Olieberedskabsloven
Olieberedskabslov

Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, definitioner m.v.

  1. § 1
    Lovens formål er at sikre et beredskab i tilfælde af forsyningsafbrydelser eller risiko herfor på olieområdet, herunder hold af beredskabslagre af råolie og olieprodukter, og indsamling af data om olieforhold i Danmark.
  1. § 2
    Loven finder anvendelse for:
    1. 1) Virksomheder med lagringspligt for råolie eller olieprodukter efter § 6, stk. 1.
    2. 2) Den centrale lagerenhed udpeget efter § 5, stk. 1.
    3. 3) Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter.
    4. 4) Virksomheder med kommercielle lagre.
    5. 5) Virksomheder i øvrigt, der har betydning for den danske forsyning af råolie og olieprodukter.
  1. § 3
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.
  1. § 4
    I denne lov forstås ved:
    1. 1) Råolie: Mineralolie af naturlig oprindelse, der består af kulbrinter og forskellige urenheder såsom svovl. Råolie forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk og har varierende fysiske egenskaber. Råolie omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikkeassocieret gas i tilknytning til indvindingen og blandes med råolie, og halvfabrikata, der har gennemgået en raffineringsproces og skal gennemgå yderligere processer, inden de bliver til endelige olieprodukter.
    2. 2) Olieprodukter: Produkter, der er fremstillet ved raffinering af råolie, og additiver eller biobrændstoffer, der tilsættes eller iblandes disse produkter.
    3. 3) Olielagre: Lagerbeholdninger af råolie eller olieprodukter.
    4. 4) Beredskabslagre: Olielagre, der holdes som led i beredskabet i tilfælde af større forsyningsafbrydelser for råolie eller nærmere angivne olieprodukter.
    5. 5) Specifikke lagre: Beredskabslagre i form af olieprodukter, der svarer til et konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, som tilsammen udgør mindst 75 pct. af en EU-medlemsstats årlige forbrug af olieprodukter, og som ejes af en EU-medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed.
    6. 6) Kommercielle lagre: Olielagre, som ikke er beredskabslagre.
    7. 7) Fysisk tilgængelighed af beredskabslagre: Mekanismer til lokalisering og transport af beredskabslagre for at sikre deres frigivelse eller faktiske levering til slutbrugere og markeder inden for tidsrammer og på vilkår, der medvirker til at afhjælpe forsyningsafbrydelser og forsyningsvanskeligheder i øvrigt.

Kapitel 2 Den centrale lagerenhed

  1. § 5
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nærmere angivne vilkår udpege den centrale lagerenhed.
  2. Stk. 2.
    Den centrale lagerenhed er en organisation, der ikke har fortjeneste som målsætning, og som handler i almenhedens interesse.
  3. Stk. 3.
    Den centrale lagerenhed kan erhverve, holde og sælge beredskabslagre. Den centrale lagerenhed skal have de nødvendige lager- og transportanlæg hertil eller have rådighed herover.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds opgaver og om tavshedspligt for bestyrelse, direktion og medarbejdere.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren godkender den centrale lagerenheds vedtægter og ændringer af disse.

Kapitel 3 Lagringspligt m.v.

  1. § 6
    Virksomheder skal holde beredskabslagre af råolie eller olieprodukter, hvis de
    1. 1) importerer råolie eller olieprodukter her til landet,
    2. 2) producerer råolie eller olieprodukter her i landet eller
    3. 3) lader råolie eller olieprodukter producere hos en anden virksomhed her i landet.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder, som i et kalenderår importerer eller producerer mindre end svarende til 1.000 t råolieækvivalent, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Virksomheder, som alene producerer olieprodukter ved oparbejdning af spildolie til genbrug, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomhed, der har haft lagringspligt efter stk. 1, og som i en periode ikke opfylder bestemmelserne om at få en sådan lagringspligt efter stk. 1, fortsætter med at være en lagringspligtig virksomhed.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes lagringspligt efter stk. 1-4, herunder om beregning af lagringspligtens størrelse, anmeldelsespligt for virksomheder, som omfattes af reglerne i stk. 1, lagringspligtens specificering på produktkategorier, lagringspligtens periodisering, lageranlæggets indretning, lagringspligtens fordeling på A-lagre og B-lagre, ophør af lagringspligt og mulighed for dispensationer fra lagringspligten.
  1. § 7
    En del af beredskabslagrene efter § 6, stk. 1, kan holdes som specifikke lagre.
  2. Stk. 2.
    Specifikke lagre efter stk. 1 skal ejes af den centrale lagerenhed og holdes her i landet.
  3. Stk. 3.
    Specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes af en anden medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om specifikke lagre, herunder om deres størrelse, sammensætning og transport.
  1. § 8
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter størrelsen af de samlede beredskabslagre, herunder de specifikke lagre, efter forudgående forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog for en begrænset periode, og når særlige forhold taler herfor, ændre størrelsen af den samlede lagringspligt, der er fastsat efter stk. 1.

