Offshoresikkerhedsloven § 71
§ 71
Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren
- 1) ikke sikrer, at risici identificeres og vurderes efter § 10, stk. 1, eller § 35,
- 2) ikke sikrer, at der føres tilsyn efter § 10, stk. 2,
- 3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
- 4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller § 64.
Stk. 2.
Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Ved bødens udmåling finder § 70, stk. 5, 7 og 8, for så vidt angår arbejdsgiverens bødeansvar, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
- 1) anvendelse af personlige værnemidler,
- 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
- 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
- 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
- 5) certifikater til kran og gaffeltruck.