Erhvervsuddannelsesloven

Lov om erhvervsuddannelser

Kapitel 1 Formål m.v.

1. § 1

   Børne- og undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.

2. Stk. 2.

   Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at
   1. 1) motivere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
   2. 2) give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed,
   3. 3) bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse og faglige stolthed,
   4. 4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke og
   5. 5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

1. § 1 a

   Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne og lærlingene grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videregående uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.

1. § 2

   Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og oplæring.

2. Stk. 2.

   Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

3. Stk. 3.

   Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.

4. Stk. 4.

   Der kan yderligere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.

1. § 3

   En uddannelse indledes af den enkelte elev eller lærling enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

2. Stk. 2.

   En uddannelse er fælles for eleverne og lærlingene, uanset om den enkelte elev eller lærling indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

1. § 4

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i § 33 a. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer.

4. Stk. 4.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38, og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Kapitel 2 Adgangen til uddannelserne

1. § 5

   En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren
   1. 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og
   2. 2) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse.

2. Stk. 2.

   En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

3. Stk. 3.

   En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

4. Stk. 4.

   En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har
   1. 1) været optaget på grundforløbets 1. del eller
   2. 2) gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.

1. § 5 a

   En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren
   1. 1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
   2. 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

2. Stk. 2.

   En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævntes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

3. Stk. 3.

   En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.

4. Stk. 4.

   En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.

1. § 5 b

   En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis
   1. 1) det er omfattet af uddannelsesaftalen og
   2. 2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

1. § 5 c

   Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven eller lærlingen har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven eller lærlingen skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever og lærlinge i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever og lærlinge på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale.

2. Stk. 2.

   En skole kan optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

1. § 5 d

   En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
   1. 1) gennemført en ungdomsuddannelse,
   2. 2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,
   3. 3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),
   4. 4) adgang til grundforløbets 1. del,
   5. 5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller
   6. 6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.

2. Stk. 2.

   De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

1. § 5 e

   En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus.

2. Stk. 2.

   Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).

1. § 6

   En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne og lærlingene mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af optagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

1. § 7

   En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve.

1. § 8

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5, 5 a og 5 e.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end en gang.

1. § 9

   Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre:
   1. 1) Andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb.
   2. 2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
   3. 3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.

3. Stk. 3.

   Beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

Kapitel 3 Uddannelsernes struktur m.v.

1. § 10

   (Ophævet)

1. § 11

   (Ophævet)

1. § 12

   En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Grundforløbet kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 6.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del og skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.

1. § 13

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.

2. Stk. 2.

   Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens eller lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens eller lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.

4. Stk. 4.

   De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers og lærlinges fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller oplæring på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.

1. § 14

   Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom børne- og undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

1. § 15

   De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

2. Stk. 2.

   Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne og lærlingene kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5.

3. Stk. 3.

   Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og oplæring.

4. Stk. 4.

   Elever og lærlinge med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.

5. Stk. 5.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles, og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin.

1. § 16

   Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers og lærlinges overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

1. § 17

   Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

2. Stk. 2.

   Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.

1. § 18

   Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde grund- eller hovedforløb og uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

4. Stk. 4.

   En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

5. Stk. 5.

   Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne og lærlingene, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

1. § 19

   Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For elever og lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev eller lærling. Taksten og tilskuddet pr. elev eller lærling fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

2. Stk. 2.

   Udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis
   1. 1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
   2. 2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,
   3. 3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
   4. 4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,
   5. 5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
   6. 6) de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet,
   7. 7) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere eller
   8. 8) de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 eller 6, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7.

3. Stk. 3.

   En udenlandsk elev eller lærling er omfattet af stk. 2, nr. 3, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.

4. Stk. 4.

   Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever og lærlinge end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.

5. Stk. 5.

   Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven.

6. Stk. 6.

   Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

7. Stk. 7.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 6 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

8. Stk. 8.

   Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.

9. Stk. 9.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

10. Stk. 10.

    Tilskuddet i henhold til stk. 1, 8 og 9 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

11. Stk. 11.

    Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

12. Stk. 12.

    Uanset stk. 1 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, jf. § 2, stk. 4.

1. § 19 a

   Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10 og § 19, stk. 4.

2. Stk. 2.

   En skole kan opkræve betaling fra elever og lærlinge for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

3. Stk. 3.

   Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev eller lærling kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

4. Stk. 4.

   Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev eller lærling, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever og lærlinge, der ikke deltager.

