Offshoresikkerhedsloven § 7
§ 7
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører planlægger og udfører arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, herunder at relevante dele af det i § 19 nævnte ledelsessystem følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.