Erhvervsuddannelsesloven § 49
§ 49
En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven eller lærlingen deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever og lærlinge til skole.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevers og lærlinges adgang til ophold på kostafdelinger i forbindelse med skoleundervisningen.