5. Stk. 5.

   De i stk. 3, 4 og 9 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.

6. Stk. 6.

   De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne og lærlingene uden betaling, jf. dog stk. 7.

7. Stk. 7.

   Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne og lærlingene i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever og lærlinge eller for grupper af elever og lærlinge på skolen.

8. Stk. 8.

   Børne- og undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne.

9. Stk. 9.

   En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes i medfør af § 7.

10. Stk. 10.

    En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

1. § 19 b

   Skolen modtager tilskud til skoleoplæring, jf. § 66 d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skoleoplæring ved skolen. I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed og med højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring. Tilskud til skoleoplæring ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skoleoplæring, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3.

1. § 19 c

   Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

2. Stk. 2.

   Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.

1. § 19 d

   (Ophævet)

1. § 19 e

   Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever og lærlinge indskrevet på fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed.

2. Stk. 2.

   Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev eller lærling ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, og ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.

3. Stk. 3.

   Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.

4. Stk. 4.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

1. § 20

   Børne- og undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4 Indholdet af uddannelserne

1. § 21

   Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at oplæringen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

2. Stk. 2.

   Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

3. Stk. 3.

   Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne- og undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Kapitel 4 a Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)

1. § 33 a

   Formålet med erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge og voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence.

2. Stk. 2.

   En elev eller lærling, som efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør heraf gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis).

3. Stk. 3.

   Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsuddannelse, og som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forudsætninger. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øvrigt ikke følger de regler, der er nævnt i stk. 2. Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever og lærlinge, som har påbegyndt et forløb på en skole, der efter pålæg herom efter 2. pkt. ophører med undervisningen.

4. Stk. 4.

   For prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og for klage herover gælder de regler, der fastsættes i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Kapitel 4 b Mulighed for gymnasiel supplering i forbindelse med erhvervsuddannelse

1. § 33 b

   Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en 3-årig gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden overbygning. Personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser med henblik på optagelse på videregående uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er adgangsgivende.

Kapitel 5 Rådgivende organer m.v.

1. § 34

   Børne- og undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges af børne- og undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges således:
   1. 1) 9 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
   2. 2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
   3. 3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.
   4. 4) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
   5. 5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
   6. 6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes og lærlingenes organisationer i forening.

2. Stk. 2.

   Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:
   1. 1) 1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
   2. 2) 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark.
   3. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
   4. 4) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område.
   5. 5) 1 medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer.
   6. 6) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område.

3. Stk. 3.

   2 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis SMVdanmark og Lederne.

4. Stk. 4.

   Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.

5. Stk. 5.

   Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.

6. Stk. 6.

   Børne- og undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.

7. Stk. 7.

   Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af børne- og undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for elevernes og lærlingenes organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes.

8. Stk. 8.

   Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af børne- og undervisningsministeren.

9. Stk. 9.

   Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

1. § 35

   Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om:
   1. 1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
      1. a) Uddannelsernes struktur.
      2. b) Uddannelsernes mål.
      3. c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold, herunder rammer for skoleundervisning tilrettelagt som fjernundervisning.
      4. d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.
      5. e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
   2. 2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2.
   3. 3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3.
   4. 4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
   5. 5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
   6. 6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
   7. 7) Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.
   8. 8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.
   9. 9) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, stk. 1, om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2, og om adgangsbegrænsning, herunder institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. § 9.
   10. 10) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.
   11. 11) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 8, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, jf. § 19, stk. 9, 2. pkt.
   12. 12) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.
   13. 13) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.
   14. 14) Regler om vejledning af elever og lærlinge, jf. § 30.
   15. 15) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
   16. 16) Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.
   17. 17) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.
   18. 18) Regler om elevernes og lærlingenes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og 6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
   19. 19) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 6.
   20. 20) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
   21. 21) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.
   22. 22) Regler om befordringstilskud, jf. § 67 a.
   23. 23) Hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring, jf. § 66 b, stk. 3.
   24. 24) Regler i forbindelse med skoleoplæring om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.
   25. 25) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 z.
   26. 26) Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter og regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b, stk. 1.
   27. 27) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.

2. Stk. 2.

   På erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere til opgave at
   1. 1) rådgive børne- og undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
   2. 2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,
   3. 3) følge de bestående erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser, og
   4. 4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.

3. Stk. 3.

   Rådets tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.

4. Stk. 4.

   Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

5. Stk. 5.

   Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4, er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.

