Offshoresikkerhedsloven §§ 39-74

  1. § 39
    Der skal på permanent bemandede anlæg indrettes passende behandlingsrum, så syge og tilskadekomne kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbringning til hospital eller lignende.
  2. Stk. 2.
    I forbindelse med arbejde og ophold på ikkepermanent bemandede anlæg skal der indrettes et passende antal rum til førstehjælp.
  3. Stk. 3.
    Rummene efter stk. 1 og 2 skal råde over passende udstyr, faciliteter og lægemidler.
  4. Stk. 4.
    Adgangsveje på anlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum, førstehjælpsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.
  5. Stk. 5.
    På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådighed, som skal være afmærket og lettilgængeligt.
  1. § 40
    Et anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af formålet med anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledningen. Udstyret skal være placeret og indrettet og kunne anvendes således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  2. Stk. 2.
    Udstyret på anlæg eller rørledning skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 1 og 2.
  1. § 41
    Løbende vedligeholdelse af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger skal ske således, at anlægget, den tilsluttede infrastruktur, rørledningen og det nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.
  1. § 42
    Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, skal følges i forbindelse med anlægs, tilsluttet infrastrukturs, rørledningers og brøndes konstruktion, indretning og udstyr.
  2. Stk. 2.
    Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Ved fravigelsen skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 43
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anlægs, tilsluttet infratrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§ 38-42.
  1. § 43 a
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  1. § 44
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastruktur, rørledninger og brønde samt udstyr i forbindelse hermed skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk.
  1. § 45
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en intern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af ulykker og faresituationer på et anlæg og tilsluttet infrastruktur. Planen udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, jf. § 45 a, og under hensyntagen til den vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er gennemført i henhold til §§ 33-36, og som indgår i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23.
  2. Stk. 2.
    Anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg til at udføre brøndaktiviteter, skal der i den interne beredskabsplan for anlægget tages højde for den risikovurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af ansøgningen om godkendelse af brøndaktiviteterne, der skal indsendes i henhold til § 28 a.
  3. Stk. 3.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at den interne beredskabsplan
    1. 1) iværksættes straks ved påbegyndelse af aktiviteterne,
    2. 2) er koordineret med den interne beredskabsplan vedrørende bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, der er udarbejdet efter havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven, og
    3. 3) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan efter § 45 b og den eksterne beredskabsplan i henhold til havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven.
  4. Stk. 4.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal ajourføre den interne beredskabsplan som følge af enhver væsentlig ændring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 eller grundlaget for tilladelserne, som er meddelt i henhold til §§ 28, 29 og 29 a. I forbindelse med en sådan ændring skal tilladelse indhentes hos tilsynsmyndigheden i henhold til § 29 og ændringerne af den interne beredskabsplan meddeles den relevante myndighed eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.
  5. Stk. 5.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal i tilfælde af en større ulykke eller en hændelse, hvor der er umiddelbar risiko for en større ulykke, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eskalering og begrænse virkningerne heraf.
  6. Stk. 6.
    Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den interne beredskabsplan.
  1. § 45 a
    Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister nærmere regler for den interne beredskabsplan, der er nævnt i § 45, stk. 1-5.
  1. § 45 b
    Beskæftigelsesministeren skal efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister og i samarbejde med de relevante operatører og ejere udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
  2. Stk. 2.
    Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af indsatsen efter den eksterne beredskabsplan indsamles de nødvendige oplysninger, så Havarikommissionen efterfølgende kan foretage en grundig undersøgelse af større ulykker m.v., jf. § 60.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister nærmere regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1, herunder om videregivelse og offentliggørelse af planen.
  4. Stk. 4.
    Miljø- og fødevareministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om videregivelse og offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1.
  1. § 46
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte på henholdsvis produktions- og ikkeproduktionsanlæg.
  2. Stk. 2.
    De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af indretning af arbejdspladser og planlægning af ændringer af anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
  3. Stk. 3.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddannelse, jf. § 47.
  1. § 47
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at medlemmerne af det organiserede samarbejde om sikkerhed og sundhed efter § 46, stk. 1, har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse og så vidt muligt inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af de pågældende.
  1. § 48
    Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entreprenører eller arbejdsgivere ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 48 a
    På anlæg skal der være et tilstrækkeligt antal særligt uddannede ansatte, således at der kan ydes fornøden førstehjælp og om nødvendigt gives behandling efter anvisning fra en læge, uanset om den pågældende læge er til stede på anlægget eller er i land.
  2. Stk. 2.
    På permanent bemandede anlæg skal de særligt uddannede ansatte efter stk. 1 tillige kunne varetage forebyggende sundhedsmæssige opgaver.
