Spiritusafgiftsloven
Lov om afgift af spiritus m.m.

Kapitel 1 Afgift af spiritus

Afgiftspligtigt vareområde

  1. § 1
    Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et ætanolindhold over 22 pct. vol. efter reglerne i denne lov.
  2. Stk. 2.
    Aftapning eller anden behandling af spiritus i erhvervsmæssigt øjemed må kun foretages af de efter § 7 autoriserede virksomheder.
  3. Stk. 3.
    Indmæskning, gærsætning, destillation, syntese eller lignende, hvorved fremkommer spiritus, må kun foretages af de efter § 7 autoriserede virksomheder.

Afgiftssatser

  1. § 2
    Afgiften udgør 150 kr. pr. liter 100 pct. ætanolstyrke, jf. dog stk. 2.
  2. Stk. 2.
    For hvert kalenderår ydes der en afgiftslettelse pr. hektoliter spiritus (100 pct. ætanolstyrke) som defineret i § 1, stk. 1, der er fremstillet af det enkelte destilleri.
  3. Stk. 3.
    Afgiftslettelsen afhænger af destilleriets fremstilling af spiritus i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 4. For destillerier, der højst har fremstillet 10 hl spiritus i det foregående kalenderår, udgør afgiftslettelsen 7.500 kr. pr. hektoliter i det aktuelle kalenderår. Der kan ikke opnås moderation for mere end 10 hl i det aktuelle kalenderår. For destillerier, der har fremstillet over 10 hl spiritus i det foregående kalenderår, udgør afgiftslettelsen 0 kr. pr. hektoliter i det aktuelle kalenderår.
  4. Stk. 4.
    Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på destillerier, der er nystartede i det aktuelle kalenderår og derfor ikke har fremstillet spiritus i det foregående kalenderår.
  5. Stk. 5.
    Det er en forudsætning for afgiftslempelsen efter stk. 2-4, at destilleriet er juridisk og økonomisk uafhængigt af andre destillerier og ikke drives på licens.
  6. Stk. 6.
    De lettelser i afgiften, der er fastsat i stk. 2-4, finder også anvendelse for spiritus, der leveres fra små, uafhængige destillerier i andre medlemsstater.

Afgiftspligtens indtræden

  1. § 2 a
    Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås,
    1. 1) når varer forlader afgiftssuspensionsordningen,
    2. 2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse,
    3. 3) når der fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen, eller
    4. 4) når varer indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 18, medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførslen henføres under afgiftssuspensionsordningen.
  2. Stk. 2.
    Varer anses tillige for overgået til forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og 4, jf. § 33 b.
  3. Stk. 3.
    Varer, der under afgiftssuspensionsordningen transporteres fra et afgiftsoplag, anses for overgået til forbrug her i landet på tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten sker til
    1. 1) en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
    2. 2) et direkte leveringssted her i landet, som den her i landet autoriserede oplagshaver efter § 7, stk. 1-3, har godkendt og udpeget over for told- og skatteforvaltningen.

Afgiftspligtig mængde og værdi

  1. § 3
    Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes de afgiftspligtige varers ætanolstyrke og mængde bestemmes.
  2. Stk. 2.
    Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgiftspligtige varer kun må forhandles i beholdere, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen.
  3. Stk. 3.
    De i stk. 2 nævnte beholdere skal ved udleveringen være forsynet med oplysninger om alkoholstyrke.
  1. § 4
    (Ophævet)
  1. § 5
    (Ophævet)
  1. § 6
    (Ophævet)

Autorisation og registrering af virksomheder m.v.

