Erhvervsuddannelsesloven § 42 a
§ 42 a
Skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skolerne skal for elever på merkantile eux-forløb sikre, at der ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.
Stk. 3.
Aftaler om beskæftigelse i udlandet indgår i opgørelsen over indgåede uddannelsesaftaler efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Skolerne har ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke inden for tidsfristerne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5 selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk. 1 og 2, herunder om opgørelsesmetode og om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.