6. Stk. 6.

   Rådet rådgiver i øvrigt børne- og undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.

1. § 36

   (Ophævet)

1. § 37

   Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes og lærlingenes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.

2. Stk. 2.

   For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan børne- og undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.

3. Stk. 3.

   Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser. Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.

4. Stk. 4.

   Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

5. Stk. 5.

   Børne- og undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for udviklingsudvalg.

6. Stk. 6.

   De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.

7. Stk. 7.

   Børne- og undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg.

8. Stk. 8.

   Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk. 1.

1. § 38

   De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:
   1. 1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.
   2. 2) Uddannelsens mål.
   3. 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1.
   4. 4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, jf. § 33, stk. 3.
   5. 5) Oplæringen.
   6. 6) At § 12, stk. 1, 4. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale inden for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

3. Stk. 3.

   De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.

4. Stk. 4.

   De faglige udvalg fastsætter retningslinjer for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

5. Stk. 5.

   Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

6. Stk. 6.

   De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
   1. 1) Godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
   2. 2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.
   3. 3) Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.
   4. 4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
   5. 5) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.
   6. 6) Klager over skolers afgørelser om elevers og lærlinges optagelse eller ophør med skoleoplæring, jf. § 66 j.
7. De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

8. Stk. 7.

   De faglige udvalg
   1. 1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne, jf. § 42, stk. 1 og 2,
   2. 2) virker for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3 og 4,
   3. 3) afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og kan i den forbindelse indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter,
   4. 4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed og
   5. 5) behandler tvistigheder mellem elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder, jf. § 63.

9. Stk. 8.

   De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

10. Stk. 9.

    De faglige udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om krav om gennemførelse af et særligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

1. § 39

   Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

1. § 40

   Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg. Skoler godkendt til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne i medfør af § 62 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser nedsætter dog ikke lokale uddannelsesudvalg.

2. Stk. 2.

   De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.

3. Stk. 3.

   Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, når det faglige udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8.

4. Stk. 4.

   En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever og lærlinge tilforordnes udvalget. En repræsentant for kommunalbestyrelsen kan tilforordnes udvalget.

5. Stk. 5.

   Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

6. Stk. 6.

   Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

1. § 41

   Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, herunder inden for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som skolen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg yder tilsvarende rådgivning til institutioner, med hvem skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

2. Stk. 2.

   Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

3. Stk. 3.

   De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsvarende gælder for udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.

Kapitel 6 Oplæringsvirksomhederne

1. § 42

   De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne.

2. Stk. 2.

   De faglige udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever og lærlinge, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

3. Stk. 3.

   De faglige udvalg skal ved kontakt med og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for,
   1. 1) at der tilvejebringes det antal lærepladser, der er behov for, ud fra hensynet til tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser og ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og
   2. 2) at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.

4. Stk. 4.

   Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

1. § 42 a

   Skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, jf. dog stk. 2.

2. Stk. 2.

   Skolerne skal for elever på merkantile eux-forløb sikre, at der ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.

3. Stk. 3.

   Aftaler om beskæftigelse i udlandet indgår i opgørelsen over indgåede uddannelsesaftaler efter stk. 1 og 2.

4. Stk. 4.

   Skolerne har ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke inden for tidsfristerne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5 selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder.

5. Stk. 5.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk. 1 og 2, herunder om opgørelsesmetode og om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.

1. § 43

   Lærepladser formidles af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Den lærepladsopsøgende og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb. Skolen skal efter 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante. For elever på merkantile eux-forløb skal skolen efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som eleven finder relevante. Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning om og bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et lærepladstilsagn, jf. § 48 a.

2. Stk. 2.

   § 42, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og de kan få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 4.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal lærepladser.

4. Stk. 4.

   Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille lærepladser til rådighed inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af lærepladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

5. Stk. 5.

   Finder børne- og undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal læresteder til social- og sundhedsuddannelsen til rådighed.

1. § 44

   Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som lærested, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som lærested, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.

2. Stk. 2.

   Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

3. Stk. 3.

   Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov.

4. Stk. 4.

   Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinjer vedrørende betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.

5. Stk. 5.

   Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre undtagelse fra forbuddet.

6. Stk. 6.

   Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til § 47.

7. Stk. 7.

   Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

1. § 45

   (Ophævet)

1. § 46

   Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lærested, jf. § 31, stk. 1 og 2, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsforhold.

2. Stk. 2.

   Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt elev eller lærling.

