CO2-afgiftsloven
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

  1. § 1
    Der svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter
    1. 1) lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke syntetisk oprindelse,
    2. 2) lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
    3. 3) lov om afgift af naturgas og bygas m.v., bortset fra gas omfattet af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.
  2. Stk. 2.
    Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
  1. § 2
    For 2015 udgør afgiften for følgende energiprodukter:
    1. 1) Gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter. For gas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer dog 42,0 øre pr. liter.
    2. 2) Fuelolie, 53,9 øre pr. kg.
    3. 3) Fyringstjære, 48,5 øre pr. kg.
    4. 4) Petroleum, 45,1 øre pr. liter.
    5. 5) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton.
    6. 6) Jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton.
    7. 7) Brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton.
    8. 8) Autogas i form af LPG, 27,4 øre pr. liter.
    9. 9) Anden flaskegas i form af LPG, 50,8 øre pr. kg.
    10. 10) Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 50,4 øre pr. kg.
    11. 11) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt. 6,6 øre pr. Nm3.
    12. 12) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's Kombinerede Nomenklatur
      1. a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 388,8 kr. pr. ton, og
      2. b) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 511,2 kr. pr. ton.
    13. 13) Benzin, 40,8 øre pr. liter. For benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer dog 38,8 øre pr. liter. For benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer dog 36,8 øre pr. liter.
    14. 14) Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, 170 kr. pr. ton udledt CO₂.
    15. 15) Smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU's Kombinerede Nomenklatur, 45,1 øre pr. liter.
    16. 16) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, 1,2 kr./GJ.
    17. 17) Metanol af syntetisk oprindelse under position 2905 11 00 i EU's Kombinerede Nomenklatur, 11,9 kr./GJ eller 18,5 øre pr. liter.
  2. Stk. 2.
    Afgiftssatsen ved 15° C for varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer 41,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, 40,4 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau) og for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrændstoffer 36,5 øre pr. liter (2015-niveau). For gas nævnt under stk. 1, nr. 11, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.
  3. Stk. 3.
    Af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Der skal ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 16, af den andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
  4. Stk. 4.
    For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 2, nævnte afgiftssats:
    1. 1) 35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.
    2. 2) 70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.
    3. 3) 95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.
    4. 4) 100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.
  5. Stk. 5.
    For naturgas nævnt under stk. 1, nr. 11, gælder, at hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm3 med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWhø /m3.
  6. Stk. 6.
    Ved affald i denne lov forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Ved ikke bionedbrydeligt affald, jf. stk. 1, nr. 14, forstås affald fra fossile kilder.
  7. Stk. 7.
    Satserne nævnt i stk. 1 og 2 reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolier m.v. I tilfælde, hvor afgiftssatsen er angivet både ved dagtemperatur og ved 15° C, finder afgiftssatsen ved dagtemperatur anvendelse ved udlevering til forbrug her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.

Registrerede virksomheder

  1. § 3
    Følgende virksomheder skal registreres hos told- og skatteforvaltningen:
    1. 1) Virksomheder, der registreres efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Bestemmelserne i §§ 3-5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
    2. 2) Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i §§ 2 og 3 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse.
    3. 3) Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse.
    4. 4) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effect på over 1.000 kW. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

