Friskoleloven

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Kapitel 1 Undervisning

1. § 1

   Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

2. Stk. 2.

   Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

3. Stk. 3.

   § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år.

4. Stk. 4.

   § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år. § 5, stk. 6, 6. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

5. Stk. 5.

   Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Børne- og undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10.-klasseprøver.

6. Stk. 6.

   Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.

7. Stk. 7.

   Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene.

1. § 1 a

   Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

2. Stk. 2.

   Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

3. Stk. 3.

   Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).

4. Stk. 4.

   I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

5. Stk. 5.

   For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

1. § 1 b

   Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

2. Stk. 2.

   Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

3. Stk. 3.

   Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

1. § 1 c

   Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet.

1. § 2

   En fri grundskole skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst
   1. 1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin,
   2. 2) seks elever i alt på 3. og 4. klassetrin og
   3. 3) ni elever i alt på 5.-7. klassetrin.

2. Stk. 2.

   En nyoprettet skole skal opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, senest i skolens tredje skoleår, kravet i stk. 1, nr. 2, senest i skolens femte skoleår og kravet i stk. 1, nr. 3, senest i skolens ottende skoleår.

3. Stk. 3.

   Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk.

4. Stk. 4.

   En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov, kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin.

5. Stk. 5.

   Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for
   1. 1) de tyske mindretalsskoler,
   2. 2) skoler, der i hele skoleåret 2009-10 var undtaget fra klassetrinskravet i den dagældende lovs § 2, stk. 1,
   3. 3) skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, 6. pkt.,
   4. 4) skoler med kostafdeling, der i hele skoleåret 2009-10 opfyldte § 19, stk. 1, 3. pkt., og
   5. 5) skoler, der er udspaltet af en privat institution for gymnasial uddannelse, som er overgået til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

1. § 3

   En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren,
   1. 1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, jf. dog stk. 2,
   2. 2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen,
   3. 3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen, og
   4. 4) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

2. Stk. 2.

   Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

3. Stk. 3.

   Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

4. Stk. 4.

   Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

5. Stk. 5.

   Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledning af elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter § 4, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

1. § 3 a

   Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, og § 3 a i efterskoler og frie fagskoler eller § 3, stk. 1, nr. 1-3, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

3. Stk. 3.

   Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.

1. § 4

   Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

1. § 4 a

   Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtale med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Elevens perspektiv og eventuelle synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med elevens alder og modenhed. Eleven kan ved samtale med skolen lade sig bistå af en eller flere bisiddere.

2. Stk. 2.

   Forpligtelsen til, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning, at inddrage eleven ved samtale gælder ikke, hvis det må antages at være til væsentlig skade for eleven.

3. Stk. 3.

   Skolen skal sikre skriftlig dokumentation for inddragelse efter stk. 1 eller for grundlaget for undladelse efter stk. 2.

Kapitel 2 Skolerne

1. § 5

   Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner. Skolens styrelse reguleres i vedtægterne. Vedtægterne skal indeholde regler om skolens styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægter. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 5 a, godkender børne- og undervisningsministeren skolens vedtægtsbestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse.

2. Stk. 2.

   Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 17, stk. 4.

3. Stk. 3.

   Skolen kan ikke i vedtægterne fastsætte andre formål for skolen end formål i henhold til denne lov. Ved skolens nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- og undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægterne fastsætte anden bestemmelse herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign.

4. Stk. 4.

   Skolens vedtægter skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse eller bestyrelsens og generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 1, 5. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægterne kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Skolen skal tillige offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på hjemmesiden.

5. Stk. 5.

   Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

6. Stk. 6.

   Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. dog 2. pkt., § 5 b og kapitel 8 b og 8 c. Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan give undervisning på dette sprog i filialer.

7. Stk. 7.

   Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog kun for to bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

8. Stk. 8.

   Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:
   1. 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
   2. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
   3. 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
   4. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
   5. 5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

9. Stk. 9.

   Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang finder stk. 8, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

10. Stk. 10.

    Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1.