Kapitel 4 Opfyldelse af lagringspligt og delegationer

  1. § 9
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkret andel af virksomhedernes lagringspligt efter § 6, stk. 1, skal opfyldes ved delegation til den centrale lagerenhed, og at den centrale lagerenhed skal modtage sådanne delegationer mod vederlag. Lagringspligtige virksomheder skal opfylde de vilkår, som fastsættes efter stk. 4.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder kan opfylde deres resterende lagringspligt efter § 6, stk. 1, ved
    1. 1) brug af virksomhedens egne lagre her i landet,
    2. 2) indgåelse af lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed, jf. § 10, stk. 4,
    3. 3) indgåelse af internationale lagerdækningsaftaler med udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenheder, jf. § 10, stk. 1, eller
    4. 4) indgåelse af nationale lagerdækningsaftaler med andre lagringspligtige virksomheder, jf. § 10, stk. 3.
  3. Stk. 3.
    Den centrale lagerenhed kan opfylde den lagringspligt, som den overtager ved delegationer efter stk. 1 og ved lagerdækningsaftaler efter stk. 2, nr. 2, ved brug af dels egne lagre og dels lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om delegation af lagringspligt efter stk. 1, virksomhedernes opfyldelse af deres resterende lagringspligt efter stk. 2 og den centrale lagerenheds opfyldelse af lagringspligt efter stk. 3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om medregning af lagerbeholdninger til dækning af lagringspligt, medregning af lagre af biobrændstoffer og additiver til dækning af lagringspligt, den konkrete beregning af beredskabslagres størrelse, medregning af gæld og tilgodehavender mellem de lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenheds vilkår for dækning af lagringspligt, som den har modtaget ved delegation efter stk. 1.
  1. § 10
    En international lagerdækningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig virksomhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk central lagerenhed. Efter en sådan aftale kan overskydende lagre hos den ene part medregnes til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part. En sådan aftale kan også indgås, når en virksomhed vil bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Aftalen skal være godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Aftalen og ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkning uden denne godkendelse.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan indgå aftaler med myndigheder i udlandet om procedurer m.v. for godkendelse og administration i øvrigt af internationale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1.
  3. Stk. 3.
    En national lagerdækningsaftale kan indgås mellem to lagringspligtige virksomheder. Efter en sådan aftale kan en virksomhed, hvis egne olielagre overstiger dens lagringspligt, dække lagringspligt for en anden lagringspligtig virksomhed, jf. § 9, stk. 2, nr. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren skal inden aftaleperiodens begyndelse underrettes om en sådan aftale. Aftalen har ikke virkning uden denne underretning.
  4. Stk. 4.
    En national lagerdækningsaftale kan ligeledes indgås mellem den centrale lagerenhed og en lagringspligtig virksomhed, således at overskydende olielagre hos den ene part kan anvendes til dækning af lagringspligt hos den anden part.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om procedurer for behandling af og vilkår for internationale og nationale lagerdækningsaftaler samt begrænsning af, hvor megen lagringspligt der kan dækkes gennem internationale lagerdækningsaftaler.
  1. § 11
    Den centrale lagerenhed kan for en periode delegere opgaver i forbindelse med forvaltning af beredskabslagre til
    1. 1) en anden EU-medlemsstat, på hvis område sådanne beredskabslagre er beliggende, eller denne medlemsstats centrale lagerenhed eller
    2. 2) en virksomhed med lagringspligt efter § 6, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    Delegation efter stk. 1 kan ikke omfatte køb og salg af specifikke lagre.
  3. Stk. 3.
    Delegerede opgaver efter stk. 1 kan ikke videredelegeres af de parter, som har modtaget delegationerne.
  1. § 12
    Den centrale lagerenhed skal løbende offentliggøre oplysninger fordelt på produktkategori om de lagerbeholdninger, som den ved delegation efter § 9, stk. 1, eller lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4, kan påtage sig at holde for lagringspligtige virksomheder samt udenlandske virksomheder eller centrale lagerenheder.
  2. Stk. 2.
    Den centrale lagerenhed skal mindst 7 måneder før lagringspligtens indtræden offentliggøre, på hvilke vilkår den ved delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, kan yde lagerdækning for lagringspligtige virksomheder. Disse vilkår kan gøres afhængige af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.
  3. Stk. 3.
    Den centrale lagerenhed behandler anmodninger om delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, på et objektivt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag.
  4. Stk. 4.
    Den centrale lagerenhed må kun opkræve vederlag for delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, som højst svarer til de fulde omkostninger ved lagerdækningen. Vederlaget må ikke opkræves, før de pågældende lagerbeholdninger er etableret. Den centrale lagerenhed kan gøre sin accept af en delegation eller lagerdækningsaftale, jf. stk. 1, betinget af, at den lagringspligtige virksomhed stiller garanti eller anden form for sikkerhed for betalingen.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og af vilkår efter stk. 2, den centrale lagerenheds behandling af anmodninger om lagerdækning, den centrale lagerenheds vederlag for lagerdækning, opgørelse af omkostninger ved den centrale lagerenheds lagerdækning og lagringspligtige virksomheders adgang til at klage over vederlaget.

