Erhvervsuddannelsesloven § 66 q
§ 66 q
Adgang til fgu-baseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en institution for forberedende grunduddannelse i forbindelse med gennemførelse af en produktionsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse, har vurderet, at eleven eller lærlingen ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Afgørelse om optagelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra en institution for forberedende grunduddannelse af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til fgu-baseret erhvervsuddannelse.