3. Stk. 3.

   Godkendelse efter § 31, stk. 1 og 2, kan helt eller delvis tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

4. Stk. 4.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

5. Stk. 5.

   De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

1. § 47

   Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som lærested, eller afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af virksomhedens godkendelse kan af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En afgørelse truffet af det faglige udvalg om ikke at tilbagekalde en godkendelse helt eller delvis efter § 46, stk. 3, kan tillige indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i det faglige udvalg.

2. Stk. 2.

   Ankenævnet nedsættes af erhvervsministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

3. Stk. 3.

   I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation og et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet.

4. Stk. 4.

   Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Ankenævnets virksomhed.

Kapitel 7 Elevernes og lærlingenes retlige forhold

1. § 48

   Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a og § 66 p, stk. 1. Aftalen skal omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan én gang mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed, indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en oplæringsperiode af en uddannelses hovedforløb, idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser, og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden oplæringsperioder.

2. Stk. 2.

   Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende kurser.

3. Stk. 3.

   Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og oplæringsophold den enkelte virksomhed er part i.

4. Stk. 4.

   En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens eller lærlingens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

5. Stk. 5.

   Har eleven eller lærlingen tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og oplæringsophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

6. Stk. 6.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes, lærlingenes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

1. § 48 a

   Der kan mellem kommende elever og lærlinge samt elever, som er mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, og en eller flere virksomheder indgås et lærepladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

2. Stk. 2.

   Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et lærepladstilsagn, ikke senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb en uddannelsesaftale, bortfalder lærepladstilsagnet.

3. Stk. 3.

   § 62 finder tilsvarende anvendelse for lærepladstilsagn.

4. Stk. 4.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til lærepladstilsagn.

1. § 49

   En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven eller lærlingen deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever og lærlinge til skole.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevers og lærlinges adgang til ophold på kostafdelinger i forbindelse med skoleundervisningen.

1. § 50

   Skolen fastsætter ordensregler for elever og lærlinge i skolens erhvervsuddannelser. Elever og lærlinge, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af foranstaltninger over for elever og lærlinge, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, og regler om elevers og lærlinges frivillige medvirken i skolens test for rusmidler.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

1. § 51

   Skolen tilbyder elever og lærlinge skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens eller lærlingens uddannelse taler for det.

2. Stk. 2.

   Skolen kan efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever og lærlinge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

1. § 52

   En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

2. Stk. 2.

   Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

1. § 53

   For elever og lærlinge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

1. § 54

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

1. § 55

   Uddannelsesaftalen skal angive den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til elever og lærlinge under oplæringsophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

2. Stk. 2.

   Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

3. Stk. 3.

   Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

4. Stk. 4.

   Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

1. § 56

   I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

2. Stk. 2.

   Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

1. § 57

   For elever og lærlinge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

1. § 58

   Eleven eller lærlingen og virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål, hvis eleven eller lærlingen
   1. 1) på grund af sygdom er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,
   2. 2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2, og § 51, stk. 1,
   3. 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
   4. 4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

2. Stk. 2.

   Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

3. Stk. 3.

   Virksomheden skal rette henvendelse til det faglige udvalg, hvis der ikke er enighed mellem eleven eller lærlingen og virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven eller lærlingen ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor. Det faglige udvalg fastsætter herefter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget, eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig.

1. § 59

   Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

1. § 60

   En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

2. Stk. 2.

   De første 3 måneder af oplæringstiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

3. Stk. 3.

   Hvis en elev eller lærling af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

1. § 61

   Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

2. Stk. 2.

   Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

3. Stk. 3.

   Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

4. Stk. 4.

   At en elev eller lærling gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

5. Stk. 5.

   At en elev eller lærling opgiver at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau som forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

1. § 62

   Udelukkes en elev eller lærling fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder uddannelsesaftalen.

1. § 63

   En tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

2. Stk. 2.

   Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

3. Stk. 3.

   Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

1. § 64

   Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

2. Stk. 2.

   Beskikkelse af formanden og de faste medlemmer sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse.

3. Stk. 3.

   Der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer, og der kan beskikkes en stedfortræder for formanden. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald. Direktøren i Nævnenes Hus beskikker efter anmodning fra nævnets formand og efter indstilling fra en indstillende organisation en ad hoc-stedfortræder til et bestemt møde, hvis såvel det faste medlem som dettes stedfortrædere er forhindret i at deltage i mødet.