Kapitel 5 Lagrenes væren til rådighed m.v.

  1. § 13
    En lagringspligtig virksomhed eller den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre for en lagringspligtig virksomhed, skal sikre, at virksomhedens beredskabslagre til enhver tid er til rådighed og fysisk tilgængelige med henblik på at kunne frigives til slutbrugere og markeder i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Beredskabslagre skal være identificerbare og bogførte og skal til enhver tid kunne kontrolleres. 1. og 2. pkt. gælder også for beredskabslagre, der er integreret med kommercielle lagre.
  2. Stk. 2.
    Behæftelse eller andre aftaledispositioner eller retsforfølgning vedrørende beredskabslagre, der ikke er specifikke lagre, skal respektere, at disse lagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige og skal kunne frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om, at beredskabslagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige samt identificerbare og bogførte.

Kapitel 6 Oplysningspligt og fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre

  1. § 14
    Lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder med kommercielle lagre skal til klima-, energi- og bygningsministeren udarbejde og fremsende oplysninger, som er nødvendige for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov. Tilsvarende gælder oplysninger til brug for den løbende udarbejdelse af olie- og energistatistik og for fremsendelse til andre myndigheder og internationale organisationer.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter, skal efter anmodning give klima-, energi- og bygningsministeren alle oplysninger af relevans dels for at vurdere, om der oplagres råolie eller olieprodukter i Danmark, som er omfattet af lagringspligt, dels for at understøtte den løbende kontrol af rapporteringen om beredskabslagrene.
  3. Stk. 3.
    Øvrige virksomheder med betydning for den danske olieforsyning skal efter anmodning fremsende oplysninger til klima-, energi- og bygningsministeren.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger til kontrolformål.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 1-3, herunder om månedlig fremsendelse af oplysninger om lagerbeholdninger og varebevægelser, fremsendelse af oplysninger i krisesituationer, frister for fremsendelse af oplysninger, virksomhedernes egenkontrol forud for fremsendelse af oplysninger, håndtering af fremsendelse af urigtige eller ikkerettidige oplysninger samt fremsendelse af oplysninger på ad hoc-basis.
  1. § 15
    Klima-, energi- og bygningsministeren fører en fortegnelse over alle beredskabslagre, som holdes for at dække lagringspligt efter § 6, stk. 1, og som ikke er specifikke lagre. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde oplysninger om lagerbe-holdningens
    1. 1) geografiske placering i form af lagersted,
    2. 2) størrelse,
    3. 3) art i form af produktkategorier og
    4. 4) ejer.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren fører en fortegnelse over alle specifikke lagre, som holdes her i landet. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde de oplysninger, som er angivet i stk. 1, nr. 1-4.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om de to fortegnelser efter stk. 1 og 2 vedrørende detaljering, løbende opdatering og opbevaring.

Kapitel 7 Beredskab i øvrigt

  1. § 16
    Lagringspligtige virksomheder skal foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af råolie og olieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
  2. Stk. 2.
    Den centrale lagerenhed skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det beredskab, der er anført i stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes beredskabsplanlægning efter stk. 1 og den centrale lagerenheds overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative beredskabsopgaver efter stk. 2.

