Offshoresikkerhedsloven § 69
§ 69
Ved anvendelse af reglerne i sølovens kapitel 9 på mobile anlæg, som udfører offshore olie- og gasaktiviteter, hæfter rederen, når ansvaret er begrænset, uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR). For skade på person forhøjes dette beløb med 30 mio. SDR. 1. og 2. pkt. gælder ikke for flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder og flydende lager- og afskibningsenheder.
Stk. 2.
Erstatning for forureningsskader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter er ikke sikret ved søpanteret efter sølovens kapitel 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan ændre ansvarsgrænserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen til Londonkonventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.