Offshoresikkerhedsloven § 19
§ 19
Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Ledelsessystemet skal sikre og dokumentere, at bestemmelserne fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven overholdes.
Stk. 2.
Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres før påbegyndelse af aktiviteterne, jf. stk. 1.