Barselsloven
Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Kapitel 1 Formål

  1. § 1
    Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.

Kapitel 2 Afgrænsning af personkredsen, der har ret til fravær og barselsdagpenge efter denne lov

  1. § 2
    Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre.
  2. Stk. 2.
    Dagpenge efter denne lov ydes i form af barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
  3. Stk. 3.
    Det er en betingelse for retten til barselsdagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige erhvervsdrivende.
  4. Stk. 4.
    Barselsdagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under fraværet, jf. § 39, stk. 1.
  5. Stk. 5.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om barselsdagpenge til søfarende.

Kapitel 3 Ophold og beskatning her i landet

  1. § 3
    Retten til barselsdagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
  2. Stk. 2.
    Barselsdagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark.
  3. Stk. 3.
    Barselsdagpenge kan endvidere udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i udlandet i en periode, som der efter § 27, stk. 3, eller § 28, stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
  4. Stk. 4.
    Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet.
  5. Stk. 5.
    En person, der ved starten af en fraværsperiode er berettiget til barselsdagpenge i overensstemmelse med stk. 1-4, bevarer retten til barselsdagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig.
  1. § 4
    Retten til barselsdagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan beskattes i Danmark.
  2. Stk. 2.
    Barselsdagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når
    1. 1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og
    2. 2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til barselsdagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.
  3. Stk. 3.
    Personer, der efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
  4. Stk. 4.
    Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
  5. Stk. 5.
    Får en person, der har ret til barselsdagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. § 39.
  1. § 5
    Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå barselsdagpenge, hvis de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt eller de efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.

Kapitel 4 Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption

Ret til fravær under graviditet

  1. § 6
    En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
  2. Stk. 2.
    En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
    1. 1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
    2. 2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
  3. Stk. 3.
    En kvinde har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden.

Ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen

  1. § 7
    En moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger.
  2. Stk. 2.
    Faderen eller medmoderen indtræder i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.
  3. Stk. 3.
    En fader eller medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.

Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption

  1. § 8
    Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelse af barnet. Retten til fravær forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
  2. Stk. 2.
    Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.
  3. Stk. 3.
    Det er en betingelse for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en adoption, der er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen.
  4. Stk. 4.
    Til kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, er der ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
  5. Stk. 5.
    Når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, har forældrene ret til fravær efter stk. 6 og 7.
  6. Stk. 6.
    I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger. De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren. Retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelse af barnet.
  7. Stk. 7.
    Efter den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under forældreorlov efter §§ 9 og 10.

Ret til fravær under forældreorlov

  1. § 9
    Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.
  1. § 10
    Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven efter § 9 fra 32 uger til 40 uger. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har ret til at forlænge forældreorloven efter § 9 fra 32 uger til 46 uger.

Ret til at genoptage arbejdet og til at udskyde fraværsret

  1. § 11
    Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter § 9. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene. Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
  1. § 12
    Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under fravær efter §§ 6-11, jf. dog stk. 5.
  2. Stk. 2.
    I forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 8, stk. 6, og § 9 kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
  3. Stk. 3.
    I forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter § 9 kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
  4. Stk. 4.
    Udskudt fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.
  5. Stk. 5.
    Retten til at genoptage arbejdet efter stk. 1 omfatter ikke moderens fravær i de 2 første uger efter fødslen.

Fraværsret i særlige tilfælde

  1. § 13
    Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
  2. Stk. 2.
    Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død.
  1. § 14
    Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
  2. Stk. 2.
    Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.
  3. Stk. 3.
    Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgivere om udnyttelse af retten til fravær

  1. § 15
    En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
  3. Stk. 3.
    En kommende fader eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, skal senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.
  4. Stk. 4.
    En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, skal inden 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere fravær.
  5. Stk. 5.
    Ved fravær efter § 8 skal adoptanter så vidt muligt iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte frister.
  6. Stk. 6.
    En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt.
  7. Stk. 7.
    En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf. § 14, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 2-5, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. Hvis barnet modtages efter, at der er afgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen.
  8. Stk. 8.
    En forælder, der indtræder i moderens ret til fravær efter § 7, stk. 2, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.
  1. § 16
    En lønmodtager, der ønsker at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
  2. Stk. 2.
    En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.
  1. § 17
    Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

Kapitel 5 Ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.

