Råstofloven
Lov om råstoffer

Kapitel 1 Formål m.v.

  1. § 1
    Lovens formål er at sikre:
    1. 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,
    2. 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,
    3. 3) en råstofforsyning på længere sigt,
    4. 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og
    5. 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.
  1. § 2
    Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
  1. § 3
    Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

Kapitel 2 Råstofhusholdning

  1. § 4
    Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:
    1. 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder,
    2. 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,
    3. 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter,
    4. 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og
    5. 5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.

Kapitel 3 Forekomster på landjorden

Kortlægning og planlægning

  1. § 5
    Regionsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden.
  1. § 5 a
    Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år.
  2. Stk. 2.
    På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i § 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen.
  3. Stk. 3.
    Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
  4. Stk. 4.
    Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration.
  1. § 6
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådets kortlægning og planlægning efter §§ 5 og 5 a.
  1. § 6 a
    Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.
  2. Stk. 2.
    Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger.
  3. Stk. 3.
    Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt.
  4. Stk. 4.
    En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljø- og fødevareministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
  5. Stk. 5.
    I forbindelse med den endelige vedtagelse af råstofplanen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag til råstofplan skal miljø- og fødevareministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres efter reglerne i stk. 3.
  6. Stk. 6.
    Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Råstofplanen sendes samtidig til miljø- og fødevareministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig.
  7. Stk. 7.
    Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan.
  8. Stk. 8.
    Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-7.
  9. Stk. 9.
    Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et nærmere bestemt indhold.

Tilladelse m.v.

  1. § 7
    Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra regionsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.
  2. Stk. 2.
    Ikke-erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt og prøvegravninger på mere end 200 m3 skal anmeldes til regionsrådet, inden indvindingen eller prøvegravningen påbegyndes. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen af råstoffet. Regionsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget, stille vilkår for indvindingen eller prøvegravningen. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan regionsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige vilkår for indvindingen.
  3. Stk. 3.
    Der skal foretages efterbehandling enten løbende eller efter afslutningen af ikke-erhvervsmæssige indvindinger og prøvegravninger som nævnt i stk. 2.
  4. Stk. 4.
    Indvinding af råstoffer, der er blevet givet tilladelse til efter § 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse, er ikke omfattet af stk. 1-3.
  1. § 8
    En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.
  1. § 9
    Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.
  2. Stk. 2.
    Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen, såfremt der sker anmeldelse til regionsrådet inden 4 uger efter, at den pågældende indvinding er påbegyndt. Regionsrådet kan, inden 4 uger efter at anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.
  1. § 10
    En tilladelse efter § 7, stk. 1, skal indeholde vilkår om
    1. 1) virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden,
    2. 2) at der stilles sikkerhed for, at indvindingsområdet bliver efterbehandlet, og
    3. 3) at indvindingen og efterbehandlingen sker efter en plan, der er godkendt af regionsrådet, og som indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen.
  2. Stk. 2.
    En tilladelse kan indeholde vilkår om, at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal anvendes til bestemte formål.
  3. Stk. 3.
    Regionsrådet kan fastsætte yderligere vilkår for at varetage de hensyn, der er nævnt i § 3.
  4. Stk. 4.
    Sikkerhedsstillelsen som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal dække regionsrådets udgifter til efterbehandling ved en selvhjælpshandling, jf. § 33, stk. 3. Regionsrådet kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis grundlaget for beregningen ændres væsentligt.
  5. Stk. 5.
    Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
  6. Stk. 6.
    Regionsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling tinglyses på ejendommen for ejerens regning. Reviderede vilkår som følge af forbud efter § 52 i lov om forurenet jord tinglyses dog for regionsrådets regning.
  7. Stk. 7.
    En tilladelse efter § 7, stk. 1, bortfalder, medmindre andet fremgår af tilladelsens vilkår, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
  1. § 10 a
    Regionsrådet skal ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling, jf. § 10, stk. 1, høre kommunalbestyrelsen. Høringsfristen er mindst 4 uger.
  1. § 11
    En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af regionsrådet.
  2. Stk. 2.
    En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af regionsrådet.

