Udstykningsloven

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.

Kapitel 1 Definitioner

1. § 1

   Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav.

1. § 2

   Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov
   1. 1) ét matrikelnummer eller
   2. 2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

2. Stk. 2.

   Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.

1. § 3

   Ved en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.

1. § 4

   Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der
   1. 1) ikke er optaget i matriklen eller
   2. 2) er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.

2. Stk. 2.

   Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed.

1. § 5

   Ved matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.

1. § 6

   Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

1. § 7

   Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres
   1. 1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom, til offentlig vej, til søterritoriet eller til havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone eller
   2. 2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.

1. § 8

   Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom.

1. § 9

   Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at
   1. 1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller
   2. 2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom.

Kapitel 2 Matrikelvæsenet

1. § 10

   Matrikelmyndigheden er Geodatastyrelsen.

1. § 11

   Geodatastyrelsen skal føre og vedligeholde matriklen som et register over alle samlede faste ejendomme og ejerlejligheder og som et kortværk med tilhørende måldokumentation.

2. Stk. 2.

   Matriklen skal indeholde:
   1. 1) Oplysning om samlede faste ejendommes matrikelbetegnelser, arealstørrelser, identifikationsnumre og noteringer som nævnt i stk. 3.
   2. 2) Oplysning om ejerlejligheders arealer, fordelingstal og identifikationsnumre.

3. Stk. 3.

   Matriklen skal indeholde følgende noteringer:
   1. 1) Noteringer som nævnt i § 2.
   2. 2) Notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlejligheder og om bygninger, der tilhører en anden end ejeren af den samlede faste ejendom. Noteringen skal omfatte de noterede ejendommes identifikationsnumre.
   3. 3) Andre lovbestemte noteringer i matriklen.

4. Stk. 4.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om noteringer efter stk. 3, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign., og om ajourføringen af de noterede oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at landinspektører med beskikkelse skal attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen.

1. § 12

   Geodatastyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

1. § 13

   Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.

2. Stk. 2.

   Geodatastyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.

Kapitel 3 Ejendomsdispositioner

1. § 14

   Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel.

1. § 15

   Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen.

1. § 16

   Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end
   1. 1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller
   2. 2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.

2. Stk. 2.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse.

1. § 17

   Et areal, der indvindes fra søterritoriet eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.

2. Stk. 2.

   Ændres en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone ved afgivelse af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning, skal ændringen registreres i matriklen ved arealoverførsel.

1. § 18

   Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.

2. Stk. 2.

   Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Geodatastyrelsen kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.

1. § 19

   Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Geodatastyrelsen kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav.

2. Stk. 2.

   Der må ikke ske arealoverførsel eller sammenlægning, hvis der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom, som består af 200 eller flere matrikelnumre.

1. § 20

   Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom.

2. Stk. 2.

   I tilfælde, hvor opførelse af mere end ét enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør en nærmere angivet udstykning, kan denne udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden lovgivning om bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.

1. § 21

   Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, og ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives areal til søterritoriet eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone på anden måde end ved naturlig fraskylning, skal inden 3 måneder fra det tidspunkt, der er anført i stk. 2, anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.

2. Stk. 2.

   Fristen efter stk. 1 regnes
   1. 1) for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,
   2. 2) for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens indgåelse,
   3. 3) for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets eller anlægsarbejdets afslutning.

3. Stk. 3.

   Når der ved ekspropriation eller jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15 eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.

1. § 22

   Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke fremsættes, eller hvis den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde sted, jf. § 30, eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan Geodatastyrelsen påbyde aftalen ophævet.

1. § 23

   Tinglysningsretten skal ved tinglysning af dokumenter om adkomst, pant eller brugsret vedrørende fast ejendom påse, at bestemmelserne i § 14, § 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om grundlaget for kontrollen.

1. § 24

   Geodatastyrelsen skal ved registrering i matriklen påse, at bestemmelserne i §§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling påses overholdelsen dog af vedkommende myndighed.

Kapitel 4 Registreringen

1. § 25

   Matrikulære forandringer kan kun registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses.

2. Stk. 2.

   Er registrering af udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af andel i fælleslod ikke i strid med denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de påtænkte matrikulære forandringer. De matrikulære

3. Stk. 3.

   Når de matrikulære forandringer er indført foreløbigt i tingbogen, registrerer Geodatastyrelsen umiddelbart herefter forandringerne i matriklen. Tinglysningsretten indfører umiddelbart herefter forandringerne endeligt i tingbogen.

4. Stk. 4.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at andre matrikulære forandringer end nævnt i stk. 2 skal være omfattet af stk. 2 og 3, og nærmere regler om fremgangsmåden ved tinglysning af matrikulære forandringer.

forandringer indføres foreløbigt i tingbogen, hvis tinglyste rettigheder ikke hindrer tinglysning.

1. § 26

   (Ophævet)

1. § 27

   (Ophævet)

1. § 28

   Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt
   1. 1) ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller
   2. 2) vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej.

1. § 29

   Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter i øvrigt regler om, hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en matrikulær forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det bestemmes, i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives.

2. Stk. 2.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de praktiserende landinspektører skal
   1. 1) afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen efter stk. 1,
   2. 2) udarbejde og attestere kort til brug ved registreringen og forberedelsen af denne og til forevisning ved tinglysning og
   3. 3) give nærmere angivne oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.