  1. § 7
    En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 9 a, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    Virksomheder, der her i landet fremstiller varer efter loven, eller virksomheder, der modtager sådanne varer fra udlandet, skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
  3. Stk. 3.
    En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget til under afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage varer fra andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-lande. En autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere her i landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet skal oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.
  4. Stk. 4.
    En midlertidigt registreret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland
    1. 1) registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen,
    2. 2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og
    3. 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
  5. Stk. 5.
    En registreret vareafsender er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at afsende varer til andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen. Afsendelsen af varer efter 1. pkt. må kun angå varer, der er indført fra steder uden for EU, jf. § 18, og må kun ske efter varernes overgang til fri omsætning i EU’s toldområde. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som registreret vareafsender her i landet skal virksomheden eller personen forinden hos told- og skatteforvaltningen registreres som registreret vareafsender og stille sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer i de andre EU-lande.
  6. Stk. 6.
    Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administration, autorisation, registrering og sikkerhedsstillelse efter stk. 1-5.
  1. § 8
    Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på
    1. 1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug, eller
    2. 2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.
  2. Stk. 2.
    Varer anses først for at være erhvervsmæssigt oplagt her i landet, når varerne ankommer her i landet i overensstemmelse med kravene efter stk. 4, nr. 1-3. Ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af varer med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne finder § 34 anvendelse.
  3. Stk. 3.
    Afgiftspligtige varer, der er oplagt om bord på skib eller fly i trafik mellem EU-lande, men hvor varerne ikke er tilgængelige for salg, når skibet eller flyet befinder sig i dansk område, anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige formål her i landet.
  4. Stk. 4.
    Den, der her til landet leverer eller oplægger varer eller får leveret varer, der efter stk. 1, nr. 1, transporteres fra et andet EU-land eller transporteres til et bestemmelsessted her i landet via et eller flere andre EU-lande, skal inden vareafsendelsen
    1. 1) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen,
    2. 2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet, og
    3. 3) anvende en forenklet administrativ procedure for varetransporten, jf. § 20 a, stk. 5.
  5. Stk. 5.
    En oplagshaver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet, kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Den fiskale repræsentant skal autoriseres hos told- og skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
  6. Stk. 6.
    Den, der her til landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant skal inden vareafsendelsen
    1. 1) autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen og
    2. 2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
  7. Stk. 7.
    Hvis overgang til forbrug og betaling af afgift af varer er sket her i landet, men varerne efterfølgende transporteres til et andet EU-land med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne i det andet EU-land som bestemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det kan dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2, og § 20, stk. 4, er opfyldt ved fjernsalg af varer i dette andet EU-land.
  8. Stk. 8.
    Told- og skatteforvaltningen kan, såfremt sælgeren ikke er autoriseret efter stk. 6, nr. 1, tilbageholde varer omfattet af stk. 1, nr. 2, indtil afgiften er betalt.
  9. Stk. 9.
    Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for sikkerhedsstillelse, administration af godtgørelse og autorisation efter stk. 1-7 og for den i stk. 8 nævnte tilbageholdelse af varer.
  1. § 9
    (Ophævet)
  1. § 9 a
    Afgiftsoplag er ethvert sted, hvor en autoriseret oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender varer under afgiftssuspensionsordningen.
  2. Stk. 2.
    Det er en betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at told- og skatteforvaltningen forinden har godkendt lokalerne, som virksomheden vil benytte til fremstilling, behandling, aftapning, opbevaring og udlevering af afgiftspligtige ubeskattede varer. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administrationen efter 1. pkt.
  3. Stk. 3.
    Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en virksomheds autorisation og en godkendelse af lokaler, hvis lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at told- og skatteforvaltningens kontrol efter § 27 ikke kan udføres på rimelig måde.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og omsætning

  1. § 10
    De autoriserede virksomheder skal for hver afgiftsperiode, der er på en måned, opgøre den afgiftspligtige mængde.
  2. Stk. 2.
    Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 14.
  3. Stk. 3.
    De udleverede varer medregnes i opgørelsen efter stk. 2, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Til udleveringen efter stk. 2 medregnes også varer, der er forbrugt af virksomheden eller udleveret uden modydelse.
  1. § 11
    Den afgiftspligtige mængde opgøres som mængden i liter af 100 pct. ætanolstyrke.
  1. § 12
    De autoriserede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af afgiftspligtige varer.
  2. Stk. 2.
    Som tilgang medregnes:
    1. 1) Ætanol, som virksomheden har fremstillet eller indført til drikkeformål,
    2. 2) ætanolindholdet i fra udlandet modtaget vin, som virksomheden vil anvende til fremstilling af afgiftspligtige varer, og
    3. 3) ætanolindholdet i ekstrakter, essenser o.lign., der ikke er afgiftspligtige efter § 1, men som virksomheden vil anvende til fremstilling af afgiftspligtige varer.
  1. § 13
    (Ophævet)
  1. § 14
    I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 10 fradrages
    1. 1) varer, der tilføres en anden autoriseret virksomhed,
    2. 2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
    3. 3) varer, der udføres til steder uden for EU,
    4. 4) varer, der er fritaget for afgift efter § 15, og
    5. 5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende, jf. § 33 a.
  2. Stk. 2.
    Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