Underretning og klage

  1. § 12
    Regionsrådet skal skriftligt underrette de klageberettigede, jf. § 15, om afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til dem, der er nævnt i § 15, nr. 4-7, kan dog finde sted ved offentlig annoncering, medmindre de klageberettigede har anmodet om skriftlig underretning. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt.
  1. § 13
    Regionsrådets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår forekomster på landjorden, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter §§ 15 og 16. Regionsrådets afgørelse efter § 5 a kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionsrådets afgørelser efter kapitel 7 a kan dog påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionsrådets afgørelser efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 36 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter §§ 15 og 16. Øvrige afgørelser, som miljø- og fødevareministeren træffer efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven vedrørende forekomster på landjorden, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
  1. § 14
    (Ophævet)
  1. § 15
    Klageberettiget er
    1. 1) adressaten for afgørelsen,
    2. 2) offentlige myndigheder,
    3. 3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
    4. 4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
    5. 5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
    6. 6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
    7. 7) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
  2. Stk. 2.
    Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af de personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4-7.
  3. Stk. 3.
    Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, jf. stk. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
  1. § 16
    Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  2. Stk. 2.
    Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
  3. Stk. 3.
    Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
  4. Stk. 4.
    Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
  5. Stk. 5.
    Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
  6. Stk. 6.
    Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
  7. Stk. 7.
    En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
  8. Stk. 8.
    Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Rettidig klage efter § 13, stk. 1, 2. pkt., har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Efterforskning

  1. § 17
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra regionsrådet.

Kapitel 4 Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen

Kortlægning og planlægning

  1. § 18
    Miljø- og fødevareministeren udfører kortlægning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan på grundlag af kortlægningen efter stk. 1 udarbejde planer for råstofindvindingen.
  1. § 19
    (Ophævet)

