Erhvervsuddannelsesloven § 29 b
§ 29 b
Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller lærling kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3.
Eleven eller lærlingen kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller lærlingens skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller lærlingen anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.