2, for Erhvervsankenævnet, skal oplysningen herom offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets kendelse skal ligeledes offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside.

1. § 236

   Er en dom, der er offentliggjort i henhold til § 234, stk. 1, nr. 4, anket, skal oplysninger herom offentliggøres af Finanstilsynet.

2. Stk. 2.

   I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter § 234, stk. 1, nr. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed eller person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

1. § 236 a

   Finanstilsynet kan efter høring af en operatør af en markedsplads eller central modpart (CCP), der underretter Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed om en hændelse, som har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som de leverer, orientere offentligheden om hændelsen, hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendigt for at forebygge eller håndtere en igangværende hændelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Kapitel 41 Digital kommunikation

1. § 244

   Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

2. Stk. 2.

   Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

1. § 244 a

   En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

1. § 245

   Kræves det i denne lov eller i regler fastsat i medfør heraf, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, erhvervsministeren eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

2. Stk. 2.

   Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 42 Strafbelagte bestemmelser i denne lov

1. § 247

   Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af § 9, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, § 25, 1. pkt., § 26, stk. 1, 3 og 4, § 27, stk. 1 og 3, § 29, stk. 1 og 3, §§ 30-33, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40, 45 og 47, § 50, stk. 2, § 51, stk. 1, § 53, § 54, § 56, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1 og 4, § 58 a, § 59, stk. 1, § 61, stk. 3, § 63, § 64, stk. 1 og 3, § 65, stk. 1-6, § 65 a, stk. 1, nr. 1 og 2, § 66, stk. 1 og 2, § 67, § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 71, 73, 75 og 76, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1-3, §§ 79-82, § 86, stk. 1, § 88, § 89, stk. 1 og 2, §§ 90-93, 95 og 98-101, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, §§ 104, 106 og 107, § 108, stk. 1-3, § 109, § 110, stk. 1, § 111, stk. 1, § 114, § 115, stk. 1-4, § 116, § 117, stk. 2-4, §§ 118-120, § 121, stk. 1, §§ 122-125, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 131, § 132, stk. 1 og 5, §§ 133-135, § 136, stk. 1, 4 og 5, § 137, stk. 1, § 139, stk. 1, 3-5 og 7, §§ 140, § 180 a, stk. 1, § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og 241.

2. Stk. 2.

   Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at meddele eller berigtige oplysninger, dokumenter eller andre data efter § 214, stk. 1-3, 5 eller 6, eller § 217, jf. § 214, stk. 1-3, 5 eller 6.

Kapitel 43 Ikrafttræden

1. § 258

   Loven træder i kraft den 3. januar 2018, jf. dog stk. 3.

2. Stk. 2.

   Lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 21. marts 2017, ophæves.

3. Stk. 3.

   § 262, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2017.

4. Stk. 4.

   De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt i henhold til lov om værdipapirhandel m.v., forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.