Tilladelse til efterforskning og indvinding

  1. § 20
    De af loven omfattede råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen tilhører den danske stat. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse meddelt af miljø- og fødevareministeren efter denne lov, jf. dog stk. 6 og § 20 b, stk. 3.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan på nærmere fastsatte vilkår, jf. § 21, meddele tilladelse til efterforskning eller indvinding af et eller flere råstoffer på følgende måder:
    1. 1) Tilladelse med eneret til efterforskning eller indvinding kan efter offentlig indkaldelse af ansøgninger på baggrund af nærmere fastsatte kriterier, herunder et minimumsprogram for efterforskning og miljøvurdering, meddeles på grundlag af størrelsen af det vederlag, ansøgerne tilbyder at betale pr. kubikmeter ved udstedelsen af indvindingstilladelsen. Tilbyder flere ansøgere at betale samme vederlag pr. kubikmeter, meddeles tilladelsen på grundlag af størst budte mængde. Tilbyder flere ansøgere at betale samme vederlag pr. kubikmeter for den samme mængde, indkaldes supplerende tilbud fra disse ansøgere.
    2. 2) Tilladelse til efterforskning eller indvinding i fællesområder til råstofindvinding, kan meddeles efter ansøgning.
    3. 3) Tilladelse med eneret til efterforskning eller indvinding til større opfyldningsopgaver og andre større anlægsarbejder samt til kystbeskyttelse kan efter ansøgning meddeles bygherren.
    4. 4) Tilladelse til efterforskning uden efterfølgende indvindingsret kan meddeles efter ansøgning.
  3. Stk. 3.
    Der kan kun meddeles tilladelse til indvinding, herunder prøvesugninger og produktionsforsøg, i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Tilladelse til efterforskning kan kun meddeles i geografisk afgrænsede områder.
  4. Stk. 4.
    Der kan ikke gives tilladelse til opfiskning af søsten med grab el.lign.
  5. Stk. 5.
    Ved meddelelse af tilladelse skal der lægges vægt på en vurdering efter § 1 og § 3.
  6. Stk. 6.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning ikke er omfattet af kravet i stk. 1 om tilladelse til efterforskning af råstoffer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at undersøgelser, der ikke kræver tilladelse, skal anmeldes, og fastsætte regler om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, og om, at resultaterne af undersøgelserne skal indberettes.
  7. Stk. 7.
    Miljø- og fødevareministeren kan nedlægge forbud mod og meddele påbud vedrørende efterforskning, der ikke kræver tilladelse, jf. stk. 6.
  1. § 20 a
    Tilladelse efter § 20 meddeles for en tidsbegrænset periode, og tilladelse til indvinding meddeles desuden til en begrænset mængde. Tilladelse til henholdsvis efterforskning og indvinding meddeles hver for sig. I en tilladelse til efterforskning efter § 20, stk. 2, nr. 1 og 3, kan der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse. I en efterforskningstilladelse med fortrinsret kan det bestemmes, at efterforsknings- og undersøgelsesdata skal behandles fortroligt i et nærmere fastsat tidsrum, jf. stk. 5.
  2. Stk. 2.
    Tilladelse til indvinding efter § 20 kan ikke gives i områder med en vanddybde på mindre end 6 m.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og fødevareministeren kan, for så vidt angår indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige kulturarvs- og naturmæssige værdier.
  4. Stk. 4.
    Det påhviler ansøgeren til en tilladelse efter § 20 at foretage de fornødne undersøgelser og miljømæssige vurderinger.
  5. Stk. 5.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om tilladelsesordningen efter § 20, herunder
    1. 1) om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om vilkår efter § 21, stk. 3,
    2. 2) om krav til anmodning om afholdelse af auktion over bestemte områder, om offentlig indkaldelse af ansøgninger efter § 20, stk. 2, nr. 1, herunder at indkaldelse kan ske udelukkende ved digital annoncering, om betingelser for og afholdelse af auktion og overbud og om kriterier i forbindelse med auktion,
    3. 3) om tidsbegrænsning, eneretsperiode og fortrolig behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata og
    4. 4) om tilladelse til efterforskning og indvinding i et fællesområde efter § 20, stk. 2, nr. 2, herunder om, i hvilke områder der kan gives tilladelse til fælles råstofindvinding.
  1. § 20 b
    Miljø- og fødevareministeren kan på nærmere fastsatte vilkår, jf. § 21, stk. 2, meddele tilladelse til nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. § 20 c.
  2. Stk. 2.
    Det påhviler ansøger til en tilladelse efter stk. 1 at foretage de fornødne undersøgelser og miljømæssige vurderinger.
  3. Stk. 3.
    Der kræves ikke tilladelse efter stk. 1 i tilfælde, der er omfattet af en tilladelse til videreførelse eller nyttiggørelse efter § 16 b i lov om kystbeskyttelse.
  4. Stk. 4.
    Tilladelse efter stk. 1 kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres ved bypass, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse.
  5. Stk. 5.
    Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til § 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1.
  6. Stk. 6.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om vilkår efter § 21, stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravet i stk. 4.
  1. § 20 c
    Ved oprensnings- og uddybningsmaterialer forstås havbundsmateriale, der fremkommer ved oprensning eller uddybning af havne og sejlrender, eller når der i andre tilfælde er brug for oprensning eller uddybning på søterritoriet.
  1. § 21
    En tilladelse efter § 20 til efterforskning kan indeholde
    1. 1) vilkår om størrelsen af det årlige vederlag til staten, som på baggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsat i den efterfølgende indvindingstilladelse,
    2. 2) vilkår om gennemførelse og indhold af efterforskning af området, herunder om efterforskningens omfang, plan for efterforskningens faser, tidsplan og fremdrift,
    3. 3) planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne skal anvendes til bestemte formål,
    4. 4) vilkår til begrænsning af de miljø-, kulturarvs- og naturmæssige virkninger af efterforskningen,
    5. 5) vilkår om rapportering af efterforskningens forløb og resultater, herunder frist for rapportering og frist for ansøgning om tilladelse til indvinding,
    6. 6) vilkår om, at tilladelsen skal udnyttes, og om bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,
    7. 7) vilkår om anmeldelse af det efterforskningsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningen heraf, herunder at efterforskningsmateriellet skal være udstyret med og anvende bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering af fartøjets position og arbejde m.v. og om egenkontrol i øvrigt, og
    8. 8) yderligere vilkår til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 3.
  2. Stk. 2.
    En tilladelse efter § 20 til indvinding eller efter § 20 b til nyttiggørelse kan indeholde
    1. 1) vilkår om gennemførelse af indvindingen eller nyttiggørelsen, herunder om begrænsning af miljø-, kulturarvs- og naturmæssige virkninger, og om overvågning og egenkontrol i øvrigt,
    2. 2) planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne skal anvendes til bestemte formål,
    3. 3) vilkår om opmåling efter endt indvinding til kontrol af overholdelse af vilkår om områdets tilstand, eventuel efterbehandling som følge af kontrolmålingens resultater, søopmåling og efterfølgende miljøovervågning,
    4. 4) vilkår om, at der stilles fornøden sikkerhed til gennemførelse af de foranstaltninger, der er nævnt i nr. 3,
    5. 5) vilkår om overdragelse af tilladelsen,
    6. 6) vilkår om, at tilladelsen skal udnyttes, herunder om årlig indvindingsmængde, og om bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,
    7. 7) vilkår om anmeldelse af det indvindingsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningen heraf, herunder at indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets position og arbejde m.v., og
    8. 8) yderligere vilkår til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 3.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter i en tilladelse til efterforskning eller indvinding efter § 20 vilkår om betaling af vederlag til staten, jf. § 22 a.

