Spiritusafgiftsloven § 21
§ 21
Autoriserede oplagshavere og modtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 10-12, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. For autoriserede oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8, og for autoriserede modtagere efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-7 og § 8, nr. 2 og 3.
Stk. 2.
Angivelsen skal afgives på en særlig blanket, hvori told- og skatteforvaltningen kan kræve andre oplysninger, der er nødvendige for kontrollen, end de i stk. 1 nævnte.
Stk. 3.
For afgiftspligtige, der modtager varer fra andre EU-lande, og som ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelse og betaling efter reglerne i § 9, stk. 1, 3 og 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Opgørelsen af, hvilken mængde varer der skal betales afgift af, sker efter reglerne i §§ 10-12.