Vækstfremmerafgiftsloven § 16

  1. § 16
    I andre tilfælde end de i § 15 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 3 og 7. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
  2. Stk. 2.
    De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
  3. Stk. 3.
    For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
  4. Stk. 4.
    Told- og skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
  5. Stk. 5.
    Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.