Erhvervsuddannelsesloven § 66 i
§ 66 i
Skolen og eleven eller lærlingen skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3. Skolen skal frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb, dog 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning.
Stk. 2.
En elev eller lærling, der er registreret som lærepladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist læreplads, såfremt eleven eller lærlingen kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte læreplads, uden tab af uddannelsestid. Elever og lærlinge, som afslår at modtage lærepladsen, slettes af lærepladsregisteret. Elever og lærlinge i skoleoplæring skal forlade skoleoplæringen, når lærepladsen tiltrædes, eller hvis eleven eller lærlingen afslår at modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.
Stk. 3.
Når en elev eller lærling indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.
Stk. 4.
Deltagelse i skoleoplæring medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når en elev eller lærling indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev eller lærling har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven eller lærlingen har haft en delaftale, i prøvetiden.