Kontinentalsokkelloven
Lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet

  1. § 1
    Den danske kontinentalsokkels naturforekomster tilhører den danske stat og kan kun udforskes eller udnyttes af andre efter bevilling eller tilladelse.
  2. Stk. 2.
    Ved naturforekomster forstås i denne lov:
    1. 1) havbundens eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekomster og
    2. 2) levende organismer, som, når de er fangstmodne, enten er fastsiddende på eller under havbunden eller er ude af stand til at bevæge sig uden i stadig fysisk berøring med havbunden eller undergrunden.
  1. § 1 a
    Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde og dansk søterritorium.
  1. § 2
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse. Miljø- og fødevareministeren kan tillade udforskning og indvinding af de råstoffer, der er omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer. I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr.1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og fødevareministeren kan tillade fiskeri og udforskning af de levende organismer, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2. Indgår der i fiskeri- eller havforskning undersøgelser af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, gives tilladelse til disse undersøgelser ligeledes af miljø- og fødevareministeren. En tilladelse gives for et tidsrum af indtil 5 år og kan bl.a. betinges af betaling af afgifter til det offentlige.
  3. Stk. 3.
    Tilladelser efter stk. 1, 1. pkt., kan også meddeles for dansk søterritorium, hvis dette ikke er reguleret i anden lovgivning.
  1. § 2 a
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter eller ændringer af eksisterende elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterritorium.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen efter stk. 1, herunder om de forhold, der skal undersøges, om forundersøgelsernes forløb og tidsrum og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere efter stk. 1 at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af ansøgningen og for tilsynet med tilladelsen. Ministeren kan i den forbindelse pålægge ansøgeren at foretage undersøgelser af nærmere bestemt indhold.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøgninger og tilladelser efter stk. 1.
  1. § 3
    Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jfr. dog stk. 2. Ved bestemmelsen af danske domstoles og administrative myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlæg og sikkerhedszoner til det område, de ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.
  2. Stk. 2.
    Følgende love gælder ikke for anlæg og sikkerhedszoner:
    1. 1) lov om saltvandsfiskeri,
    2. 2) lov om udøvelse af erhverv i Grønland,
    3. 3) lov om jagt og ferskvandsfiskeri i Grønland og
    4. 4) lov for Grønland om erhvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt.
  1. § 3 a
    Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelse påbegyndes.
  2. Stk. 2.
    Tilladelse omfattet af stk. 1 kan kun meddeles, hvis det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter en indstilling herom fra udenrigsministeren. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund for klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse af sagen. Under sagens behandling kan klima-, energi- og forsyningsministeren indhente en ny indstilling.
  3. Stk. 3.
    § 4, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 4 a gælder også for tilladelser efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den administrative behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af stk. 1.
  1. § 4
    Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.
  2. Stk. 2.
    Der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter stk. 1, herunder vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger, for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget.
  1. § 4 a
    Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser kan meddeles efter § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1.
  1. § 4 b
    Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
  1. § 4 c
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 3 a-4 a samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.
  2. Stk. 2.
    Ejere af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter som nævnt i § 3 a, stk. 1, skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren. Meddelelsen skal gives, uden ugrundet ophold og senest 7 arbejdsdage efter at ejeren er blevet bekendt med ændringerne.
  1. § 4 d
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, vedrørende §§ 2 a og 3 a-4 c.
  1. § 4 e
    Tilsyn med tilladelse efter § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2 a og tilsyn med anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, føres af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.
  1. § 4 f
    Ejeren af et anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.
  1. § 4 g
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.
  2. Stk. 2.
    Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for anlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven.
  1. § 4 h
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  1. § 5
    Den, som krænker statens eneret efter § 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil seks måneder, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.
  2. Stk. 2.
    Med bøde straffes den, der
    1. 1) overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6,
    2. 2) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b eller
    3. 3) undlader at meddele væsentlige ændringer efter § 4 c, stk. 2.
  3. Stk. 3.
    I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
  4. Stk. 4.
    Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  1. § 6
    For anlæg og sikkerhedszoner, jf. § 3, stk. 1, som befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret. Grønlands selvstyre udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2, 2 a og 4-4 g, under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland.
  2. Stk. 2.
    Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der er nævnt i § 1 a, for så vidt angår de beføjelser, som allerede er henlagt til landsstyret i medfør af stk. 1.
  1. § 6 a
    Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.
  2. Stk. 2.
    Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 4 b, regler udstedt i medfør af § 4 a eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
  3. Stk. 3.
    Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål ligger inden for de i stk. 2 angivne krav.
  4. Stk. 4.
    Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  5. Stk. 5.
    Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
  6. Stk. 6.
    Energiklagenævnet kan ikke prøve indstillinger omfattet af § 3 a, stk. 2. Afslag truffet i henhold til § 3 a, stk. 1, som meddeles på baggrund af en indstilling efter § 3 a, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
  1. § 6 b
    Ved afgørelser efter § 6 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet af 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for henholdsvis havmiljø og nedlægning af og transport gennem rørledninger på havbunden. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
  1. § 6 c
    Afslag efter § 3 a, stk. 1, som meddeles på baggrund af en indstilling efter § 3 a, stk. 2, kan indbringes for domstolene ved at anlægge sag mod klima-, energi- og forsyningsministeren.
  2. Stk. 2.
    Søgsmål til prøvelse af afslag efter stk. 1 skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen.
  1. § 7
    Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
  2. Stk. 2.
    § 3 i kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelse af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel ophæves.
  1. § 8
    Loven gælder ikke for Færøerne.