CO2-afgiftsloven § 15
§ 15
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:
- 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller
- 2) overtræder registreringsforpligtelsen efter § 3 eller§ 10, stk. 4.
Stk. 2.
Straffebestemmelserne i § 25, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 20, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 21, stk. 1, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse på de bestemmelser i de pågældende love, der finder anvendelse efter nærværende lov.
Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.