11. Stk. 11.

    Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

12. Stk. 12.

    Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter § 7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

13. Stk. 13.

    Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 12.

1. § 5 a

   Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial uddannelse og folkehøjskole (kombineret institution). Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.

1. § 5 b

   Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en fri grundskole (hovedskolen), der modtager statstilskud efter denne lov, uanset § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor indskrevne elever på afdelingen gives undervisning efter § 1. Hovedskolen og dens afdelinger har den samme bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, den samme leder, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., og den samme forældrekreds, jf. § 9.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens skolekommune, og at hovedskolen maksimalt har to afdelinger som nævnt i stk. 1 og § 2 c i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

3. Stk. 3.

   En hovedskoles beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens vedtægter.

4. Stk. 4.

   For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de samme krav som til en fri grundskole. Undervisningen i en afdeling kan dog uanset § 2, stk. 1 og 2, begrænses til at omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin. For en afdeling omfattet af 2. pkt. gælder:
   1. 1) For en nyoprettet afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår.
   2. 2) Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., ydes tilskud i henhold til denne lov, hvis afdelingen har mindst 20 elever.
   3. 3) Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en nyoprettet afdeling i det første skoleår pr. 5. september have mindst 9 elever og i det andet skoleår pr. 5. september have mindst 15 elever.

5. Stk. 5.

   Eleverne i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen af klassetrinskrav som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af hovedskolen.

6. Stk. 6.

   Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 betragtes en hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog stk. 5.

7. Stk. 7.

   Den kommune, hvori en afdeling er beliggende, anses for afdelingens skolekommune, jf. § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 9 g, stk. 1, § 11 b, stk. 2, nr. 2, og § 23.

1. § 5 c

   En fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov, kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for andre frie grundskoler omfattet af denne lov.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af administrative opgaver for andre frie grundskoler, herunder om karakteren og omfanget af de administrative opgaver.

1. § 6

   Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Lederen skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke ledere ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

2. Stk. 2.

   Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

1. § 6 a

   Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

1. § 7

   For ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

2. Stk. 2.

   Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.

1. § 7 a

   En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være godkendt af børne- og undervisningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde.

2. Stk. 2.

   Ved godkendelse efter stk. 1 skal børne- og undervisningsministeren påse, om
   1. 1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1, stk. 2, 2. pkt.,
   2. 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1, stk. 2, 2. pkt., og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.,
   3. 3) der er gennemsigtighed i sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign. og
   4. 4) den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne opfylde kravet i § 5, stk. 2.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.

1. § 8

   Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Børne- og Undervisningsministeriet.

2. Stk. 2.

   Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Børne- og Undervisningsministeriet.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for Børne- og Undervisningsministeriets sagsbehandling, anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Kapitel 2 a Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver

1. § 8 a

   Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for disse elever.

2. Stk. 2.

   Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele Børne- og Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i prøverne.

3. Stk. 3.

   Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

4. Stk. 4.

   En skole kan ved meddelelse herom til Børne- og Undervisningsministeriet beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9. klasse. Den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok.

5. Stk. 5.

   Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

6. Stk. 6.

   En fri grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-5.

7. Stk. 7.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-5, herunder om tidsfrister herfor.

1. § 8 b

   Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre, om den tilbyder prøver efter § 8 a, herunder om den delvist er fritaget for prøveafholdelse efter § 8 a, stk. 2-5, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom.

1. § 8 c

   Børne- og undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8 a.

Kapitel 3 Tilsyn

Kapitel 4 Tilskud

Kapitel 5 Regnskab og revision

1. § 24

   Skolens regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

2. Stk. 2.

   I forbindelse med indsendelse af årsrapporten til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 8 og 9.

