Olieberedskabsloven §§ 6-11

  1. § 6
    Virksomheder skal holde beredskabslagre af råolie eller olieprodukter, hvis de
    1. 1) importerer råolie eller olieprodukter her til landet,
    2. 2) producerer råolie eller olieprodukter her i landet eller
    3. 3) lader råolie eller olieprodukter producere hos en anden virksomhed her i landet.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder, som i et kalenderår importerer eller producerer mindre end svarende til 1.000 t råolieækvivalent, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Virksomheder, som alene producerer olieprodukter ved oparbejdning af spildolie til genbrug, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomhed, der har haft lagringspligt efter stk. 1, og som i en periode ikke opfylder bestemmelserne om at få en sådan lagringspligt efter stk. 1, fortsætter med at være en lagringspligtig virksomhed.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes lagringspligt efter stk. 1-4, herunder om beregning af lagringspligtens størrelse, anmeldelsespligt for virksomheder, som omfattes af reglerne i stk. 1, lagringspligtens specificering på produktkategorier, lagringspligtens periodisering, lageranlæggets indretning, lagringspligtens fordeling på A-lagre og B-lagre, ophør af lagringspligt og mulighed for dispensationer fra lagringspligten.
  1. § 7
    En del af beredskabslagrene efter § 6, stk. 1, kan holdes som specifikke lagre.
  2. Stk. 2.
    Specifikke lagre efter stk. 1 skal ejes af den centrale lagerenhed og holdes her i landet.
  3. Stk. 3.
    Specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes af en anden medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om specifikke lagre, herunder om deres størrelse, sammensætning og transport.
  1. § 8
    Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter størrelsen af de samlede beredskabslagre, herunder de specifikke lagre, efter forudgående forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog for en begrænset periode, og når særlige forhold taler herfor, ændre størrelsen af den samlede lagringspligt, der er fastsat efter stk. 1.
  1. § 9
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkret andel af virksomhedernes lagringspligt efter § 6, stk. 1, skal opfyldes ved delegation til den centrale lagerenhed, og at den centrale lagerenhed skal modtage sådanne delegationer mod vederlag. Lagringspligtige virksomheder skal opfylde de vilkår, som fastsættes efter stk. 4.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder kan opfylde deres resterende lagringspligt efter § 6, stk. 1, ved
    1. 1) brug af virksomhedens egne lagre her i landet,
    2. 2) indgåelse af lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed, jf. § 10, stk. 4,
    3. 3) indgåelse af internationale lagerdækningsaftaler med udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenheder, jf. § 10, stk. 1, eller
    4. 4) indgåelse af nationale lagerdækningsaftaler med andre lagringspligtige virksomheder, jf. § 10, stk. 3.
  3. Stk. 3.
    Den centrale lagerenhed kan opfylde den lagringspligt, som den overtager ved delegationer efter stk. 1 og ved lagerdækningsaftaler efter stk. 2, nr. 2, ved brug af dels egne lagre og dels lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om delegation af lagringspligt efter stk. 1, virksomhedernes opfyldelse af deres resterende lagringspligt efter stk. 2 og den centrale lagerenheds opfyldelse af lagringspligt efter stk. 3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om medregning af lagerbeholdninger til dækning af lagringspligt, medregning af lagre af biobrændstoffer og additiver til dækning af lagringspligt, den konkrete beregning af beredskabslagres størrelse, medregning af gæld og tilgodehavender mellem de lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenheds vilkår for dækning af lagringspligt, som den har modtaget ved delegation efter stk. 1.
  1. § 10
    En international lagerdækningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig virksomhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk central lagerenhed. Efter en sådan aftale kan overskydende lagre hos den ene part medregnes til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part. En sådan aftale kan også indgås, når en virksomhed vil bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Aftalen skal være godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Aftalen og ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkning uden denne godkendelse.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan indgå aftaler med myndigheder i udlandet om procedurer m.v. for godkendelse og administration i øvrigt af internationale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1.
  3. Stk. 3.
    En national lagerdækningsaftale kan indgås mellem to lagringspligtige virksomheder. Efter en sådan aftale kan en virksomhed, hvis egne olielagre overstiger dens lagringspligt, dække lagringspligt for en anden lagringspligtig virksomhed, jf. § 9, stk. 2, nr. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren skal inden aftaleperiodens begyndelse underrettes om en sådan aftale. Aftalen har ikke virkning uden denne underretning.
  4. Stk. 4.
    En national lagerdækningsaftale kan ligeledes indgås mellem den centrale lagerenhed og en lagringspligtig virksomhed, således at overskydende olielagre hos den ene part kan anvendes til dækning af lagringspligt hos den anden part.
  5. Stk. 5.
    Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om procedurer for behandling af og vilkår for internationale og nationale lagerdækningsaftaler samt begrænsning af, hvor megen lagringspligt der kan dækkes gennem internationale lagerdækningsaftaler.
  1. § 11
    Den centrale lagerenhed kan for en periode delegere opgaver i forbindelse med forvaltning af beredskabslagre til
    1. 1) en anden EU-medlemsstat, på hvis område sådanne beredskabslagre er beliggende, eller denne medlemsstats centrale lagerenhed eller
    2. 2) en virksomhed med lagringspligt efter § 6, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    Delegation efter stk. 1 kan ikke omfatte køb og salg af specifikke lagre.
  3. Stk. 3.
    Delegerede opgaver efter stk. 1 kan ikke videredelegeres af de parter, som har modtaget delegationerne.