Personskatteloven
Lov om indkomstskat for personer m.v.

Opgørelse af skattepligtig indkomst

  1. § 1
    For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.
  1. § 2
    Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.
  1. § 3
    Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
  2. Stk. 2.
    Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
    1. 1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
    2. 2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
    3. 3) bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
    4. 4) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
    5. 5) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
    6. 6) arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
    7. 7) henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
    8. 8) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
    9. 9) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,
    10. 10) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og
    11. 11) indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
  1. § 4
    Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
    1. 1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,
    2. 2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
    3. 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
    4. 3 a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,
    5. 4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
    6. 5) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 C og 22, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
    7. 5 a) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,
    8. 5 b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en investeringsrådgiver, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut, og som vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 C eller 22,
    9. 6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,
    10. 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv.,
    11. 8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,
    12. 9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
    13. 10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,
    14. 11) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
    15. 12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,
    16. 13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,
    17. 14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,
    18. 15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9,
    19. 16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og
    20. 17) overskud ved lejeres og andelshaveres fremleje eller udlejning omfattet af ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 3.
  2. Stk. 2.
    Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.
  3. Stk. 3.
    Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.
  4. Stk. 4.
    Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.
  5. Stk. 5.
    Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19 C.
  6. Stk. 6.
    Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5 b, medregnes beløb vedrørende en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C til den personlige indkomst, såfremt aktien m.v. ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis den ikke var omfattet af samme lovs § 19 C.
  7. Stk. 7.
    Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige indkomst.
  8. Stk. 8.
    Skatterådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 11, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
  9. Stk. 9.
    Ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 9.
  1. § 4 a
    Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
    1. 1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C,
    2. 2) beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C,
    3. 3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, og skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21,
    4. 4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B og
    5. 5) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en investeringsrådgiver, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut, og som vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller i et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor fortjeneste og tab ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17.
  2. Stk. 2.
    Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, og udbetalinger og fortjenester vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3.
  3. Stk. 3.
    Uanset bestemmelserne i stk. 1 medregnes udlodninger, fortjenester og tab vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B dog til den personlige indkomst, hvis de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19 B.
  4. Stk. 4.
    En skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.
  5. Stk. 5.
    Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
  1. § 4 b
    CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H og § 16 I, stk. 6 og 7.
  2. Stk. 2.
    CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