  1. § 49
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med dette samarbejde, mod afskedigelse eller anden forringelse af deres ansættelsesforhold, om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen efter § 47, herunder supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig bistand efter § 48 og om uddannelse og antal uddannede efter § 48 a.
  1. § 50
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes på et anlæg, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets interne beredskabsplan, jf. § 45, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder de kompetencer, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på anlægget kan varetages på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence.
  3. Stk. 3.
    Personer under 18 år må ikke udføre arbejde på anlæg.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1 og om, hvilke kompetencer der er nødvendige efter stk. 2.
  1. § 50 a
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af tilsynsmyndigheden.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af tilsynsmyndigheden.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
  1. § 50 b
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring el.lign.
  1. § 50 c
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til tilsynsmyndigheden, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
  5. Stk. 5.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.
  1. § 50 d
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at henholdsvis operatøren og ejeren selv skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af tilsynsmyndigheden i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
  1. § 51
    Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en referenceperiode på 12 måneder. Årligt betalte ferieperioder og sygeorlov indgår ikke i beregningen.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
  3. Stk. 3.
    Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren i øvrigt sikre, at der under hensyn til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter de ansattes og arbejdspladsens særlige forhold og med henblik på, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdet kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder ved aftaler, regler om pauser i arbejdet, hvile- og friperioder, rådighedsarbejde og natarbejde.
  1. § 52
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om operatørers, ejeres, arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til tilsynsmyndigheden og om henholdsvis operatørens og ejerens anmeldelse af større ulykker til Havarikommissionen.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse til Europa-Kommissionen af oplysninger om større ulykker, om anlæg m.v., om ændring i lovgivningen vedrørende forebyggelse af større ulykker og om andre forhold af betydning for risici for større ulykker.
  1. § 52 a
    En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger, skal underrette tilsynsmyndigheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at anden myndighed skal underrettes.
  1. § 52 b
    Virksomheder, der er registreret i Danmark, og som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU som rettighedshavere eller operatører, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden indgive oplysninger om større ulykker uden for EU.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indgives efter stk. 1.
  1. § 53
    Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at grænseværdier fastsat i regler udstedt i medfør af loven overholdes.
  1. § 54
    Anerkendte normer og standarder, som har betydning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følges.
  2. Stk. 2.
    Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 55
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om drift, arbejdets udførelse, helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsgiveren skal sikre, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på henholdsvis operatør, ejer og entreprenør.
  3. Stk. 3.
    Operatører og ejere skal i samråd med tilsynsmyndigheden og i samarbejde med operatører, ejere og tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i den Europæiske Union udarbejde og i samråd med tilsynsmyndigheden revidere standarder og retningslinjer for bedste praksis for styring af risici for større ulykker gennem hele design- og driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter ved at gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring mellem medlemsstaterne i den Europæiske Union bl.a. gennem Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG).
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal overvejes ved fastsættelse af prioriteter for udarbejdelse af standarder og retningslinjer efter stk. 3.
  1. § 56
    Demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal planlægges og udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 57
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om demontering af faste anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning.
  1. § 58
    Beskæftigelsesministeren nedsætter et offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved udarbejdelsen af regler m.v. i henhold til denne lov, følge den tekniske og sociale udvikling vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter og drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven.
  2. Stk. 2.
    Forinden der fastsættes regler m.v. i medfør af denne lov, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.
  3. Stk. 3.
    Offshoresikkerhedsrådet sammensættes af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, tilsynsmyndigheden og andre relevante myndigheder.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren bestemmer, hvilke organisationer og myndigheder der skal være repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet og fastsætter rådets forretningsorden.
  1. § 59
    Beskæftigelsesministeren nedsætter en beredskabskomité, som har til opgave at koordinere myndighedernes indsats i ulykkessituationer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som de ansvarlige for offshore olie- og gasaktiviteterne træffer, og samordner myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for Beredskabskomiteen.
  1. § 60
    Beskæftigelsesministeren nedsætter en havarikommission, der skal undersøge større ulykker.
  2. Stk. 2.
    I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan beskæftigelsesministeren pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse eller interesse for forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
  3. Stk. 3.
    Når Havarikommissionen har afsluttet en undersøgelse, udarbejder den en rapport om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens anbefalinger, som sendes til beskæftigelsesministeren og miljø- og fødevareministeren.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 og 2 omfattede forhold.
  5. Stk. 5.
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om adgang til og videregivelse af rapporter udarbejdet af Havarikommissionen og om offentliggørelse af disse.
  1. § 61
    Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af loven, og EU-forordninger om forhold, der er omfattet af loven, overholdes, jf. dog stk. 2.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren kan bemyndige Arbejdstilsynet og efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder, som benævnes tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang henlægges til private, herunder klassifikationsselskaber. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.