Generelle regler

  1. § 22
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorved der udlægges områder, som forbeholdes råstofforsyning, herunder særlige råstofforsyningsbehov.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorved der udlægges områder, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstofindvinding, eller hvor adgang til at give tilladelse til råstofindvinding begrænses.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvordan efterforskning og indvinding af råstoffer skal udføres, herunder om efterforsknings- og indvindingsmetoder, anmeldelse af og krav til efterforsknings- og indvindingsmateriel, overvågning og egenkontrol i øvrigt samt indberetning.

Vederlag

  1. § 22 a
    Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 1, betales et arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. kvadratkilometer tilladt indvindingsareal og et produktionsvederlag på mindst 2,50 kr. pr. kubikmeter indvundne råstoffer.
  2. Stk. 2.
    Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 2, betales 8 kr. pr. kubikmeter indvundne råstoffer. Såfremt indvinderen har afholdt udgiften til efterforskning og miljøvurdering i det pågældende område, betales 6 kr. pr. kubikmeter indvundne råstoffer.
  3. Stk. 3.
    Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, betales et arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. kvadratkilometer og et produktionsvederlag på et beløb pr. kubikmeter indvundne råstoffer svarende til et gennemsnit af opnåede auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er det ikke muligt at beregne en gennemsnitspris, udgør produktionsvederlaget 2,50 kr. pr. kubikmeter.
  4. Stk. 4.
    Der betales ikke vederlag for
    1. 1) råstoffer, der benyttes til kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse fra miljø- og fødevareministeren,
    2. 2) råstoffer, der indvindes i henhold til en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 1 eller 3, og som benyttes til anlægsarbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen vedtaget ved lov,
    3. 3) råstoffer, der indvindes i henhold til en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 1 eller 3, og som benyttes af en offentlig bygherre til udbygning eller nyanlæg af veje, broer og jernbaner, og
    4. 4) oprensnings- og uddybningsmaterialer, der nyttiggøres, jf. § 20 b.
  5. Stk. 5.
    Ved anmodning om afholdelse af auktion over et område efter § 20, stk. 2, nr. 1, stilles sikkerhed for gennemførelse af efterforskningen af området. Hvis auktionen over et område er blevet vundet af en anden end den, der har anmodet om afholdelse af auktionen, skal auktionsvinderen stille tilsvarende sikkerhed før udstedelse af efterforskningstilladelse. Før udstedelse af efterforskningstilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, stilles tilsvarende sikkerhed. Kravet om sikkerhedsstillelse bortfalder, når miljø- og fødevareministeren har konstateret, at der foreligger en fyldestgørende efterforskningsrapport. Sikkerhed, der er stillet ved anmodning om afholdelse af auktion over et område, bortfalder, hvis auktionen er blevet vundet af en anden. Sikkerhedsstillelse bortfalder endvidere, hvis den pågældende lovligt opgiver området uden at foretage efterforskning. Opfylder den, der har anmodet om afholdelse af auktion, har vundet en auktion eller er meddelt efterforskningstilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, ikke inden for de fastsatte frister betingelserne for bortfald af sikkerhedsstillelsen, skal den pågældende betale et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen som bod til miljø- og fødevareministeren for den manglende efterforskning af området.
  6. Stk. 6.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagssatserne, herunder ændre disse eller bestemme, at disse skal indeksreguleres. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse og bod, herunder om størrelsen heraf.
  7. Stk. 7.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om opkrævning af vederlag, herunder om betaling af renter og gebyrer, når indbetaling sker for sent, og om, at opkrævningen og administrationen af vederlaget kan henlægges til en anden statslig myndighed.