3. Stk. 3.

   Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet om valg af revisor og om revisorskift. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

4. Stk. 4.

   Fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne, som de fordeler efter § 11, stk. 3 og 4, § 14 og § 17, stk. 1-3. Regnskabsåret er kalenderåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Kapitel 5 a Påbud

1. § 24 a

   Finder børne- og undervisningsministeren, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skoles virksomhed er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed.

2. Stk. 2.

   Et påbud om at overholde kravene i § 2, stk. 1 og 2, gives med frist til den førstkommende 5. september. For skoler, der i de fem forudgående skoleår pr. 5. september mindst har haft et antal elever på klassetrin svarende til de i § 2, stk. 1 og 2, nævnte, gives fristen dog til den næstkommende 5. september, såfremt antallet af elever, skolen mangler for at opfylde kravene, er blevet mindre den førstkommende 5. september.

3. Stk. 3.

   Opfylder skolen ikke et påbud efter stk. 2, er skolen med virkning fra det følgende skoleår ikke længere en fri grundskole efter denne lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.

Kapitel 6 Kommunale bidrag m.v.

1. § 25

   En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).

1. § 26

   Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret.

2. Stk. 2.

   Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

1. § 26 a

   Overtager en folkeskole samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet.

1. § 27

   (Ophævet)

1. § 28

   Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.

1. § 29

   (Ophævet)

1. § 30

   Elevens bopælskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26 og 28 fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er handlekommune eller refusionspligtig.

1. § 31

   En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune.

1. § 32

   Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

Kapitel 7 Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud

1. § 33

   Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 1, kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., § 22, § 22 a og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4 og 5, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

2. Stk. 2.

   Hvis en skole, der ikke modtager tilskud efter denne lov, overtræder et påbud efter § 24 a, kan børne- og undervisningsministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil være omfattet af kapitel 8.

Kapitel 8 Undervisning i hjemmet m.v.

1. § 34

   Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

2. Stk. 2.

   Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

3. Stk. 3.

   Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 85, stk. 1, i barnets lov, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.

4. Stk. 4.

   Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.

1. § 35

   Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

3. Stk. 3.

   Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

4. Stk. 4.

   Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

1. § 36

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

Kapitel 8 a Dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4. klassetrin

1. § 36 a

   Frie grundskoler kan for børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatinstitution eller private pasningsordning påhviler skolens bestyrelse.

2. Stk. 2.

   Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebetaling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstitution eller privat pasningsordning, skal både lægge særskilt budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

1. § 36 b

   En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

2. Stk. 2.

   Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

3. Stk. 3.

   Frie grundskoler kan for børn fra 4. klassetrin etablere og drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles klubtilbud for børn fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse.

4. Stk. 4.

   Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab, jf. § 24.

Kapitel 8 b Frie grundskoler på småøer

1. § 36 c

   Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

1. § 36 d

   Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. § 36 c, uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling af den frie grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1. pkt. på en småø gælder klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, ikke.

2. Stk. 2.

   En fri grundskoles beslutning om at oprette et skoletilbud efter stk. 1 skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Der indbetales ikke depositum efter § 8, stk. 2, 2. pkt., for oprettelse af et skoletilbud efter stk. 1.

3. Stk. 3.

   Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at
   1. 1) den frie grundskole, der ønsker at oprette en afdeling på en småø, ligger i den samme kommune som småøen,
   2. 2) der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der opfylder betingelserne for at oppebære statstilskud, på småøen og
   3. 3) kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er beliggende, tilslutter sig oprettelsen af skoletilbuddet.

4. Stk. 4.

   En fri grundskole kan højst oprette skoletilbud på to småøer. Der kan højst oprettes ét skoletilbud som en afdeling af en fri grundskole pr. småø. Skoletilbuddet efter stk. 1 kan ikke oprettes som en kostafdeling.

5. Stk. 5.

   Eleverne i et skoletilbud på en småø tæller ikke med ved beregningen af klassetrinskrav, jf. § 2, stk. 1 og 2, eller elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, for den del af den frie grundskole, der ikke ligger på småøen.