  5. Stk. 5.
    For klassifikationsselskaber gælder følgende:
    1. 1) Beskæftigelsesministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere klassifikationsselskaber til på tilsynsmyndighedens vegne at varetage opgaver vedrørende maritime forhold på anlæg.
    2. 2) Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ikke erstatningsansvarlige for fejl begået af de i nr. 1 nævnte klassifikationsselskaber.
    3. 3) Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ikke forpligtet til selv at varetage opgaver, der er omfattet af en autorisation, der er udstedt i henhold til nr. 1.
    4. 4) Udstedes der autorisation i medfør af nr. 1, kan beskæftigelsesministeren, såfremt klassifikationsselskabet ønsker det, indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.
    5. 5) Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde en autorisation, hvis de vilkår, der er stillet til autorisationen, ikke overholdes.
  6. Stk. 6.
    Private som nævnt i stk. 4 skal underrette den tilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer, der ikke kan afværges, herunder fra udstyr eller dele af udstyr, medmindre der gribes ind.
  7. Stk. 7.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold nævnt i stk. 6.
  8. Stk. 8.
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedens opgaver og organisering, jf. stk. 3.
  1. § 62
    Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter loven.
  2. Stk. 2.
    Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, at yde tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommission al fornøden bistand ved deres undersøgelser.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, adgang til alle dele af virksomheden bortset fra private dele af virksomhedens bygninger.
  4. Stk. 4.
    Tilsynsmyndigheden kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. §§ 52 og 52 a.
  1. § 63
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er omfattet af en dokumenteret kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er en landsdækkende arbejdsgiverorganisation eller en enkelt virksomhed inden for offshorebranchen på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.
  2. Stk. 2.
    Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst.
  3. Stk. 3.
    Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne over for ansatte, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
  4. Stk. 4.
    Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler om retten til at forlade arbejdspladsen eller for aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstiden.
  1. § 63 a
    Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60 og kapitel 6, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt i straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
  2. Stk. 2.
    Tilsynsmyndigheden etablerer en ordning for fortrolig indberetning til tilsynsmyndigheden vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, om der er modtaget en indberetning.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden foretager, såfremt en konkret vurdering giver anledning hertil, en nærmere undersøgelse af de indberetninger, der er nævnt i stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at undersøgelsen foretages på baggrund af en indberetning.
  1. § 64
    Tilsynsmyndigheden kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
  2. Stk. 2.
    Skønner tilsynsmyndigheden det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan den påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
    1. 1) at levering eller markedsføring standses, eller
    2. 2) at de pågældende udstyr, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.
  4. Stk. 4.
    Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra Europa-Kommissionen påbyde, at markedsføring af udstyr forbydes eller begrænses, eller at udstyr underkastes særlige betingelser, når
    1. 1) udstyr som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som udstyr, for hvilke markedsføring er forbudt eller begrænset, eller som er underkastet særlige betingelser, eller
    2. 2) udstyr har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.
  5. Stk. 5.
    Tilsynsmyndigheden kan
    1. 1) forbyde markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning,
    2. 2) påbyde, at udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller
    3. 3) påbyde, at markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, begrænses.
  6. Stk. 6.
    Tilsynsmyndigheden kan påbyde den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det pågældende udstyr, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.
  1. § 64 a
    Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og i forbindelse med forhåndstilsagn efter § 32.
  1. § 65
    Rettighedshaveren, operatøren, ejeren og andre virksomheder betaler myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter denne lov.
  2. Stk. 2.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal stille transport til rådighed for tilsynsmyndigheden eller private, jf. § 61, stk. 4, til eller fra et anlæg eller fartøj, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr inden for en rimelig frist samt yde kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlægget.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligterne i stk. 1 og 2.
  1. § 66
    (Ophævet)
  1. § 66 a
    Beskæftigelsesministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Beskæftigelsesministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
  2. Stk. 2.
    § 61, stk. 3, og §§ 62 og 65 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
  4. Stk. 4.
    Klage over afgørelser efter stk. 1, der træffes af beskæftigelsesministeren eller den, der er bemyndiget hertil, kan indbringes for Energiklagenævnet. § 67, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, samt § 68 finder tilsvarende anvendelse.
  1. § 67
    Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af beskæftigelsesministeren efter en EU-forordning eller efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
  2. Stk. 2.
    Afgørelser truffet af en institution under Beskæftigelsesministeriet anden myndighed eller private, som ministeren i henhold til § 61 har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
  3. Stk. 3.
    Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
    1. 1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter en EU-forordning, loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af beskæftigelsesministeren, og
    2. 2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
  5. Stk. 5.
    Den i stk. 4, nr. 1, nævnte bemyndigelse omfatter ikke regler om afskæring af klage over afgørelser, som er truffet af private, jf. § 61, stk. 4.