  1. § 15
    Der sker afgiftsfritagelse af varer, der
    1. 1) er denaturerede,
    2. 2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende,
    3. 3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven,
    4. 4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer eller
    5. 5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.
  2. Stk. 2.
    Afgiftsfritagelsen efter stk. 1, nr. 2, kan betinges af et mindsteforbrug eller af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.
  3. Stk. 3.
    Der ydes afgiftsfritagelse af varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse af småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.
  4. Stk. 4.
    Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet.
  5. Stk. 5.
    Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1, 3 og 4.
  1. § 16
    (Ophævet)

Bestemmelser om prislistepriser

  1. § 17
    (Ophævet)

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU

  1. § 18
    Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en autoriseret virksomhed eller er fritaget efter § 15, stk. 4. Afgiften betales ved indførslen og afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.
  2. Stk. 2.
    Ved indførsel af varer i ikke erhvervsmæssigt øjemed kan told- og skatteforvaltningen fastsætte den afgiftspligtige mængde på grundlag af gængse flaskestørrelser og ætanolstyrker.
  1. § 19
    (Ophævet)
  1. § 20
    Autoriserede eller registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
  2. Stk. 2.
    Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for
    1. 1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,
    2. 2) fakturaudstedelse og
    3. 3) regnskabsførelse.
  3. Stk. 3.
    Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at de autoriserede eller registrerede virksomheders forretningsbøger føres således, at de for kontrollen nødvendige oplysninger er til rådighed.
  4. Stk. 4.
    Virksomheder og repræsentanter, der er autoriseret efter § 8, stk. 5 eller 6, skal føre en fortegnelse over vareleveringer og over, hvor varerne er leveret.
  5. Stk. 5.
    Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
  6. Stk. 6.
    Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.
  7. Stk. 7.
    Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningssteder i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 8, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 8, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale eller på forretningsstedet i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.
  8. Stk. 8.
    Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.
  9. Stk. 9.
    Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 7.
  10. Stk. 10.
    I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.
  11. Stk. 11.
    Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1 og stk. 5-10 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 27 c, indtil påbuddet efterleves.
  12. Stk. 12.
    Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for EU

  1. § 20 a
    Der kan inden for EU’s område ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse områder, der ikke er omfattet af EU’s afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et afgiftsoplag eller fra et indførselssted, hvorfra varerne er overgået til fri omsætning i EU’s toldområde, til
    1. 1) et andet afgiftsoplag,
    2. 2) en midlertidigt registreret varemodtager eller en registreret varemodtager i et andet EU-land,
    3. 3) et sted, hvor de afgiftspligtige varer forlader EU’s område,
    4. 4) en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, når varerne transporteres fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når varerne transporteres her fra landet, eller
    5. 5) et direkte leveringssted i et EU-land, som en autoriseret oplagshaver eller en registreret varemodtager i det pågældende land har godkendt og udpeget over for landets myndigheder.
  2. Stk. 2.
    Stk. 1 finder også anvendelse på transport af
    1. 1) varer, der er afgiftsfritaget eller ikke er afgiftsafregnet her i landet, idet varerne er under afgiftssuspensionsordningen, og som ikke er overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land, eller
    2. 2) varer, der er omfattet af nulsats i et andet EU-land, og som ikke er overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land.
  3. Stk. 3.
    Transport af varer, jf. stk. 1, begynder,
    1. 1) når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra de skal afsendes, eller
    2. 2) når varerne overgår til fri omsætning fra et indførselssted i EU’s toldområde.
  4. Stk. 4.
    Transport af varer, jf. stk. 1, ophører,
    1. 1) når modtageren har fået leveret varerne efter stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5, eller
    2. 2) når varerne har forladt EU’s område efter stk. 1, nr. 3.
  5. Stk. 5.
    Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for de administrative procedurer, som virksomheder og personer skal anvende ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for EU.

