Offshoresikkerhedsloven § 28
- § 28Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast anlæg, et mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.
- Stk. 2.Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som minimum indeholde- 1) tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,
- 2) den ønskede varighed af tilladelsen og
- 3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.
 
- Stk. 3.Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom. Ansøgningen skal indeholde ajourført materiale i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.
- Stk. 4.For den del af aktiviteterne, der vedrører et mobilt ikkeproduktionsanlæg, kan tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års varighed.
 
    