  1. § 4
    Afgiftsperioden er måneden.
  1. § 5
    Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode opgøres
    1. 1) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, efter bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
    2. 2) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 12, efter bestemmelserne i § 5 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
    3. 3) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 11, efter bestemmelserne i § 6 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og
    4. 4) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 16, som den forbrugte mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal verificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for energiindholdet over for told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres, fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO₂, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikkebionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO₂/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikkebionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85. Hvis affaldets faktiske emissionsfaktor, jf. 1. pkt., ikke opgøres i overensstemmelse med lov om CO₂-kvoter, anvendes en emissionsfaktor på 37,0 kg CO₂/GJ for affaldet, jf. 1. pkt. Virksomheder, der anvender ikke bionedbrydeligt affald som brændsel, som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, og som foretager direkte opgørelse af tons udledt CO₂ i overensstemmelse med lov om CO₂-kvoter, skal uanset 1.-6. pkt. anvende denne direkte opgørelse som en opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO₂ for ikke bionedbrydeligt affald, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14. Der foretages dog fradrag i den afgiftspligtige mængde svarende til andelen af udledningerne, som vedrører produktion af elektricitet. Andelen beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved denne beregning opgøres energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affaldsbrændsel som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 og derpå fratrukket energiindholdet i andre brændsler, mens kraft-varme-produktionen opgøres som summen af leveret varme og bortkølet varme. Tallet 0,85 er udtryk for anlæggets virkningsgrad, men anvendes der en anden virkningsgrad ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 5, 4. pkt., eller § 5, stk. 6, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., skal den virkningsgrad anvendes i stedet for de 0,85. Derefter kan foretages fradrag i den afgiftspligtige mængde for varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Fradraget beregnes som en andel svarende til den varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a, divideret med den samlede produktion af varme, herunder bortkølet varme. Ved beregning af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, på grundlag af den afgiftspligtige mængde opgjort efter 7.-13. pkt. fradrages afgift for afgiftsperioden, som virksomheden ellers ikke har fradraget eller fået tilbagebetalt, på andre brændsler end ikke bionedbrydeligt affald, for hvilke der er udledt CO₂ i overensstemmelse med lov om CO₂-kvoter. Hvis opgørelsen efter lov om CO₂-kvoter dækker en periode, som er af længere varighed end afgiftsperioden, og virksomheden derfor ikke før førstnævnte periodes afslutning kan foretage opgørelse af afgift, foretages for hver af de af den førstnævnte periode omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af afgiften efter § 2, stk. 1, nr. 14. Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO₂-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.
  3. Stk. 3.
    Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO₂, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO₂/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10 eller stk. 11, 1. pkt., eller § 5 a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt.
  4. Stk. 4.
    Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO₂/GJ) efter stk. 2.
  5. Stk. 5.
    Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr. 4.
  1. § 6
    I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 fradrages
    1. 1) varer, der tilføres en anden virksomhed, der efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller lov om afgift af naturgas og bygas m.v. er registreret for fremstilling, oplægning og afsætning m.v. af samme varer,
    2. 2) varer, der leveres til udlandet, og
    3. 3) varer, der fritages for afgift efter § 7.
  2. Stk. 2.
    Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtig olie eller gas omfattet af§ 2, stk. 1, nr. 8-10, og som opgør den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomheden med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne, kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand, lækage eller lignende.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