Afregning af afgiften

  1. § 21
    Autoriserede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 10-12, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter.
  2. Stk. 2.
    Angivelsen skal afgives på en særlig blanket, hvori told- og skatteforvaltningen kan kræve andre oplysninger, der er nødvendige for kontrollen, end de i stk. 1 nævnte.
  3. Stk. 3.
    For afgiftspligtige, der modtager varer fra andre EU-lande, og som ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelse og betaling efter reglerne i § 9, stk. 1, 3 og 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Opgørelsen af, hvilken mængde varer der skal betales afgift af, sker efter reglerne i §§ 10-12.
  1. § 22
    Hvis en autoriseret eller registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage autorisationen eller registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed. I sikkerhedsstillelsen indgår den sikkerhed, der skal stilles som fastsat efter § 7, stk. 3, i denne lov.
  1. § 23
    Betaler en virksomhed ikke skyldige told- eller afgiftsbeløb rettidigt, eller foreligger der for told- og skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sådanne beløb ikke vil blive betalt rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden at afgive den i § 21, stk. 1, omhandlede angivelse for kortere perioder end en måned. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere i sådanne tilfælde kræve, at der stilles fuld sikkerhed for afgiftsskylden.
  2. Stk. 2.
    Betaler virksomheden ikke forfaldne told- eller afgiftsbeløb senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan told- og skatteforvaltningen inddrage autorisationen eller registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne beløb er betalt.
  3. Stk. 3.
    Autorisationen eller registreringen kan endvidere inddrages, hvis virksomheden undlader at stille fuld sikkerhed for afgiftsskylden, når told- og skatteforvaltningen har fremsat krav herom i henhold til stk. 1.
  1. § 24
    (Ophævet)
  1. § 24 a
    (Ophævet)

Kapitel 2 Fællesbestemmelser

Kontrolbestemmelser

  1. § 25
    Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at der skal fremlægges dokumentation for produktets bestanddele og produktionsprocessen.
  1. § 26
    (Ophævet)
  1. § 27
    Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
  2. Stk. 2.
    Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved de i stk. 1 nævnte eftersyn.
  3. Stk. 3.
    Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.
  4. Stk. 4.
    Virksomheder, der fra udlandet modtager, fremstiller eller driver mellemhandel med ætanolholdige ekstrakter, essenser o.lign., der ikke er omfattet af afgiftspligten efter § 1, skal føre deres regnskab på en sådan måde, at de på begæring kan give told- og skatteforvaltningen oplysning om salget af disse varer til hver af de i § 7, stk. 2, nævnte virksomheder.
  5. Stk. 5.
    Detailhandlere og restauratører skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
  6. Stk. 6.
    Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.
  7. Stk. 7.
    Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6 omhandlede virksomheder.
  8. Stk. 8.
    I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
  1. § 27 a
    Det er forbudt enhver, som forhandler, udskænker eller udleverer spiritus, og som ikke er registreret efter denne lov, at modtage eller udlevere spiritus i flasker eller andre beholdere, der ikke er forsynet med oplysninger om alkoholstyrke, jf. § 3, stk. 3.
  2. Stk. 2.
    Auktionssalg af spiritus må kun finde sted efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
  1. § 27 b
    Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at afgiftspligtige varer, hvoraf der i strid med reglerne i denne lov ikke er svaret afgift, skal mærkes på en særlig måde, hvis varerne efterfølgende lovliggøres.
  1. § 27 c
    Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 20, stk. 11 og 12. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
  1. § 28
    Told- og skatteforvaltningen kan forlange, at en virksomhed, der fremstiller ætanol, lader opsætte en særlig spritmåler, som leveres af told- og skatteforvaltningen.
  1. § 29
    Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 27. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
  1. § 30
    Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

  1. § 31
    Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:
    1. 1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
    2. 2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3, stk. 3, § 7, stk. 2, stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 8, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 20, stk. 1 eller 4-10, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3, 4 eller 5, § 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37,
    3. 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 7,
    4. 4) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 23, stk. 1, om angivelse for kortere perioder end en måned og § 28,
    5. 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 22 eller § 23, stk. 2 eller 3, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
    6. 6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
  2. Stk. 2.
    I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
  3. Stk. 3.
    Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
  4. Stk. 4.
    Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  5. Stk. 5.
    Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7, stk. 4, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4-9, såfremt overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
  6. Stk. 6.
    Har nogen begået flere overtrædelser af § 7, stk. 4, 2. pkt., eller § 20, stk. 1 eller 4-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7, stk. 4, 2. pkt., eller § 20, stk. 1 eller 4-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
  7. Stk. 7.
    Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
  1. § 31 a
    Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 31, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog udlades, hvis det unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000 kr.
  2. Stk. 2.
    Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for de konfiskerede varer.
  1. § 32
    Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Hæftelse