  1. § 18
    Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. § 6, stk. 3. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
  1. § 19
    Til personer, der opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i dette kapitel under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
  1. § 20
    Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
  1. § 21
    Ved fravær under forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen ret til barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
  2. Stk. 2.
    Hvis fraværet forlænges efter § 10, ophører dagpengeudbetalingen, når der i alt er udbetalt barselsdagpenge til forældrene uden nedsættelse efter stk. 3 i 32 uger.
  3. Stk. 3.
    Hvis forældrene anmoder Udbetaling Danmark herom, kan udbetalingen af barselsdagpenge under fravær efter § 10 dog udstrækkes, så de udbetales i 40 uger, ved at det ugentlige dagpengebeløb beregnet efter kapitel 9 nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst udgør et beløb, der svarer til fulde barselsdagpenge i 32 uger. For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan udbetalingen af barselsdagpenge under forældreorlov udstrækkes, så de udbetales i 46 uger.
  4. Stk. 4.
    Nedsættelsen efter stk. 3, der skal omfatte barselsdagpenge til begge forældre, sker fra det tidspunkt, som forældrene anmoder Udbetaling Danmark om, og fordeles på den resterende udstrakte dagpengeperiode.
  5. Stk. 5.
    Efter at udbetaling af nedsatte barselsdagpenge er begyndt, har forældrene ikke mulighed for helt eller delvis at genoptage arbejdet med den virkning, at den barselsdagpengeret, der ikke udnyttes, senere kan udnyttes efter § 23.
  6. Stk. 6.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af forældrene er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
  1. § 22
    Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en moder i de 2 første uger efter fødslen.
  2. Stk. 2.
    Der udbetales ikke barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
  1. § 23
    Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder, forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog § 21, stk. 5.
  2. Stk. 2.
    Ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 9 kan retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder, udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog § 21, stk. 5.
  3. Stk. 3.
    Retten til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at dagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, når den udskudte orlov skal holdes.
  4. Stk. 4.
    Retten til barselsdagpenge under senere fravær er endvidere betinget af, at ansøgeren er i beskæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden.
  5. Stk. 5.
    Retten til barselsdagpenge under senere fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år.
  1. § 24
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23, herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets forældre.

Optjening af ret til ferieydelse under barsel

  1. § 25
    Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår.
  2. Stk. 2.
    Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til
    1. 1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
    2. 2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, stk. 1, eller
    3. 3) feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelseskravet, jf. § 27, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.
  4. Stk. 4.
    § 33, stk. 1, og § 35 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.
  5. Stk. 5.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse.

Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

  1. § 26
    Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
  2. Stk. 2.
    Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
  3. Stk. 3.
    Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
  4. Stk. 4.
    Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 35, stk. 1.
  5. Stk. 5.
    Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
  6. Stk. 6.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 18 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.

Kapitel 6 Beskæftigelseskrav

  1. § 27
    En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
    1. 1) dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned,
    2. 2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,
    3. 3) ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
    4. 4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
    5. 5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
    6. 6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  2. Stk. 2.
    Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har,
    1. 1) arbejdet som lønmodtager,
    2. 2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
    3. 3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
    4. 4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
    5. 5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
    6. 6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller
    7. 7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
  3. Stk. 3.
    Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
  1. § 28
    Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
  2. Stk. 2.
    Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
  3. Stk. 3.
    En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.
  1. § 29
    Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode.
  2. Stk. 2.
    Der kan dog udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
  3. Stk. 3.
    Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 medregnes perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejde.
  4. Stk. 4.
    Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for udbetaling af dagpenge under forebyggende graviditetsundersøgelser efter § 18.

Kapitel 7 Den dagpengeberettigedes ansøgning om barselsdagpenge

  1. § 30
    Ved anmodning om barselsdagpenge efter § 20 i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. § 6, stk. 2, skal fraværet anmeldes og dokumenteres. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.
  2. Stk. 2.
    Anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 skal for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.
  3. Stk. 3.
    Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
  4. Stk. 4.
    Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.
  5. Stk. 5.
    Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4 skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger.
  6. Stk. 6.
    Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
  7. Stk. 7.
    Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.
  8. Stk. 8.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2-4 og 6.
  1. § 31
    Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1.

Kapitel 8 Beregningsgrundlaget for barselsdagpenge

  1. § 32
    Barselsdagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af barselsdagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
  1. § 33
    Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
    1. 1) opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst m.v.,
    2. 2) at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timefortjenesten,
    3. 3) opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid m.v.,
    4. 4) beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der påbegynder en ny fraværsperiode kort tid efter sidste fraværsperiode, nyuddannede, nyansatte m.v.,
    5. 5) omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing,
    6. 6) omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde og
    7. 7) fravigelse af § 35, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
  1. § 34
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode.

Kapitel 9 Barselsdagpengenes størrelse

  1. § 35
    Barselsdagpenge til lønmodtagere efter § 33 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. om ugen og ikke mere pr. time end dette beløb divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.
  2. Stk. 2.
    Medmindre andet er oplyst, udbetales barselsdagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag.
  1. § 36
    Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
  2. Stk. 2.
    Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet. Barselsdagpenge til personer, der får ret til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
  3. Stk. 3.
    Barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
  1. § 37
    Barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1. Er der tegnet en frivillig sikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barselsdagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales barselsdagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
  3. Stk. 3.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.

Regulering af barselsdagpengebeløb

  1. § 38
    Det dagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 38 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
  1. § 38 a
    Ved den i § 38 nævnte årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.
  2. Stk. 2.
    For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Kapitel 10 Refusion og finansiering m.v.