  1. § 7
    Fritaget for afgift er
    1. 1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,
    2. 2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, nr. 11, 1. pkt. og nr. 17, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, og der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
    3. 3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 12, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, og der afsætter elektricitet, eller til dampskibsfart og jernbanedrift efter bestemmelserne i henholdsvis § 7, stk. 1 og 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i §7, stk. 8, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse, og
    4. 4) afgiftspligtige varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.
  2. Stk. 2.
    Fritaget for afgift er et brændsel omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. En forholdsmæssig del af brændslerne kan henregnes under 1. pkt., i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
  3. Stk. 3.
    Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse.
  4. Stk. 4.
    Afgiften tilbagebetales for
    1. 1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12 og 15, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet. Afgiften tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af lov om CO₂-kvoter. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne,
    2. 2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10 og 15, der anvendes til færgedrift,
    3. 3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 13, i det omfang der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for disse varer, og
    4. 4) andre afgiftspligtige varer end jetfuel, jf. stk. 1, nr. 1, såfremt varerne anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt.
  5. Stk. 5.
    Bestemmelserne i § 9, stk. 7-10, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
  6. Stk. 6.
    Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 7 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 7 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
  7. Stk. 7.
    Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.
  8. Stk. 8.
    Virksomheder, som forbruger varme leveret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, som indebærer betaling af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, får godtgørelse for afgiften af den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.
  9. Stk. 9.
    Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 6 og 7, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
  10. Stk. 10.
    Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
  1. § 7 a
    Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 14, er affald, som er omfattet af § 7 a, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 14, er endvidere affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om dokumentation og opgørelse af vægtindholdet af ikke bionedbrydeligt affald, jf. 2. pkt.
  1. § 7 b
    Varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i virksomheden via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
  2. Stk. 2.
    Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
  3. Stk. 3.
    Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
  4. Stk. 4.
    Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
  5. Stk. 5.
    Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan derudover fastsætte nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
  1. § 8
    Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan i samme omfang som fastsat i § 10 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. af told- og skatteforvaltningen meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer,
    1. 1) der tilføres en virksomhed, der efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller lov om afgift af elektricitet er registreret for fremstilling, afsætning m.v. af samme varer,
    2. 2) der leveres til udlandet, eller
    3. 3) der fritages for afgift efter § 7.
  1. § 9
    Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog §§ 9 a-9 d.
  2. Stk. 2.
    Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtig elektricitet, der er berettiget til tilbagebetaling og opgøres efter reglerne i nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 i bilag 1 til denne lov eller anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation i forbindelse med disse anvendelser medregnes som forbrugt til anvendelserne. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtig elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i bilag 1, kan få tilbagebetalt 57,3 pct. af den ikke tilbagebetalte afgift af elektriciteten, hvis virksomheden opfylder de betingelser, som gælder ved tilbagebetaling af en del af afgiften for en virksomheds forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i virksomheden via interne varmesystemer, jf. § 7 b, stk. 1, 1. pkt., dog således, at betingelsen vedrørende varmeleverancer, jf. § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ikke skal være opfyldt. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen, på betingelse af at forbruget af afgiftspligtig elektricitet vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. I perioden 2008-2014 er satserne for tilbagebetalingen som anført i bilag 4.
  3. Stk. 3.
    En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i bilag 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til stk. 1. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 2, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der henregnes under stk. 1, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget, der henregnes under stk. 1, direkte. Den direkte opgjorte mængde, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som den mængde energi, der forbruges i anlæg omfattet af stk. 1, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 2. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
  4. Stk. 4.
    For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 5-9 og 11 eller stk. 10 og 11. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4.
  5. Stk. 5.
    Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 4 gives for højst 650 Wh/m2 pr. døgn belyst væksthusareal med lysplanter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter), og for andre lysplanter 900 Wh/m2 pr. døgn. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 75 W/m2, gange 50 W/m2.
  6. Stk. 6.
    For skyggeplanter gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 260 Wh/m2 pr. døgn for planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter) og for højst 360 Wh/m2 pr. døgn for andre skyggeplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 30 W/m2, gange 20 W/m2.
  7. Stk. 7.
    For andre planter end nævnt i stk. 10 og 11 gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 390 Wh/m2 for planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter) og for højst 540 Wh/m2 pr. døgn for andre ikkekortdagsplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 45 W/m2, gange 30 W/m2.
  8. Stk. 8.
    Den forhøjede tilbagebetaling kan overføres mellem væksthuse inden for samme virksomhed beliggende på samme geografiske område, men tilbagebetalingen kan ikke overføres til andre måneder.
  9. Stk. 9.
    Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om installation af målere, regler om opgørelsen af den faktiske solbelysning og regler om, hvilke planter der er omfattet af reglerne i § 9, stk. 5-7.
  10. Stk. 10.
    Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 9 gives for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh pr. m2 pr. år.
  11. Stk. 11.
    Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for virksomhedernes regnskab over, hvilke planter der dyrkes, størrelsen af det pågældende areal, samt hvilken periode de dyrkes i, m.v.
  12. Stk. 12.
    Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb. § 11 a, stk. 9 og 10, i lov om afgift af elektricitet og § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse.
  1. § 9 a
    Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12, 15 og 17 der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§8-10 i lov om CO₂-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 14. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO₂, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO₂ til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter. Ved §§ 8-10 i lov om CO₂-kvoter, som er nævnt i 1. pkt., forstås §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO₂-kvoter.
  2. Stk. 2.
    Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikketilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
  3. Stk. 3.
    En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1, i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
  4. Stk. 4.
    Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb efter stk. 1-3 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser. Virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse.
  5. Stk. 5.
    Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.
  6. Stk. 6.
    Reglerne for varme i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for kulde.
  1. § 9 b
    Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
  2. Stk. 2.
    Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO₂, jf. lov om CO₂-kvoter, til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.
  3. Stk. 3.
    Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Reglerne for varme i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kulde.
  5. Stk. 5.
    Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
  6. Stk. 6.
    Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
  1. § 9 c
    Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO₂ efter lov om CO₂-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt. og nr. 12 og 17, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler, der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske. Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget.
  2. Stk. 2.
    Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelse skal meddeles told- og skatteforvaltningen.
  3. Stk. 3.
    Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.
  4. Stk. 4.
    Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.
  5. Stk. 5.
    Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål, bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2011-2015 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolier m.v. finder tilsvarende anvendelse.
  6. Stk. 6.
    Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.
  7. Stk. 7.
    Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.
  8. Stk. 8.
    Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel.
  9. Stk. 9.
    Reglerne for varme i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for kulde.
  10. Stk. 10.
    Virksomheder, der benytter sig af fradraget i stk. 1, skal indberette værdien heraf til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af fradragsværdien efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
  11. Stk. 11.
    Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 og oplysninger om virksomhedens navn, cvr-nummer, virksomhedstype, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
  1. § 9 d
    For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i virksomheder, der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre klimagasser end CO₂ begrænses, kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen af afgift beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas eller 323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen.
  2. Stk. 2.
    Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis der sker måling af den udledte mængde af uforbrændt metan.
  3. Stk. 3.
    Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg samtidig, fordeles den mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg.
  4. Stk. 4.
    Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.
  1. § 10
    Tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
  2. Stk. 2.
    Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.
  3. Stk. 3.
    Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
  4. Stk. 4.
    Virksomheder, der leverer gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9 a-9 c. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.
  5. Stk. 5.
    § 11, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 8, stk. 7, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10, stk. 8 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder også anvendelse i forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af kuldioxidafgift m.v.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU

  1. § 11
    Ved indførsel fra steder uden for EU af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, 15 og 17, svares afgift efter bestemmelserne i § 13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 13 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Regnskabsbestemmelser

  1. § 12
    Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre regnskab
    1. 1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17 omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14 og 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
    2. 2) over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 12 og 14, omfattede varer efter bestemmelserne i § 11 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
    3. 3) over de af § 2, stk. 1, nr. 11 og 16, omfattede varer efter bestemmelserne i § 14 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive mængden af biobrændstoffer. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, 3. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., finder tilsvarende anvendelse ved fakturering af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14.
  3. Stk. 3.
    Virksomheder, der får bundfradrag, jf. § 9 c, skal opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes.

Afregning af afgiften

  1. § 13
    Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. For varemodtagere registreret efter § 4, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. sker angivelsen og betalingen dog efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
  2. Stk. 2.
    For afregning af afgiften gælder i øvrigt
    1. 1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer bestemmelserne i § 16, stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
    2. 2) for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 12 og 14, omfattede varer bestemmelserne i § 10 a, § 12, stk. 2, og § 15 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
    3. 3) for de af § 2, stk. 1, nr. 11, omfattede varer bestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og
    4. 4) for de af § 2, stk. 1, nr. 16, omfattede varer bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
  3. Stk. 3.
    Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9 a, 9 b eller 9 c.

Kontrolbestemmelser

  1. § 14
    Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn m.v. i de virksomheder, der omfattes af loven,
    1. 1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 22-24 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
    2. 2) for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 12 og 14, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 17-19 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
    3. 3) for de af § 2, stk. 1, nr. 11 og 16, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 19 og 20 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Straffebestemmelser

  1. § 15
    Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:
    1. 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller
    2. 2) overtræder registreringsforpligtelsen efter § 3 eller§ 10, stk. 4.
  2. Stk. 2.
    Straffebestemmelserne i § 25, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 20, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 21, stk. 1, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse på de bestemmelser i de pågældende love, der finder anvendelse efter nærværende lov.
  3. Stk. 3.
    I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
  4. Stk. 4.
    Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
  5. Stk. 5.
    Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  1. § 16
    Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Andre bestemmelser

  1. § 17
    (Ophævet)
  1. § 17 a
    (Ophævet)
  1. § 18
    For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17 omfattede varer finder bestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. tilsvarende anvendelse.
  1. § 19
    Såfremt varer, der efter § 7, stk. 1, nr. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfrie varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.
  2. Stk. 2.
    Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter §§ 8-10, afkræves den for meget udbetalte godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af den for meget udbetalte godtgørelse ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet efter bestemmelserne i § 5 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
  3. Stk. 3.
    Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte beløbet skønsmæssigt.
  4. Stk. 4.
    §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling af afgiften efter stk. 1 eller den for meget udbetalte godtgørelse efter stk. 2.
  1. § 20
    Med udlandet sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn. Der svares dog afgift af elektricitet, der forbruges i Københavns Frihavn.
  1. § 21
    (Ophævet)
  1. § 22
    (Ophævet)
  1. § 22 a
    (Ophævet)

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

  1. § 23
    Loven træder i kraft 1 måned efter modtagelsen af EU-Kommissionens endelige anerkendelse af følgende loves forenelighed med EU-retten:
    1. 1) Lov nr. 888 af 21. december 1991 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
    2. 2) Lov nr. 889 af 21. december 1991 om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektrictet og lov om afgift af gas.
  2. Stk. 2.
    Skatteministeren kundgør ved bekendtgørelse i Lovtidende tidspunktet for lovens ikrafttræden.
  3. Stk. 3.
    Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder bestemmelser om de registrerede virksomheders angivelse af den afgiftspligtige mængde.
  4. Stk. 4.
    Der kan ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt i medfør af § 8 fra og med det tidspunkt, hvor der ikke længere kan ydes godtgørelse af energiafgift efter en bevilling udstedt i medfør af § 10, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller § 7, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
  1. § 24
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.