  6. Stk. 6.
    Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive organisationer.
  1. § 68
    Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
  1. § 69
    Ved anvendelse af reglerne i sølovens kapitel 9 på mobile anlæg, som udfører offshore olie- og gasaktiviteter, hæfter rederen, når ansvaret er begrænset, uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR). For skade på person forhøjes dette beløb med 30 mio. SDR. 1. og 2. pkt. gælder ikke for flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder og flydende lager- og afskibningsenheder.
  2. Stk. 2.
    Erstatning for forureningsskader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter er ikke sikret ved søpanteret efter sølovens kapitel 3.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren kan ændre ansvarsgrænserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen til Londonkonventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.
  1. § 69 a
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, til og fra tilsynsmyndigheden skal foregå digitalt. Efter forhandling med vedkommende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov.
  2. Stk. 2.
    En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
  1. § 70
    Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den rettighedshaver, operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sikrer, at
    1. 1) risici identificeres og vurderes efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., § 33, § 34, stk. 1, eller §§ 35, 36 eller 53,
    2. 2) der føres tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
    3. 3) der gives instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.
  2. Stk. 2.
    Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den,
    1. 1) undlader efter anmodning at give oplysninger efter § 62, stk. 1, eller
    2. 2) ikke yder fornøden bistand efter § 62, stk. 2.
  3. Stk. 3.
    Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den arbejdsleder eller ansatte, der ikke medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13.
  4. Stk. 4.
    Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
    1. 1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16 og § 16 a, § 18, stk. 1-6, § 18 a, stk. 2, § 19 og § 19 a, § 21, stk. 1 og 3-5, §§ 23 og 27-31, § 34, stk. 3 og 4, § 45, stk. 1-5, § 46, stk. 1 og 3, § 48 a, § 50, stk. 1, eller § 52 a eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
    2. 2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, eller leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
    3. 3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller påbud eller forbud efter § 64.
  5. Stk. 5.
    Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
  6. Stk. 6.
    Ved straffens udmåling efter stk. 4, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og henholdsvis operatøren og ejeren har opfyldt deres pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om
    1. 1) anvendelse af personlige værnemidler,
    2. 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
    3. 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
    4. 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
    5. 5) certifikater til kran og gaffeltruck.
  7. Stk. 7.
    Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 6, skal det ved straffens udmåling efter stk. 1-5 betragtes som en skærpende omstændighed,
    1. 1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 5,
    2. 2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 eller truffet andre afgørelser af tilsynsmyndigheden om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
    3. 3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
    4. 4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
  8. Stk. 8.
    Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 7, nr. 1.
  9. Stk. 9.
    Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
  10. Stk. 10.
    Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-6, og regler udstedt i henhold til § 18, stk. 7.
  1. § 71
    Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren
    1. 1) ikke sikrer, at risici identificeres og vurderes efter § 10, stk. 1, eller § 35,
    2. 2) ikke sikrer, at der føres tilsyn efter § 10, stk. 2,
    3. 3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
    4. 4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller § 64.
  2. Stk. 2.
    Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Ved bødens udmåling finder § 70, stk. 5, 7 og 8, for så vidt angår arbejdsgiverens bødeansvar, tilsvarende anvendelse.
  3. Stk. 3.
    I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
    1. 1) anvendelse af personlige værnemidler,
    2. 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
    3. 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
    4. 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
    5. 5) certifikater til kran og gaffeltruck.
  1. § 72
    I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne og for manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Overtrædelse af regler, der ikraftsætter forskrifter, der ikke er affattet på dansk, jf. § 44, kan dog ikke strafbelægges. Det kan endvidere fastsættes, at den enkelte arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
  2. Stk. 2.
    Bødeansvar efter stk. 1, 3. pkt., og § 71 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6.
  1. § 73
    Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
  2. Stk. 2.
    Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 1 i forbindelse med overtrædelse af § 18 a anses skibsføreren og styrmanden altid for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og styrmanden tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til. Er fartøjet omfattet af definitionen på et anlæg, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, anses skibsføreren og styrmanden altid for at være tilknyttet dette anlægs ejer, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
  1. § 74
    Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Samtidig ophæves lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg bortset fra § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 2, 4 og 5, §§ 12 og 13 og § 21, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår fare for forurening af havmiljøet.
  2. Stk. 2.
    Lov om arbejdsmiljø finder ikke anvendelse på anlæg omfattet af denne lov.
  3. Stk. 3.
    (Udelades)