Personskatteloven § 7

  1. § 7
    Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.
  2. Stk. 2.
    Bundfradraget udgør 389.900 kr. For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau).
  3. Stk. 3.
    For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
  4. Stk. 4.
    Der beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 med tillæg af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun, i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
  5. Stk. 5.
    Er en gift persons nettokapitalindkomst lavere end grundbeløbet for positiv nettokapitalindkomst i stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Er personens nettokapitalindkomst negativ, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden ægtefællens grundbeløb forhøjes efter 1. pkt.
  6. Stk. 6.
    For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 7-12, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.
  7. Stk. 7.
    For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
  8. Stk. 8.
    Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2.
  9. Stk. 9.
    Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
  10. Stk. 10.
    Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 9 denne ægtefælle.
  11. Stk. 11.
    Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1.
  12. Stk. 12.
    Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 7 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7.
  13. Stk. 13.
    Grundbeløb og bundfradrag i stk. 1 og 2 reguleres efter § 20.