  1. § 5
    Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
    1. 1) bundskat efter § 6,
    2. 2) topskat efter § 7,
    3. 3) udligningsskat efter § 7 a,
    4. 4) sundhedsbidrag efter § 8,
    5. 5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
    6. 6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
    7. 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.
  1. § 6
    Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.
  2. Stk. 2.
    For indkomståret 2021 udgør procenten 12,09. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,10. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2021 4,09. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,10.
  3. Stk. 3.
    Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  1. § 6 a
    (Ophævet)
  1. § 7
    Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.
  2. Stk. 2.
    Bundfradraget udgør 389.900 kr. For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010- niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau).
  3. Stk. 3.
    For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
  4. Stk. 4.
    Der beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 med tillæg af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun, i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
  5. Stk. 5.
    Er en gift persons nettokapitalindkomst lavere end grundbeløbet for positiv nettokapitalindkomst i stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Er personens nettokapitalindkomst negativ, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden ægtefællens grundbeløb forhøjes efter 1. pkt.
  6. Stk. 6.
    For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 7-12, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.
  7. Stk. 7.
    For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
  8. Stk. 8.
    Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2.
  9. Stk. 9.
    Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
  10. Stk. 10.
    Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 9 denne ægtefælle.
  11. Stk. 11.
    Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1.
  12. Stk. 12.
    Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 7 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7.
  13. Stk. 13.
    Grundbeløb og bundfradrag i stk. 1 og 2 reguleres efter § 20.
  1. § 7 a
    Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af summen af følgende indkomstskattepligtige beløb:
    1. 1) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4.
    2. 2) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
    3. 3) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.
    4. 4) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.
    5. 5) Pension i henhold til løfte afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, når udbetalingen er omfattet af statsskattelovens § 4, litra c, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.
    6. 6) Folkepensionens grundbeløb, jf. § 12 i lov om social pension.
    7. 7) Andre pensioner og pensionslignende ydelser omfattet af statsskattelovens § 4, litra c, eller pensionsbeskatningslovens § 50 som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. 1. pkt. omfatter ikke efterløn, jf. kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller fleksydelse omfattet af lov om fleksydelse. 1. pkt. omfatter endvidere ikke førtidspension, jf. § 16 i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 1. pkt. omfatter heller ikke ydelser fra obligatoriske, udenlandske sikringsordninger.
  2. Stk. 2.
    Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af stk. 1. Skelnes der ikke mellem invalide- og alderspension, er alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensionsalderen ikke omfattet af stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til pensionsordninger reguleret efter § 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end beløbet opgjort efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    For indkomstårene 2011-2014 udgør udligningsskatten 6 pct. af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).
  5. Stk. 5.
    Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det nærmest forudgående indkomstår. For indkomståret 2018 og efterfølgende indkomstår udgør satsen 0 pct.
  6. Stk. 6.
    Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end grundbeløbet efter stk. 4, eller udbetales der ikke beløb efter stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering efter § 13. Det er en forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  7. Stk. 7.
    Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter § 20.
  1. § 8
    Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes af den skattepligtige indkomst med den procent, der anføres i 2.-9. pkt. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 8,0. For indkomståret 2012 udgør procenten 7,0. For indkomståret 2013 udgør procenten 6,0. For indkomståret 2014 udgør procenten 5,0. For indkomståret 2015 udgør procenten 4,0. For indkomståret 2016 udgør procenten 3,0. For indkomståret 2017 udgør procenten 2,0. For indkomståret 2018 udgør procenten 1,0. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 0.
  2. Stk. 2.
    Pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.
  1. § 8 a
    Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 28 pct. og for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår udgør 27 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
  2. Stk. 2.
    Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), beregnes med 42 pct. Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
  3. Stk. 3.
    Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
  4. Stk. 4.
    Er en gift persons aktieindkomst lavere end de i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  5. Stk. 5.
    Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med skatteprocenten nævnt i stk. 2 af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.
  6. Stk. 6.
    Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.
  7. Stk. 7.
    Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.
  1. § 8 b
    Af CFC-indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.
  1. § 8 c
    For personer, der omfattes af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-25, eller § 2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.
  2. Stk. 2.
    I tilfælde, hvor der i medfør af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.
  1. § 9
    Indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.

Personfradrag

  1. § 10
    For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau).
  2. Stk. 2.
    For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 31.500 kr. (2010-niveau).
  3. Stk. 3.
    I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.
  4. Stk. 4.
    For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.
  5. Stk. 5.
    For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
  6. Stk. 6.
    Personer omfattet af kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
  7. Stk. 7.
    De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.
  1. § 11
    For den del af den skattepligtiges negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger et beløb på 50.000 kr., beregnes et nedslag i skatten med den procent, der anføres i stk. 2. Nedslaget modregnes i skatterne efter §§ 6, 7, 7 a og 8, § 8 a, stk. 2, og § 8 c, indkomstskat til kommunen og kirkeskat i den nævnte rækkefølge.
  2. Stk. 2.
    For indkomståret 2012 udgør procenten 1. For indkomståret 2013 udgør procenten 2. For indkomståret 2014 udgør procenten 3. For indkomståret 2015 udgør procenten 4. For indkomståret 2016 udgør procenten 5. For indkomståret 2017 udgør procenten 6. For indkomståret 2018 udgør procenten 7. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 8.
  3. Stk. 3.
    Er en gift persons negative nettokapitalindkomst mindre end beløbsgrænsen i stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles beløbsgrænse med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Er personens nettokapitalindkomst positiv, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst, inden ægtefællens beløbsgrænse forhøjes efter 1. pkt.
  4. Stk. 4.
    Hvis en gift person ikke kan udnytte nedslaget beregnet efter stk. 1-3, modregnes den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  5. Stk. 5.
    Nedslag i skatten efter stk. 1-4 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.