6. Stk. 6.

   Der ydes kun ét grundtilskud, jf. § 11, stk. 6, til frie grundskoler, der opretter skoletilbud efter stk. 1.

7. Stk. 7.

   Kommunalbestyrelsen kan ud over tilskud efter § 23 yde tilskud til en fri grundskoles driftsudgifter ved et skoletilbud på en småø.

1. § 36 e

   Det bidrag efter § 26, som kommunen skal betale til staten ud fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret for et skoletilbud på en småø godkendt efter § 36 d, stk. 1, svarer til statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler.

1. § 36 f

   En fri grundskole på en småø, som modtog statstilskud i skoleåret 2015-16 efter denne lov, kan uanset klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., modtage tilskud i henhold til denne lov, hvis skolen sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har mindst 24 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år.

Kapitel 8 c Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever

1. § 36 g

   En fri grundskole kan optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. I sådan et tilbud optager skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af stk. 2.

2. Stk. 2.

   Skolen giver tilbud efter stk. 1 til elever, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet for eleven at deltage i tilbud efter stk. 1.

3. Stk. 3.

   En elevs deltagelse i et tilbud efter stk. 1 ophører, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven kan deltage i almindelig grundskoleundervisning, dog senest efter 2 års forløb.

1. § 36 h

   Skolen og kommunalbestyrelsen indgår overenskomst om rammer for optagelse af elever med bopæl i kommunen i tilbud efter § 36 g og om kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter hermed.

2. Stk. 2.

   Skolens udgifter ved tilbud efter § 36 g dækkes af kommunale tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 og forældrebetaling. Skolen fører et særskilt regnskab for ordningen. Dette er en del af skolens samlede regnskab, jf. § 24.

1. § 36 i

   Tilskudsbestemmelserne i kapitel 4 gælder ikke for statslige tilskud til elever i tilbud efter § 36 g.

2. Stk. 2.

   Elever omfattet af § 36 g indgår i opgørelsen af klassetrinskravet i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i § 19, stk. 1.

1. § 36 j

   Tilbud efter § 36 g kan uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., etableres som en filial.

Kapitel 9 Forskellige bestemmelser

1. § 37

   Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.

2. Stk. 2.

   Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

3. Stk. 3.

   Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole.

4. Stk. 4.

   Skolerne skal hvert år sende en fortegnelse til Børne- og Undervisningsministeriet over alle elever på 10. klassetrin pr. 5. februar. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre.

5. Stk. 5.

   Børne- og undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger.

1. § 38

   Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

2. Stk. 2.

   Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

1. § 39

   Børne- og undervisningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 9 a, stk. 1, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog.

1. § 40

   Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren. Det samme gælder afgørelser om anvendelse af bevillinger, der er afsat på finansloven.

1. § 40 a

   Afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, senest 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

1. § 40 b

   Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

1. § 41

   Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

1. § 41 a

   Kommunalbestyrelserne kan for de frie grundskoler foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

2. Stk. 2.

   Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til en fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelle uanbringelige breve returneres til kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af det udsendte materiale,
   1. 1) at kommunalbestyrelsen alene forestår udsendelsen af materialet,
   2. 2) at der ikke er udleveret navne og adresser på modtagerne af materialet til en fri grundskole, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og
   3. 3) at det står modtagerne frit for at reagere på henvendelsen.

3. Stk. 3.

   En fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1, skal dække kommunalbestyrelsens udgifter ved opgaven.

1. § 41 b

   Børne- og Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Børne- og Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på internettet.

2. Stk. 2.

   Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.

3. Stk. 3.

   Børne- og Undervisningsministeriet må ikke over for skolen eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.

4. Stk. 4.

   Den, der har henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre videregiver henvendelsens indhold.

Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1. § 42

   Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

2. Stk. 2.

   (Udelades)

1. § 43

   (Ophævet)

1. § 44

   (Udelades)

1. § 45

   Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.