VVM-procedure 3)

  1. § 23
    Tilladelse i henhold til § 20 til indvindinger, der må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, hvor offentligheden, myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indvindinger der er omfattet af stk. 1. Anlæg, herunder indvindinger, der reguleres i enkeltheder ved særlig lov, er dog undtaget.
  3. Stk. 3.
    Ministeren kan fastsætte regler om vurderingen efter stk. 1 og om underretning og høring, herunder om udelukkende digital annoncering, af offentligheden, myndigheder og organisationer.

Bortfald, tilbagekaldelse eller ændring af tilladelser

  1. § 24
    Miljø- og fødevareministeren træffer foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan til enhver tid ændre, begrænse eller tilbagekalde en tilladelse efter §§ 20 og 20 b, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige miljø-, natur-, kulturarvs- eller fiskerimæssige interesser, af hensyn til væsentlig risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten eller af hensyn til væsentlige interesser for skibsfarten. Ministeren kan endvidere tilbagekalde en tilladelse efter §§ 20 og 20 b i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt.

Anlæg på kontinentalsoklen

  1. § 25
    Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af miljø- og fødevareministeren.

Klage

  1. § 26
    Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter kapitel 7 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
  2. Stk. 2.
    Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter §§ 20, 20 b, 23 og 24 eller afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, og § 23, stk. 2, kan, for så vidt angår vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og miljø, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
  3. Stk. 3.
    Afgørelser efter § 20 b om enkeltstående indvinding af op til 50.000 m3 oprensnings- og uddybningsmaterialer til nyttiggørelse kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for afgørelser efter § 20, stk. 2, nr. 2, der indeholder samme vilkår som en allerede meddelt tilladelse bortset fra vilkår om vederlag.
  1. § 26 a
    Klageberettiget er
    1. 1) adressaten for afgørelsen,
    2. 2) offentlige myndigheder,
    3. 3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
    4. 4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
    5. 5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
    6. 6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,
    7. 7) Dansk Industri,
    8. 8) Danmarks Rederiforening,
    9. 9) Danske Råstoffer,
    10. 10) Danmarks Fiskeriforening og
    11. 11) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
  2. Stk. 2.
    Afgørelse af, om en indvinding, jf. § 23, stk. 1, må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad, og tilladelse i henhold til § 20 til en sådan indvinding kan tillige påklages af lokale foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
  3. Stk. 3.
    Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af den kreds af klageberettigede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6 og 11.
  4. Stk. 4.
    Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, jf. stk. 3, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
  1. § 26 b
    Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  2. Stk. 2.
    Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
  3. Stk. 3.
    Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
  4. Stk. 4.
    Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
  5. Stk. 5.
    Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
  6. Stk. 6.
    Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
  7. Stk. 7.
    En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
  8. Stk. 8.
    Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Klage over forbud og påbud efter § 20, stk. 7, har dog ikke opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
  9. Stk. 9.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 7 og 8 ikke gælder for visse arter af afgørelser.
  10. Stk. 10.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede, herunder at underretning kan ske udelukkende digitalt.

Kapitel 5 Ekspropriation

  1. § 27
    Regionsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål, der er nævnt i § 1.
  2. Stk. 2.
    Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
  3. Stk. 3.
    Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 100-102 tilsvarende anvendelse.
  4. Stk. 4.
    Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.
  5. Stk. 5.
    Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 103, 104 og 108-122 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6 Indberetninger og undersøgelser

  1. § 28
    Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter udførelsen underrette De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljø- og fødevareministeren om boringens beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes kvalitet, indberettes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljø- og fødevareministeren.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse af boringer efter råstoffer. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indsendes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljø- og fødevareministeren, og om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.
  1. § 29
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, om anvendelsen heraf, og at oplysningerne skal gives elektronisk.