1. § 30

   Geodatastyrelsen kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning, fraskillelse af andel i fælleslod og matrikulære forandringer nævnt i regler fastsat i medfør af § 25, stk. 4, hvis
   1. 1) §§ 18-20 ikke er overholdt,
   2. 2) de matrikulære forandringer ikke kan tinglyses, jf. § 25, stk. 1,
   3. 3) de oplysninger m.v., som efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven er nødvendige for registreringen, ikke foreligger eller
   4. 4) Geodatastyrelsen ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter § 47, stk. 1.

1. § 31

   Geodatastyrelsen fastsætter matrikelbetegnelserne.

2. Stk. 2.

   Geodatastyrelsen afgør, om oplysninger, der er registreret i matriklen, skal rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Geodatastyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.

3. Stk. 3.

   Hvis Geodatastyrelsen i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort bliver bekendt med, at der i et område er væsentlig uoverensstemmelse mellem foreliggende oplysninger om skels beliggenhed, skal ejerne af de pågældende ejendomme efter anmodning fra Geodatastyrelsen oplyse om skelforholdene.

4. Stk. 4.

   I Sønderjylland kan Geodatastyrelsen rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder. Geodatastyrelsen skal give ejerne af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen.

1. § 32

   Hvis Tinglysningsretten bliver opmærksom på uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, skal Geodatastyrelsen underrettes.

1. § 33

   Kan en matrikulær forandring, som ikke er omfattet af kravet om forudgående underretning af Tinglysningsretten, jf. § 25, ikke tinglyses, skal Tinglysningsretten underrette Geodatastyrelsen herom. Geodatastyrelsen skal da tilbageføre registreringen, medmindre hindringen for tinglysning kan bringes til ophør. Geodatastyrelsen kan fastsætte en frist på indtil 3 måneder for modtagelse af dokumentation for, at hindringen er bragt til ophør.

Kapitel 5 Afsætning af ejendomsgrænser m.m.

1. § 34

   En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:
   1. 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.
   2. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til Geodatastyrelsen.

3. Stk. 3.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning.

4. Stk. 4.

   Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.

1. § 35

   Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog § 41. Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog § 39.

2. Stk. 2.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger.

1. § 36

   Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette ejendomsgrænse.

2. Stk. 2.

   Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt
   1. 1) de skriftligt tiltræder afsætningen eller
   2. 2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes.

3. Stk. 3.

   Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.

4. Stk. 4.

   Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Geodatastyrelsen.

1. § 37

   Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til Geodatastyrelsen til notering i matriklen.

2. Stk. 2.

   Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Geodatastyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.

1. § 38

   Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.

1. § 39

   Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

2. Stk. 2.

   Begæringen til hegnssynet skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger. Hegnssynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

3. Stk. 3.

   Hegnssynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

1. § 40

   Når der foreligger særlige omstændigheder, kan Geodatastyrelsen træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af staten. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

2. Stk. 2.

   Geodatastyrelsens beslutning kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren.

1. § 41

   §§ 35-40 gælder ikke i Københavns Kommune.

1. § 42

   Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden Geodatastyrelsens godkendelse.

1. § 43

   Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles referencenet.

1. § 44

   Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved Geodatastyrelsen, og deres medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af Geodatastyrelsen.

2. Stk. 2.

   Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.

1. § 45

   Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.

2. Stk. 2.

   Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.

Kapitel 5 a Register over bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone

1. § 45 a

   Geodatastyrelsen fører et register, hvori bygninger opført på søterritoriet eller på havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone skal registreres. Registreringen skal omfatte ejendommenes identifikationsnumre.

2. Stk. 2.

   Afgørelser om registrering efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

3. Stk. 3.

   Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om, at der ved indberetning i den forbindelse skal anvendes bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign., og om ajourføring af registrerede oplysninger.

Kapitel 6 Forskellige bestemmelser

1. § 46

   Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.

2. Stk. 2.

   Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.

1. § 46 a

   Kapitel 6 i lov om stedbestemt information om samordning og koordination finder anvendelse på Geodatastyrelsens opgaver omfattet af denne lov.

2. Stk. 2.

   § 12 om betaling for data, registre, kortværk og ydelser i lov om stedbestemt information finder anvendelse på data, registre, kortværk og ydelser omfattet af denne lov.

3. Stk. 3.

   § 13 om fri adgang til data, registre og kortværk i lov om stedbestemt information finder anvendelse på data, registre og kortværk omfattet af denne lov.

1. § 47

   Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager, registrering af forhold vedrørende ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund i matriklen og registrering af bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Betaling kan kræves forud.

2. Stk. 2.

   Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte rentesats.

3. Stk. 3.

   Geodatastyrelsen kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.

1. § 47 a

   Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder, der sker som led i behandlingen af sager om matrikulære forandringer, andre registreringer eller noteringer i matriklen, skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.

1. § 47 b

   Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at beskikkede landinspektører gør data, der er fremkommet i forbindelse med kommunikation omfattet af § 47 a, tilgængelige for offentligheden.

1. § 48

   Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
   1. 1) overtræder § 21, stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller
   2. 2) undlader at efterkomme et påbud efter § 22.

2. Stk. 2.

   Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. § 49

   Loven træder i kraft den 1. april 1991.

2. Stk. 2.

   (Udelades)

1. § 50

   Følgende love og bestemmelser ophæves:
   1. 1) Forordning af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere Foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark.
   2. 2) Forordning af 27. september 1805 om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark.
   3. 3) Plakat af 11. april 1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Landeiendommes Navne.
   4. 4) Lov af 30. december 1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.
   5. 5) Lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele.
   6. 6) Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.

1. § 51

   Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.