Personskatteloven §§ 6-8a

  1. § 6
    Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.
  2. Stk. 2.
    For indkomståret 2021 udgør procenten 12,09. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,10. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2021 4,09. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,10.
  3. Stk. 3.
    Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  1. § 6 a
    (Ophævet)
  1. § 7
    Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.
  2. Stk. 2.
    Bundfradraget udgør 389.900 kr. For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010- niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau).
  3. Stk. 3.
    For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
  4. Stk. 4.
    Der beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 med tillæg af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun, i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
  5. Stk. 5.
    Er en gift persons nettokapitalindkomst lavere end grundbeløbet for positiv nettokapitalindkomst i stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Er personens nettokapitalindkomst negativ, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden ægtefællens grundbeløb forhøjes efter 1. pkt.
  6. Stk. 6.
    For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 7-12, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.
  7. Stk. 7.
    For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
  8. Stk. 8.
    Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2.
  9. Stk. 9.
    Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
  10. Stk. 10.
    Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 9 denne ægtefælle.
  11. Stk. 11.
    Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1.
  12. Stk. 12.
    Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 7 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7.
  13. Stk. 13.
    Grundbeløb og bundfradrag i stk. 1 og 2 reguleres efter § 20.
  1. § 7 a
    Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af summen af følgende indkomstskattepligtige beløb:
    1. 1) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4.
    2. 2) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
    3. 3) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.
    4. 4) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.
    5. 5) Pension i henhold til løfte afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, når udbetalingen er omfattet af statsskattelovens § 4, litra c, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.
    6. 6) Folkepensionens grundbeløb, jf. § 12 i lov om social pension.
    7. 7) Andre pensioner og pensionslignende ydelser omfattet af statsskattelovens § 4, litra c, eller pensionsbeskatningslovens § 50 som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. 1. pkt. omfatter ikke efterløn, jf. kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller fleksydelse omfattet af lov om fleksydelse. 1. pkt. omfatter endvidere ikke førtidspension, jf. § 16 i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 1. pkt. omfatter heller ikke ydelser fra obligatoriske, udenlandske sikringsordninger.
  2. Stk. 2.
    Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af stk. 1. Skelnes der ikke mellem invalide- og alderspension, er alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensionsalderen ikke omfattet af stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til pensionsordninger reguleret efter § 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end beløbet opgjort efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    For indkomstårene 2011-2014 udgør udligningsskatten 6 pct. af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).
  5. Stk. 5.
    Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det nærmest forudgående indkomstår. For indkomståret 2018 og efterfølgende indkomstår udgør satsen 0 pct.
  6. Stk. 6.
    Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end grundbeløbet efter stk. 4, eller udbetales der ikke beløb efter stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering efter § 13. Det er en forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  7. Stk. 7.
    Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter § 20.
  1. § 8
    Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes af den skattepligtige indkomst med den procent, der anføres i 2.-9. pkt. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 8,0. For indkomståret 2012 udgør procenten 7,0. For indkomståret 2013 udgør procenten 6,0. For indkomståret 2014 udgør procenten 5,0. For indkomståret 2015 udgør procenten 4,0. For indkomståret 2016 udgør procenten 3,0. For indkomståret 2017 udgør procenten 2,0. For indkomståret 2018 udgør procenten 1,0. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 0.
  2. Stk. 2.
    Pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.
  1. § 8 a
    Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 28 pct. og for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår udgør 27 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
  2. Stk. 2.
    Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), beregnes med 42 pct. Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
  3. Stk. 3.
    Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
  4. Stk. 4.
    Er en gift persons aktieindkomst lavere end de i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
  5. Stk. 5.
    Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med skatteprocenten nævnt i stk. 2 af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.
  6. Stk. 6.
    Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.
  7. Stk. 7.
    Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.