Arbejdsgivers ret til refusion af barselsdagpenge

  1. § 39
    En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet.
  2. Stk. 2.
    Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles barselsdagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
  3. Stk. 3.
    En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, anmelde fraværet og dokumentere retten til fravær.
  4. Stk. 4.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 3, herunder om konsekvensen for arbejdsgivers ret til refusion ved manglende overholdelse af fristen for anmeldelse af fraværet efter § 6, stk. 2.

Anmeldelse af refusionskrav

  1. § 40
    En arbejdsgiver, der efter § 39 er berettiget til refusion af barselsdagpenge, skal anmelde refusionskravet via Nemrefusion til Udbetaling Danmark.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.
  3. Stk. 3.
    En orlovsperiode anses for udløbet, når der i 1 uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.
  4. Stk. 4.
    Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen i stk. 2 skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt.
  5. Stk. 5.
    Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.
  6. Stk. 6.
    Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Udbetaling Danmark ved anmeldelsen af refusionskravet. En lønmodtager, der ikke er enig i det af arbejdsgiveren oplyste, skal gøre Udbetaling Danmark opmærksom herpå.
  7. Stk. 7.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til Udbetaling Danmark.

Finansiering

  1. § 41
    Der ydes ikke refusion af udgifter til dagpenge efter § 18.
  1. § 42
    Staten afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter denne lov.
  1. § 43
    (Ophævet)

Kapitel 11 Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

  1. § 44
    Ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark efter denne lov til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  2. Stk. 2.
    De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  3. Stk. 3.
    Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark.
  4. Stk. 4.
    Det af Udbetaling Danmark beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Udbetaling Danmarks andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
  5. Stk. 5.
    Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.
  1. § 45
    Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Udbetaling Danmarks udgifter til indbetaling efter § 44, stk. 3, afholdes af staten.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.
  3. Stk. 3.
    Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
  4. Stk. 4.
    Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
  5. Stk. 5.
    Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
  6. Stk. 6.
    Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
  7. Stk. 7.
    Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
  8. Stk. 8.
    Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
  9. Stk. 9.
    Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  10. Stk. 10.
    Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
  11. Stk. 11.
    Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
  12. Stk. 12.
    Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
  13. Stk. 13.
    Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  14. Stk. 14.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
  15. Stk. 15.
    Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og om tilbagebetaling af bidrag.
  1. § 46
    Ved udbetaling af dagpenge efter § 18 fra arbejdsgivere under fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de regler, der fremgår af kapitel 26 i lov om sygedagpenge.
  1. § 47
    (Ophævet)

Kapitel 12 Administration m.v.

  1. § 48
    Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til barselsdagpenge.
  1. § 49
    Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.
  2. Stk. 2.
    En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
  3. Stk. 3.
    Tilbagebetalingsbeløb opkræves af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
  4. Stk. 4.
    Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven.
  1. § 49 a
    En person har ikke ret til barselsdagpenge for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
  2. Stk. 2.
    Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for en periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for samme periode.
  1. § 49 b
    En person har ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
    1. 1) Dagpenge efter denne lov.
    2. 2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
    3. 3) Pension efter lov om social pension.
    4. 4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
    5. 5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
    6. 6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
    7. 7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
    8. 8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
    9. 9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
    10. 10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
  2. Stk. 2.
    Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter denne lov, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.
  1. § 50
    Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
  1. § 51
    Udbetalingen af barselsdagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret til barselsdagpenge efter de almindelige regler.
  2. Stk. 2.
    Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en barselsdagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
  1. § 52
    Barselsdagpengeudbetalingen ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
    1. 1) den pågældende er varetægtsfængslet,
    2. 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
    3. 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
  2. Stk. 2.
    Dagpengeudbetalingen ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
  3. Stk. 3.
    Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager barselsdagpenge, skal Udbetaling Danmark underrettes om unddragelsen.
  1. § 53
    Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 52, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Dagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
  1. § 53 a
    Udbetaling af barselsdagpenge ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
  2. Stk. 2.
    Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke er udbetalt barselsdagpenge, mens personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af barselsdagpenge var opfyldt i perioden.
  1. § 53 b
    Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager barselsdagpenge. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis denne afgørelse senere omgøres eller ophæves.
  2. Stk. 2.
    Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget barselsdagpenge.

Kapitel 13 Klageregler

  1. § 54
    Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til barselsdagpenge kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
  2. Stk. 2.
    Lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær efter kapitel 4, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

  1. § 55
    Loven træder i kraft den 3. juli 2006.
  2. Stk. 2.
    § 11, § 12, stk. 1, §§ 13, 14, 15, 16, 16 a, 17, 18, 19 og 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves, jf. dog § 56, stk. 3.
  1. § 56
    Ved opgørelser af perioder med ret til dagpenge efter denne lov medregnes perioder, hvor der før lovens ikrafttræden har været udbetalt dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
  2. Stk. 2.
    Ved opgørelsen af beskæftigelsesperioder efter §§ 27 og 28 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.
  3. Stk. 3.
    For fraværsperioder, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler.
  4. Stk. 4.
    Satsreguleringen efter § 64 af det barselsdagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr. 1. januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge.
  1. §§ 57-59
    (Udelades)
  1. § 60
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.