Adgang til undersøgelser på fremmed grund

  1. § 30
    Miljø- og fødevareministeren og et regionsråd kan på en fremmed grund lade foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne lov.
  2. Stk. 2.
    Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.
  3. Stk. 3.
    Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne, skal erstattes.
  4. Stk. 4.
    I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 103-106 og 112-118 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7 Tilsyn

  1. § 31
    Regionsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren påser, for så vidt angår indvinding og efterforskning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
  4. Stk. 4.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af regionsrådets tilsynsvirksomhed.
  5. Stk. 5.
    Miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af andre myndigheder.
  1. § 32
    Miljø- og fødevareministeren og regionsrådet eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.
  2. Stk. 2.
    Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse. Stk. 1 finder tilsvarende ikke anvendelse på rum på skibe, som udelukkende anvendes til privat beboelse.
  3. Stk. 3.
    Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning og hjælp.
  1. § 32 a
    Den, der er ansvarlig for efterforskning efter eller indvinding af råstoffer eller for nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, skal efter anmodning fra regionsrådet eller miljø- og fødevareministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af efterforskningens, indvindingens eller nyttiggørelsens indvirkning på miljøet eller andre af de forhold, der er nævnt i § 3, for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger og for andre forhold, der er reguleret i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt., kan herunder påbyde den pågældende for egen regning
    1. 1) at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af råstoffer, der indvindes eller nyttiggøres, af stoffer, der udsendes til omgivelserne, og af støj og rystelser,
    2. 2) at foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, og af eventuelle affaldsstoffer,
    3. 3) at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden indvinding eller forurening og
    4. 4) at klarlægge, hvordan følgerne af indvindingen, nyttiggørelsen eller forureningen afhjælpes eller forebygges.
  2. Stk. 2.
    Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene i en tilladelse for at forbedre tilladelsesindehaverens egenkontrol eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
  1. § 32 b
    I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan regionsrådet eller miljø- og fødevareministeren udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
  1. § 32 c
    I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan regionsrådet eller miljø- og fødevareministeren for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.
  1. § 33
    Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom eller indvindingsmateriel at berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 7 a.
  2. Stk. 2.
    Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.
  3. Stk. 3.
    I de i § 31, stk. 3, nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Dette kan ske ved meddelelse af påbud eller forbud. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden blandt andet
    1. 1) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,
    2. 2) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet,
    3. 3) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.
  4. Stk. 4.
    Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 7 a Miljøskade

  1. § 33 a
    En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøskadeloven.
  1. § 33 b
    Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
  2. Stk. 2.
    Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, der er forårsaget i forbindelse med håndtering af indvindingsaffald, forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket.
  3. Stk. 3.
    Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder som fastlagt i §§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven, som ikke er omfattet af stk. 2, forstås den ansvarlige for driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
  1. § 33 c
    Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, om alle relevante aspekter ved situationen.
  2. Stk. 2.
    Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne efter stk. 1 og 2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 33 g.
  1. § 33 d
    Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.
  1. § 33 e
    Påbud efter § 33 d kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom eller det indvindingsmateriel, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen eller indvindingsmateriellet.
  2. Stk. 2.
    Hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen eller indvindingsmateriellet, kan tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over ejendommen eller indvindingsmateriellet, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften. Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over ejendommen eller indvindingsmateriellet.
  1. § 33 f
    Pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for driften som nævnt i § 33 b, stk. 2, kan godtgøre, at miljøskaden
    1. 1) er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
    2. 2) skyldes overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af påbud eller instrukser, som skyldes den pågældendes egne aktiviteter, eller
    3. 3) er forvoldt ved en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at disse kan sidestilles med en tilladelse, og som ikke skyldes egen uforsvarlig adfærd.
  2. Stk. 2.
    Pligten til at afværge en overhængende fare for en miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for driften som nævnt i § 33 b, stk. 2, kan godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2.
  1. § 33 g
    Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forårsaget af aktiviteter som nævnt i § 33 b, stk. 2 eller 3, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
  2. Stk. 2.
    Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en miljøskade forårsaget af aktiviteter som nævnt i § 33 b, stk. 2, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for driften kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i § 33 f, stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en overhængende fare for en miljøskade forårsaget af aktiviteter som nævnt i § 33 b, stk. 2, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for driften kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i § 33 f, stk. 1, nr. 1 eller 2.
  4. Stk. 4.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at regionsrådet skal forelægge et udkast til afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljø- og fødevareministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljø- og fødevareministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
  1. § 33 h
    Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 33 g kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
  1. § 33 i
    I sager, hvor regionsrådet er tilsynsmyndighed, sender regionsrådet afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljø- og fødevareministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
  2. Stk. 2.
    Regionsrådet offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen.
  4. Stk. 4.
    Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
  1. § 33 j
    Hvis en klageberettiget efter § 15, stk. 2, og § 26 a, stk. 3, har formodning om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, skal tilsynsmyndigheden på anmodning fra den klageberettigede træffe afgørelse efter § 33 g eller § 33 h.
  2. Stk. 2.
    Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller den overhængende fare for en miljøskade.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.

