Spiritusafgiftsloven § 36

  1. § 36
    Denatureringsmidler og stoffer, der er tilsat i henhold til § 15, stk. 2, må hverken helt eller delvis fjernes. Den, der helt eller delvis fjerner sådanne denatureringsmidler eller stoffer, skal betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.
  2. Stk. 2.
    Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter § 15 har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.