4. Stk. 4.

   Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at 1 medlem udpeges af arbejdsgiversiden og 1 af arbejdstagersiden.

5. Stk. 5.

   Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Formanden kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt grundlag.

6. Stk. 6.

   Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed, og om behandling af sager på skriftligt grundlag.

1. § 65

   Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.

2. Stk. 2.

   Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

3. Stk. 3.

   Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

4. Stk. 4.

   Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

1. § 66

   Elever og lærlinge er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter lov om arbejdsskadesikring gælder for oplæringstiden.

2. Stk. 2.

   Med hensyn til elevers og lærlinges skader under skoleoplæring eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

Kapitel 7 a Lærepladssøgning, registrering som lærepladssøgende, skoleoplæring m.v.

1. § 66 a

   Skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skoleoplæring 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skoleoplæring dog tillige tilbydes elever og lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale.

2. Stk. 2.

   Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden, jf. dog stk. 5.

3. Stk. 3.

   Kravet om afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

4. Stk. 4.

   Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med skoleoplæring.

5. Stk. 5.

   Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet. Tilsvarende gælder, i tilfælde af at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

1. § 66 b

   Skoleoplæring udbydes i skoleoplæringscentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre.

2. Stk. 2.

   Skolen har ansvaret for, at de elever og lærlinge, som afslutter et grundforløb på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk.1, modtager tilbud om skoleoplæring i et skoleoplæringscenter.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring.

4. Stk. 4.

   Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, og den indtræder fra skolens modtagelse af elevens eller lærlingens ansøgning om optagelse til skoleoplæring.

1. § 66 c

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes og lærlingenes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes og lærlingenes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes og lærlingenes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som lærepladssøgende. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne og lærlingene optages i et register over lærepladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skoleoplæringsforløbet. Regler om elevers og lærlinges aktivitet som lærepladssøgende fastsat efter 2. pkt., herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb. Regler om elevers og lærlinges registrering som lærepladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb, og elever og lærlinge, som har tilmeldt sig som lærepladssøgende uden for skoleoplæring. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.

1. § 66 d

   Skoleoplæring omfatter for den enkelte elev eller lærling højst halvdelen af uddannelsens samlede oplæringstid, jf. dog stk. 2.

2. Stk. 2.

   Hvis skolen ikke kan sikre eleven eller lærlingen en læreplads i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af oplæringen, skal eleven eller lærlingen tilbydes supplerende skoleoplæring.

3. Stk. 3.

   Skolen kan give supplerende skoleoplæring til elever og lærlinge, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en oplæringsvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven eller lærlingen modtager supplerende skoleoplæring, og eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

4. Stk. 4.

   Skolen kan endvidere give supplerende skoleoplæring til elever og lærlinge, der som led i forsøg, som er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven eller lærlingen kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i skoleoplæring.

1. § 66 e

   Elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

2. Stk. 2.

   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

1. § 66 f

   Oplæring i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven eller lærlingen om en delvis oplæring, hvis eleven eller lærlingen skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

2. Stk. 2.

   Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven eller lærlingen modtager sædvanlig elev- eller lærlingeløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven eller lærlingen er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers, lærlinges og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.

3. Stk. 3.

   Ulønnet oplæring i en virksomhed for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til oplæring af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af højst 3 uger for den enkelte elev eller lærling i samme virksomhed og højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring under skoleoplæring. 1. pkt. berører ikke muligheden for elever og lærlinge i skoleoplæring for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+-programmet og lignende udvekslingsprogrammer.

4. Stk. 4.

   Aftaler om delvis oplæring, jf. stk. 1, kan kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed.

1. § 66 g

   Skoleoplæring følger de regler om oplæring, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.

2. Stk. 2.

   Skolen tilrettelægger skoleoplæringen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en elev eller lærling før gennemførelse af den tilhørende oplæring skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver. Skoleoplæring kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer og ydelser.

1. § 66 h

   Eleven eller lærlingen modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skoleoplæring udstedes af skolen.

1. § 66 i

   Skolen og eleven eller lærlingen skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3. Skolen skal frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb, dog 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning.

2. Stk. 2.

   En elev eller lærling, der er registreret som lærepladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist læreplads, såfremt eleven eller lærlingen kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte læreplads, uden tab af uddannelsestid. Elever og lærlinge, som afslår at modtage lærepladsen, slettes af lærepladsregisteret. Elever og lærlinge i skoleoplæring skal forlade skoleoplæringen, når lærepladsen tiltrædes, eller hvis eleven eller lærlingen afslår at modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.