  1. § 33
    For betaling af afgift af varer, der forlader afgiftssuspensionsordningen efter § 2 a, stk. 1, nr. 1, hæfter
    1. 1) den autoriserede oplagshaver eller enhver anden person, der frigiver de afgiftspligtige varer, eller på hvis persons vegne varerne frigives fra afgiftssuspensionsordningen, eller
    2. 2) den eller de personer, der er involveret i en uregelmæssig afgang af varer fra et afgiftsoplag.
  2. Stk. 2.
    Ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af varer under afgiftssuspensionsordningen efter § 33 b, stk. 2, hvorved varerne anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen og for at overgå til forbrug efter § 2 a, stk. 1, nr. 1, hæfter følgende personer for betaling af afgift af varer:
    1. 1) Den autoriserede oplagshaver eller den registrerede vareafsender, der har stillet sikkerhed for betaling af afgift af varer efter § 7, eller
    2. 2) enhver anden person, der er involveret i en uregelmæssig vareafgang, og som vidste eller burde vide, at vareafgangen var af uregelmæssig art.
  3. Stk. 3.
    For betaling af afgift af varer, der oplægges efter § 2 a, stk. 1, nr. 2, hæfter den eller de personer, som oplægger varerne uden for afgiftssuspensionsordningen, eller enhver anden person, som er involveret i oplægningen af varerne.
  4. Stk. 4.
    For betaling af afgift af varer, der fremstilles efter § 2 a, stk. 1, nr. 3, hæfter den eller de personer, som fremstiller varerne, eller enhver anden person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling af varer.
  5. Stk. 5.
    For betaling af afgift af varer, der indføres efter § 2 a, stk. 1, nr. 4, hæfter
    1. 1) den eller de personer, der angiver varerne, eller på hvis vegne varerne angives ved indførsel, eller
    2. 2) den eller de personer, der er involveret i en uregelmæssig indførsel af varer.
  6. Stk. 6.
    For betaling af afgift af varer, der efter overgang til forbrug i et andet EU-land transporteres her til landet med henblik på erhvervsmæssig oplægning af varerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, hæfter
    1. 1) den eller de personer, der foretager leveringen,
    2. 2) den eller de personer, der oplægger de varer, der skal leveres, eller
    3. 3) den eller de personer, til hvem varerne skal leveres her i landet.
  7. Stk. 7.
    For betaling af afgift af varer fra andre EU-lande ved fjernsalg her i landet efter § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, hæfter
    1. 1) den eller de personer, der er sælger af varerne,
    2. 2) den eller de personer, der er sælgers hærværende repræsentant, jf. § 8, stk. 6, eller
    3. 3) den eller de personer, der modtager varerne, i tilfælde hvor sælger af varerne ikke er registreret eller ikke har stillet sikkerhed efter § 8, stk. 6, nr. 1 og 2, ikke har betalt afgiften eller ikke har ført regnskab over vareleveringer efter § 20, stk. 4.
  8. Stk. 8.
    For betaling af afgift af varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 34, jf. § 8, hæfter
    1. 1) den eller de personer, der har stillet sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 8, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og
    2. 2) den eller de personer, som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregelmæssighed.
  9. Stk. 9.
    For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne.
  10. Stk. 10.
    Hvis en virksomhed, der her i landet er autoriseret som oplagshaver efter § 7, stk. 1-3, eller registreret som vareafsender efter § 7, stk. 4, får transporteret varer til oplagshavere, varemodtagere m.v. i andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen, kan den her i landet autoriserede oplagshavers eller registrerede vareafsenders pligt til at betale afgift af varerne her i landet først bortfalde, når det er dokumenteret, at varerne er overgået til modtageren efter de administrative procedurer for transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, der er fastsat efter § 20 a, stk. 5.
  11. Stk. 11.
    Hæftelse for afgift efter stk. 1-9 omfatter selskaber, fonde, foreninger m.v. eller den, der som ejer, forpagter el.lign. driver virksomheden for egen regning. Når flere virksomheder og personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter disse virksomheder og personer solidarisk for afgiften.
  12. Stk. 12.
    Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler, der er fastsat efter § 9 a, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilladelse til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer under afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været oplagt i virksomhedernes fælles benyttede lokaler, hvis virksomhedernes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt som følge af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftelsen efter 2. pkt.

Ødelæggelser og tab

  1. § 33 a
    Varer efter loven anses for totalt ødelagte eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer.
  2. Stk. 2.
    Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses ikke for overgået til forbrug efter § 2 a.
  3. Stk. 3.
    For varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i landet efter § 8, forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport her i landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændigheder, force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
  4. Stk. 4.
    Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.
  5. Stk. 5.
    Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af varer, som har fundet sted efter stk. 2 eller stk. 3, skal dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen eller tabet ikke kan fastslås.

