Kapitalmarkedsloven § 133
§ 133
Et fondsmæglerselskab skal mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed indberette en oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der er optaget til handel på en markedsplads, og som fondsmæglerselskabet handler uden for markedspladsen, samt økonomisk tilsvarende OTC-derivater, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Indberetningen efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. 3.
Handles råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf på flere markedspladser, skal indberetningen som nævnt i stk. 1 ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvorpå handelen har det største omfang.