Kapitel 8 Administrative bestemmelser

  1. § 34
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilladelse til efterforskning og råstofindvinding skal indeholde, herunder at undersøgelsesprogrammer til brug for ansøgningen forud skal godkendes af ministeren. Det kan bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.
  1. § 35
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes administration af § 7.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem regionsrådet og andre myndigheder.
  1. § 36
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning meddeles af ministeren.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan beslutte at overtage regionsrådets beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Kommunikation

  1. § 36 a
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljø- og fødevareministeren, regionsrådet og øvrige myndigheder, som har fået tillagt beføjelser i medfør af § 38, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur.
  3. Stk. 3.
    En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
  1. § 36 b
    Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end de i § 36 a nævnte myndigheder, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Oplysningspligt

  1. § 37
    Miljø- og fødevareministeren kan pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne at tilvejebringe oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Delegation af ministerens beføjelser

  1. § 38
    Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
  2. Stk. 2.
    Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
  3. Stk. 3.
    Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Sagkyndige råd

  1. § 39
    Miljø- og fødevareministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål om råstoffer.

Gebyrer

  1. § 40
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.

Internationale forpligtelser

  1. § 41
    Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
  4. Stk. 4.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20 kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter § 5 a, jf. § 6.

Bornholms Kommune

  1. § 42
    De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til regionsrådet, udføres for Bornholms Regionskommunes vedkommende af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 9 Søgsmål og straf

  1. § 43
    Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
  2. Stk. 2.
    Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
  1. § 44
    Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
    1. 1) overtræder § 7, § 9, stk. 2, § 16, stk. 7, § 20, § 28, stk. 1, og § 33, stk. 1,
    2. 2) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af denne,
    3. 3) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 20, stk. 7, § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven,
    4. 4) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter, skibe eller indvindingsmateriel i strid med § 32, stk. 1, eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 32, stk. 4,
    5. 5) undlader at meddele oplysninger eller afgive prøver efter § 32 a, stk. 1, eller
    6. 6) undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 33 c.
  2. Stk. 2.
    Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
    1. 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
    2. 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
  3. Stk. 3.
    I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.
  4. Stk. 4.
    Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  5. Stk. 5.
    Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
  6. Stk. 6.
    Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
  7. Stk. 7.
    Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven.
  1. § 45
    (Ophævet)

Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

  1. §§ 46-47
    (Udelades)
  1. § 48
    Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i kraft den 1. august 1991.
  2. Stk. 2.
    Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og sand.
  1. § 49
    Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2, og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
  2. Stk. 2.
    Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er nævnt i § 47, forbliver i kraft.
  1. § 50
    Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, § 48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
  1. § 51
    (Ophævet)
  1. § 52
    Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003 jf. dog § 52 a.
  1. § 52 a
    Indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet må efter den 1. juli 2003 kun finde sted, såfremt der er meddelt tilladelse hertil efter § 7, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    En indehaver af en hidtil uudnyttet ret til indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet skal for at bevare retten til indvinding inden den 1. juli 2003 søge amtsrådet om tilladelse til indvinding efter § 7, stk. 1, eller meddele amtsrådet, at retten til indvinding ønskes bevaret. Herved forlænges retten til indvinding til 1. juli 2028.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger en meddelelse om forlængelse af anmeldte rettigheder skal indeholde.
  1. § 53
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.