Kontinentalsokkelloven
Lov om kontinentalsoklen

  1. § 1
    Den danske kontinentalsokkels naturforekomster tilhører den danske stat og kan kun udforskes eller udnyttes af andre efter bevilling eller tilladelse.
  2. Stk. 2.
    Ved naturforekomster forstås i denne lov:
    1. 1) havbunden eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekomster og
    2. 2) levende organismer, som, når de er fangstmodne, enten er fastsiddende på eller under havbunden eller er ude af stand til at bevæge sig uden i stadig fysisk berøring med havbunden eller undergrunden.
  1. § 2
    Transport- og energiministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse. Miljøministeren kan tillade udforskning og indvinding af de råstoffer, der er omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer. I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr.1, kun ske i henhold til en bevilling, der gives af transport- og energiministeren efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund.
  2. Stk. 2.
    Fødevareministeren kan tillade fiskeri og udforskning af de levende organismer, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2. Indgår der i fiskeri- eller havforskning undersøgelser af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, gives tilladelse til disse undersøgelser ligeledes af fødevareministeren. En tilladelse gives for et tidsrum af indtil 5 år og kan bl.a. betinges af betaling af afgifter til det offentlige.
  3. Stk. 3.
    (Ophævet)
  4. Stk. 4.
    (Ophævet)
  5. Stk. 5.
    (Ophævet)
  6. Stk. 6.
    (Ophævet)
  7. Stk. 7.
    (Ophævet)
  8. Stk. 8.
    (Ophævet)
  9. Stk. 9.
    (Ophævet)
  10. Stk. 10.
    (Ophævet)
  1. § 3
    Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jfr. dog stk. 2. Ved bestemmelsen af danske domstoles og administrative myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlæg og sikkerhedszoner til det område, de ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.
  2. Stk. 2.
    Følgende love gælder ikke for anlæg og sikkerhedszoner
    1. 1) lov om saltvandsfiskeri,
    2. 2) lov om udøvelse af erhverv i Grønland,
    3. 3) lov om jagt og ferskvandsfiskeri i Grønland og
    4. 4) lov for Grønland om erhvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt.
  1. § 4
    Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger. Tilladelse til nedlæggelse af rørledninger, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.
  2. Stk. 2.
    Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, og om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 1, 4. pkt.
  3. Stk. 3.
    Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.
  4. Stk. 4.
    Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig.
  5. Stk. 5.
    Ministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.
  1. § 4 a
    (Ophævet)
  1. § 5
    Den, som krænker statens eneret efter § 1, straffes med bøde eller hæfte i indtil seks måneder, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.
  2. Stk. 2.
    Overtrædelser af vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, straffes med bøde, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.
  3. Stk. 3.
    I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
  4. Stk. 4.
    For overtrædelser, der begås af aktieselskaber andelsselskaber el. lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
  1. § 6
    For anlæg og sikkerhedszoner, jf. § 3, stk. 1, som befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret. Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2 og 4, under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland.
  1. § 6 a
    Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 4.
  2. Stk. 2.
    Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser.
  3. Stk. 3.
    Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål ligger inden for de i stk. 2 angivne krav.
  4. Stk. 4.
    Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  5. Stk. 5.
    En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
  6. Stk. 6.
    Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning, med mindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
  7. Stk. 7.
    Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
  1. § 6 b
    Ved afgørelser efter § 6 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet af 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for henholdsvis havmiljø og nedlægning af og transport gennem rørledninger på havbunden. Medlemmerne udpeges af transport- og energiministeren.
  2. Stk. 2.
    Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
  1. § 7
    Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
  2. Stk. 2.
    § 3 i kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelse af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel ophæves.
  1. § 8
    Loven gælder ikke for Færøerne.