Uregelmæssighed ved varetransport

  1. § 33 b
    Der foreligger uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leveret hos en modtager inden for EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 1, eller udført fra EU, jf. § 20 a, stk. 4, nr. 2.
  2. Stk. 2.
    Ved uregelmæssighed efter stk. 1 er stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug her i landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i landet. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug er her i landet, hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden. Stedet og tidspunktet for varers overgang til forbrug er her i landet, hvis det er her fra landet, at varerne afsendes under afgiftssuspensionsordningen, men de pågældende varer ikke når frem til deres bestemmelsessted.
  3. Stk. 3.
    Told- og skatteforvaltningen kan frafalde krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis den eller de virksomheder eller personer, der er betalingspligtige for afgift af varerne, inden for en frist på 4 måneder fra begyndelsen af varetransporten som nævnt i § 20 a, stk. 3, kan dokumentere over for told- og skatteforvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf. § 20 a, stk. 4, eller kan dokumentere, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er opstået.
  4. Stk. 4.
    Uanset fristen efter stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen frafalde krav på betaling af afgift af varer her i landet efter stk. 2, 3. pkt., hvis en virksomhed eller person, der har stillet sikkerhed for betaling af afgifter af varerne efter § 7, stk. 3 eller 5, først på baggrund af en meddelelse fra told- og skatteforvaltningen får kendskab til, at varerne ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, og virksomheden eller personen inden for en frist på 1 måned fra told- og skatteforvaltningens meddelelse dokumenterer over for told- og skatteforvaltningen, at varetransporten er afsluttet, jf. § 20 a, stk. 4, eller dokumenterer, i hvilket andet EU-land uregelmæssigheden er opstået.
  5. Stk. 5.
    Hvis det inden udløbet af en periode på 3 år fra den dato, hvor varetransporten begyndte efter § 20 a, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden faktisk har været opstået i et andet EU-land, godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen afgift af varer, der er blevet betalt her i landet efter stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told- og skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
  1. § 33 c
    (Ophævet)
  1. § 34
    Der foreligger uregelmæssighed ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 8, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leveret.
  2. Stk. 2.
    Ved uregelmæssighed efter stk. 1 skal afgift af varer betales her til landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden.
  3. Stk. 3.
    Hvis der er betalt afgift af varer her i landet som følge af uregelmæssighed ved varetransporten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres inden udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaffelsen af varerne, at uregelmæssigheden faktisk har været opstået eller konstateret i et andet EU-land, godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen efter anmodning afgift af varerne, når det over for told- og skatteforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varerne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.

Andre bestemmelser

  1. § 35
    Anvendes varer, der er fritaget for afgift efter § 15, til andet, end hvad de er bestemt til, kan told- og skatteforvaltningen inddrage adgangen til at indkøbe afgiftsfri varer.
  1. § 36
    Denatureringsmidler og stoffer, der er tilsat i henhold til § 15, stk. 2, må hverken helt eller delvis fjernes. Den, der helt eller delvis fjerner sådanne denatureringsmidler eller stoffer, skal betale afgift af varerne.
  2. Stk. 2.
    Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter § 15 har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
  1. § 37
    Det påhviler virksomheder, der til forbrugere sælger eller udlejer destillationsapparater o.lign., som er egnede til fremstilling af spiritus, at sikre sig identiteten af købere eller lejere af sådanne apparater og at give told- og skatteforvaltningen oplysning om navn, stilling og adresse på de pågældende.
  2. Stk. 2.
    Meddelelse om salg eller udlejninger, der har fundet sted i en måned, skal afgives inden udgangen af den følgende måned.
  1. § 37 a
    Anvendelsesområdet for lovens §§ 7, 8, 9a, 18-20 a, 25-30 og 33 a-34 er foruden afgiftspligtige varer efter § 1 tillige følgende varer:
    1. 1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens § 15, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
    2. 2) Andre varer, der efter loven er fritaget for afgift her i landet, og som i et andet EU-land enten er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag, eller er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-land. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administration vedrørende varer, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt.
  1. § 37 b
    (Ophævet)
  1. § 38
    Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn sidestilles i loven med steder uden for EU.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

  1. § 39
    Loven træder i kraft den 1. juni 1980.

Stk. 2-3. (Udelades)

  1. § 40-41
    (Udelades)
  1. § 42
    Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven og herunder fastsætte de nødvendige overgangsbestemmelser.
  1. § 43
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.