Kapitel 8 Tilsyn og påbud

  1. § 17
    Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler udstedt i henhold til denne lov overholdes.
  2. Stk. 2.
    Enhver, der efter denne lov er pålagt forpligtelser, skal efter anmodning give klima-, energi- og bygningsministeren de oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen af tilsynet efter stk. 1.
  3. Stk. 3.
    En lagringspligtig virksomhed og den centrale lagerenhed skal medvirke i gennemførelse af tilsyn af beredskabslagre, som foretages af Kommissionen, og skal ved sådanne tilsyn give adgang til alle dokumenter og fortegnelser vedrørende disse lagre og til de steder, hvor lagrene holdes, og til alle dokumenter herom.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at virksomhederne skal fremsende en revisorerklæring om rigtigheden af de fremsendte oplysninger efter § 14, stk. 1.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremsendelse af oplysninger til brug for tilsynet efter stk. 2, om virksomheders medvirken i tilsyn efter stk. 3 og om virksomhedernes fremsendelse af revisorerklæring efter stk. 4.
  1. § 18
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod denne lov, regler udstedt i henhold til denne lov eller afgørelser truffet efter denne lov skal bringes i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.

Kapitel 9 Krisehåndtering

  1. § 19
    Klima-, energi- og bygningsministeren sikrer, at der foreligger beredskabsplaner til brug for en større forsyningsafbrydelse. Ministeren fastsætter de nødvendige organisatoriske foranstaltninger for at gennemføre sådanne planer.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren træffer de nødvendige foranstaltninger for i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse at kunne frigive beredskabslagre og sikrer, at der er fastsat procedurer herfor. Ministeren kan herved træffe beslutning om, at beredskabslagre skal frigives til slutbrugere og markeder, hvilke produktkategorier frigivelsen skal omfatte, tidsrammer for lagrenes genetablering og administrative forhold i forbindelse med frigivelsen.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte forbrugsbegrænsende foranstaltninger for olie i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrupper prioritet ved tildeling af olieprodukter. Ministeren skal sikre, at der foreligger hensigtsmæssige planer herfor.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om håndtering af de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Kapitel 10 Delegation af administrative opgaver

  1. § 20
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nærmere angivne vilkår bemyndige den centrale lagerenhed til at varetage administrative opgaver vedrørende
    1. 1) anmodning om og modtagelse og behandling af oplysninger efter § 14, stk. 1-3, samt forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå,
    2. 2) føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter § 15 og
    3. 3) administration af lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 3.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds anmodning om og modtagelse og behandling af oplysninger efter stk. 1, nr. 1, forberedende kontrol af lagringspligt m.m. efter stk. 1, nr. 1, etablering og føring af fortegnelser efter stk. 1, nr. 2, administration af lagerdækningsaftaler efter stk. 1, nr. 3, og tavshedspligt om modtagne oplysninger.

Kapitel 11 Klageadgang m.v.

  1. § 21
    Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser, herunder afgørelser i anledning af klager efter stk. 2, truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til.
  2. Stk. 2.
    Afgørelser truffet af den centrale lagerenhed, jf. § 20, stk. 1 og 2, kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til.
  3. Stk. 3.
    Afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
  4. Stk. 4.
    En klage efter stk. 1 eller 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren.
  6. Stk. 6.
    Ved Energiklagenævnets behandling af sager efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fra Energi- og olieforum for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.
  1. § 22
    Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter § 21 skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Kapitel 12 Straffebestemmelser og administrative bødeforelæg

  1. § 23
    Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
    1. 1) undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10,
    2. 2) undlader at opfylde forpligtelserne efter § 13, stk. 1,
    3. 3) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at fremsende oplysninger efter § 14, stk. 1-3,
    4. 4) afgiver ikkerettidige oplysninger efter regler om frister, der udstedes i henhold til § 14, stk. 5, eller
    5. 5) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 18.
  2. Stk. 2.
    I regler, som udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller vilkår fastsat i henhold til reglerne og for manglende overholdelse af påbud meddelt i henhold til reglerne.
  3. Stk. 3.
    Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  1. § 24
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan i sager omfattet af § 23, stk. 1, nr. 3 og 4, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
  2. Stk. 2.
    Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
  3. Stk. 3.
    Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Kapitel 13 Ikrafttræden m.v.

  1. § 25
    Loven træder i kraft den 1. maj 2012.
  2. Stk. 2.
    §§ 6-11, 13-16 og 20, § 23, stk. 1, nr. 1-4, og § 24 finder anvendelse fra den 31. december 2012.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan uanset stk. 2 fra den 1. maj 2012 træffe afgørelse efter § 10, stk. 1, om godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, der omfatter perioden efter den 31. december 2012.
  1. § 26
    Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter ophæves den 31. december 2012.
  2. Stk. 2.
    Regler, der er fastsat i henhold til lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.
  1. § 27
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.