Offshoresikkerhedsloven § 60
§ 60
Beskæftigelsesministeren nedsætter en havarikommission, der skal undersøge større ulykker.
Stk. 2.
I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan beskæftigelsesministeren pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse eller interesse for forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 3.
Når Havarikommissionen har afsluttet en undersøgelse, udarbejder den en rapport om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens anbefalinger, som sendes til beskæftigelsesministeren og miljø- og fødevareministeren.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 og 2 omfattede forhold.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om adgang til og videregivelse af rapporter udarbejdet af Havarikommissionen og om offentliggørelse af disse.