3. Stk. 3.

   Når en elev eller lærling indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.

4. Stk. 4.

   Deltagelse i skoleoplæring medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når en elev eller lærling indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev eller lærling har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven eller lærlingen har haft en delaftale, i prøvetiden.

1. § 66 j

   Skolens afgørelse om en elevs eller lærlings optagelse til eller ophør med skoleoplæring kan af eleven eller lærlingen inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven eller lærlingen kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.

2. Stk. 2.

   Klager efter stk. 1 sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om skolers og skoleoplæringscentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever og lærlinge fra skoleoplæring og andre sager om elevers og lærlinges retsstilling og om behandling af elevers og lærlinges klager over sådanne afgørelser.

1. § 66 k

   Skolen udbetaler en skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge, der er i skoleoplæring, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleoplæringsydelsen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

2. Stk. 2.

   Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever og lærlinge deltage i supplerende skoleoplæring, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af lønudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

3. Stk. 3.

   Til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for elever og lærlinge, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever og lærlinge, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

4. Stk. 4.

   Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

5. Stk. 5.

   Afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

6. Stk. 6.

   Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 7 c Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret erhvervsuddannelse)

1. § 66 p

   Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

2. Stk. 2.

   Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en institution for forberedende grunduddannelse herom.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2.

1. § 66 q

   Adgang til fgu-baseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en institution for forberedende grunduddannelse i forbindelse med gennemførelse af en produktionsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse, har vurderet, at eleven eller lærlingen ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

2. Stk. 2.

   Afgørelse om optagelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra en institution for forberedende grunduddannelse af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til fgu-baseret erhvervsuddannelse.

1. § 66 r

   Fgu-baseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og oplæring i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.

2. Stk. 2.

   Grundforløbet erstattes for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse.

3. Stk. 3.

   Eventuel oplæring i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven eller lærlingen om en delvis oplæring, hvis eleven eller lærlingen skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

1. § 66 s

   Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver og funktioner som oplæringsvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse.

2. Stk. 2.

   Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse.

1. § 66 t

   Skolen udbetaler en skoleydelse til elever og lærlinge, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever og lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

2. Stk. 2.

   Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet.

3. Stk. 3.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.

Kapitel 7 d Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

1. § 66 u

   Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.

2. Stk. 2.

   Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.

1. § 66 v

   Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv.

2. Stk. 2.

   En euv indledes med en vurdering af elevens eller lærlingens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven eller lærlingen og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra ½ dag og op til 5 dage, som ligger ud over undervisningstiden.

3. Stk. 3.

   Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eller lærlingens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed.

1. § 66 x

   De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers og lærlinges fritagelse for skole- og oplæringsdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.

2. Stk. 2.

   For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannelsen for voksne efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.

1. § 66 y

   Skolen vejleder eleven eller lærlingen og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer inden for følgende rammer:
   1. 1) Elever og lærlinge, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb. Elever og lærlinge, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.
   2. 2) Elever og lærlinge, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med oplæring og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del.
   3. 3) Elever og lærlinge, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del.

2. Stk. 2.

   Ønsker eleven eller lærlingen det, kan uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, afkortes på baggrund af elevens eller lærlingens individuelle kompetencer.

3. Stk. 3.

   I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. stk. 1.

4. Stk. 4.

   Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager eleven eller lærlingen under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes i medfør af § 66 z.

1. § 66 z

   Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev eller lærling kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens eller lærlingens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.

Kapitel 8 Forskellige bestemmelser

1. § 67

   Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:
   1. 1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser begrundet i regionale hensyn.
   2. 2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

2. Stk. 2.

   Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anvendelse.

1. § 67 a

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for elever og lærlinge. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

2. Stk. 2.

   Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, hvortil der ikke ydes befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

3. Stk. 3.

   For uddannelser efter kapitel 7 a kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever og lærlinge til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, hvis elever og lærlinge med en uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. For uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver.

4. Stk. 4.

   Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå ret til tilskud og økonomisk støtte efter stk. 3 til uddannelser efter kapitel 7 a, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

1. § 68

   Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

1. § 69

   Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

1. § 69 a

   Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for social- og sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.

1. § 69 b

   Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1. § 70

   Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

2. Stk. 2-3.

   (Udelades)

1. § 71

   (Udelades)

1. § 71 a

   (Ophævet)

1. § 72

   Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.