Skatteværdi

  1. § 12
    Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat efter § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.
  2. Stk. 2.
    Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

  1. § 13
    Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.
  2. Stk. 2.
    Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 2. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i følgende indkomstår efter stk. 1, 4. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.
  3. Stk. 3.
    Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.
  4. Stk. 4.
    Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.
  5. Stk. 5.
    Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet, der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8.
  6. Stk. 6.
    Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.
  7. Stk. 7.
    Underskud fra virksomhed, der drives i et efter danske skatteregler skattemæssigt transparent selskab m.v., hvis forhold er reguleret af selskabslovgivning, en selskabsaftale el.lign., kan ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis den skattepligtige deltager eller i mindst 36 måneder af sin ejertid har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. 1. og 2. pkt. omfatter ikke underskud omfattet af stk. 6.
  1. § 13 a
    Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.
  2. Stk. 2.
    I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.
  3. Stk. 3.
    Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
  4. Stk. 4.
    Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord i en rekonstruktion eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.
  5. Stk. 5.
    Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Omregning

  1. § 14
    Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
  2. Stk. 2.
    En person kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal træffes ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.
  3. Stk. 3.
    For en person omfattet af § 10, stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

  1. §§ 15-17
    (Ophævet)

Formueskat

  1. § 18
    (Ophævet)

Skatteloft

  1. § 19
    Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger den procent, der er anført i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgør procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 52,07.
  2. Stk. 2.
    Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 pct. for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de overskydende procenter.

Regulering

  1. § 20
    Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal.
  2. Stk. 2.
    Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
  3. Stk. 3.
    Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009-2013.

Fælles bestemmelser

  1. §§ 21-24 a
    (Ophævet)

Ikrafttræden mv.

  1. § 25
    Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
  1. § 25 a
    (Ophævet)
  1. § 25 b
    (Ophævet)
  1. § 26
    For indkomstårene 2012-2019 beregnes en kompensation, hvis forskelsbeløbet beregnet efter stk. 2 og 3 er negativt. Kompensationen modregnes i skatterne efter §§ 6, 7, 7 a og 8, § 8 a, stk. 2, og § 8 c, indkomstskat til kommunen og kirkeskat i den nævnte rækkefølge.
  2. Stk. 2.
    I beregningen af forskelsbeløbet indgår følgende beløb:
    1. 1) 1,5 pct. af grundlaget for bundskatten, jf. § 6, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 44.800 kr. (2010-niveau). For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, er bundfradraget 33.600 kr. (2010-niveau).
    2. 2) 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
    3. 3) 15 pct. af grundlaget for topskat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) fratrukket 15 pct. af grundlaget for topskat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget anført i § 7, stk. 2.
    4. 4) 1 pct. af grundlaget for aktieindkomstskat, jf. § 8 a, stk. 1 og 2.
    5. 5) 8 pct. plus procenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og kirkeskat af fradragene beregnet efter ligningslovens §§ 9 J, 9K og 9 L fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag som fradraget efter § 9 J ved anvendelse af en fradragsprocent på 4,25 og et grundbeløb på 14.200 kr. (2010-niveau).
    6. 6) Skatteværdien opgjort efter § 12 af et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau).
    7. 7) Udligningsskat efter § 7 a.
    8. 8) 8 pct. minus skatteprocenten for sundhedsbidraget, jf. § 8, af summen af negativ nettokapitalindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i § 11, stk. 1, og udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst (ligningsmæssige fradrag).
  3. Stk. 3.
    Forskelsbeløbet opgøres som summen af beløbene opgjort efter stk. 2, nr. 1-5, fratrukket beløbene opgjort efter stk. 2, nr. 6 og 7. Er beløbet negativt, sættes det til 0. Fra dette beløb trækkes beløbet opgjort efter stk. 2, nr. 8.
  4. Stk. 4.
    Hvis en gift persons forskelsbeløb efter stk. 3 er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  5. Stk. 5.
    Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  6. Stk. 6.
    Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst er lavere end bundfradraget i stk. 2, nr. 2, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder ikke anvendelse for indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3.
  7. Stk. 7.
    For ægtefæller finder § 7, stk. 5-10, anvendelse ved beregning af beløbet efter stk. 2, nr. 3, med de bundfradrag, der er anført i stk. 2, nr. 3.
  8. Stk. 8.
    Hvis en gift person har positiv nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 8, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  9. Stk. 9.
    Grundbeløb og bundfradrag i stk. 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 6, reguleres efter § 20.
  10. Stk. 10.
    Kompensation efter stk. 1-8 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.
  1. § 27
    Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.
  1. § 27 a
    (Ophævet)
  1. § 28
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.