Omprioriteringsloven
Lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.

Kapitel 1 Omprioritering til nominallån

  1. § 1
    Socialministeren kan, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, efter indstilling fra Boligselskabernes Landsbyggefond tillade, at en almennyttig boligafdeling helt eller delvis indfrier realkreditlån, der er indekslån, hvortil der ydes rentebidrag, afdragsbidrag eller alene garanti, og erstatter disse med nye realkreditlån. Socialministeren kan på samme måde tillade, at realkreditlån, der er nominallån, hvortil der ydes eller har været ydet rentesikring, samt lån, hvortil der alene ydes en garanti, indfries og erstattes af nye realkreditlån. Indestående nominallån, hvor kuponrenten er lavere end den effektive rente på de lån, der ville kunne omprioriteres til, kan ikke omprioriteres. Tilladelse kan dog gives, hvis der kun er mindre renteforskel. Til disse nominallån kan der efter socialministerens bestemmelse gives ydelsessikring efter § 5, stk. 2.
  2. Stk. 2.
    Indfrielse af indekslån sker efter socialministerens nærmere bestemmelse ved opkøb af de bagvedliggende indeksobligationer, jf. dog stk. 3. Indfrielse af nominallån sker efter socialministerens nærmere bestemmelse ved konvertering eller opkøb.
  3. Stk. 3.
    For indekslån, hvor der efter socialministerens nærmere bestemmelse ikke opkøbes indeksobligationer til indfrielse af lånet, indtræder staten i betalingsforpligtelsen på indeksobligationerne og overtager samtidig den regulerede pantebrevsrestgæld. Indeksobligationerne kan efterfølgende opkøbes efter socialministerens nærmere bestemmelse og efter aftale med finansministeren.
  4. Stk. 4.
    Socialministerens tilladelse gives under forudsætning af, at det långivende realkreditinstitut vil være villig til at yde det nye lån. Selv om der ikke sker indfrielse af eksisterende lån ved opkøb af obligationer, jf. stk. 3, giver realkreditinstituttet tilbud om nyt lån, når omprioritering er godkendt efter stk. 5 og 6.
  5. Stk. 5.
    Boligselskabernes Landsbyggefonds indstilling udarbejdes på grundlag af en ansøgning fra vedkommende boligselskab. Der skal endvidere foreligge tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den almennyttige boligafdeling er beliggende.
  6. Stk. 6.
    Tilladelse efter stk. 1 kan gives til almennyttige boligafdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte afdelings forhold er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.
  7. Stk. 7.
    Boligselskabets ansøgning om tilladelse til omprioritering efter stk. 1 skal være fremsendt til Boligselskabernes Landsbyggefond gennem kommunalbestyrelsen inden 3 måneder fra lovens ikrafttræden. Socialministeren kan dog forlænge fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Til brug for landsbyggefondens indstilling skal boligselskabet og kommunen udarbejde en helhedsplan for, hvorledes afdelingens problemer vil kunne afhjælpes. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsproceduren.
  1. § 2
    Realkreditinstitutterne kan til de afdelinger, der tillades omprioriteret efter § 1, yde omprioriteringslån som nominallån efter reglerne i realkreditloven. Nominallånet afdrages som et annuitetslån med kvartårlige terminer og en løbetid på 30 år.
  2. Stk. 2.
    Nominallånet ydes efter socialministerens bestemmelse med et provenu, der svarer til hel eller delvis indfrielse af restgælden på indestående indekslån og/eller nominallån med tillæg af de i forbindelse med omprioriteringen forbundne udgifter, jf. dog stk. 8. Ved omprioritering af indekslån efter § 1, stk. 3, ydes nominallånet med et provenu, der svarer til restgælden ved en af socialministeren efter aftale med finansministeren fastsat indfrielseskurs med tillæg af de i forbindelse med omprioriteringen forbundne udgifter, jf. dog stk. 8. Ved omprioriteringen må låntageren ikke opnå et kontantprovenu.
  3. Stk. 3.
    Socialministeren kan tillade, at lånet også dækker ikke betalte terminsydelser med påløbne renter heraf for ydelser, der er forfaldne til betaling inden den 1. januar 1994. Socialministeren kan i særlige tilfælde tillade, at lånet også omfatter ikke betalte terminsydelser med påløbne renter, selv om ydelserne forfalder til betaling efter denne dato.
  4. Stk. 4.
    Omprioritering skal have fundet sted senest ved udgangen af december 1995. Socialministeren kan dog forlænge fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
  5. Stk. 5.
    Socialministeren kan tillade omprioritering inden for en samlet ramme på 10 mia. kr. opgjort til kursværdi. I den samlede ramme indgår hovedstolen på lån efter § 5, stk. 2.
  6. Stk. 6.
    Omprioritering kan tillades, uanset at de i realkreditloven fastsatte lånegrænser overskrides.
  7. Stk. 7.
    Ved omprioritering overføres statsgarantien, den kommunale garanti eller regaranti uden yderligere påtegning til omprioriteringslånet og dækker ved kontantlån tillige den bagvedliggende obligationsrestgæld. For omprioriteringslånet gælder samme vilkår og samme procentvise statsgaranti, kommunale garanti eller regaranti som for det indfriede lån. Den ugaranterede del af omprioriteringslånet har pantesikkerhed forud for den garanterede del af lånet.
  8. Stk. 8.
    For den del af bruttoprovenuet ved omprioritering, der overstiger indfrielsesbeløbet inklusive eventuelle restancer, jf. stk. 3, på indfriede lån, oprettes et særskilt lån med prioritet efter indestående realkreditlån. For dette lån ydes uden særskilt påtegning fuld statsgaranti på samme vilkår som for de indfriede, garanterede lån. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af statens eventuelle tab på denne garanti.
  9. Stk. 9.
    Bestemmelserne i § 5, stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for omprioriteringslån efter stk. 8.
  10. Stk. 10.
    For lån, der omprioriteres efter § 1, garanterer staten for tinglysning af pantebrevet. Garantien gælder, så længe pantebrevet ikke er tinglyst.
  1. § 3
    Den besparelse, der opnås for den enkelte boligafdeling ved nedsættelse af terminsydelserne som følge af omprioriteringen, anvendes efter socialministerens nærmere bestemmelse til nedsættelse af huslejen, finansiering af nødvendige renoveringsarbejder, miljøforbedrende foranstaltninger, økonomisk genopretning samt sociale foranstaltninger m.v. i afdelingen.
  1. § 4
    Med virkning fra tidspunktet for hel eller delvis indfrielse af de i § 1, stk. 1, omhandlede lån bortfalder en tilsvarende andel af en eventuel driftssikring til afdelingen i henhold til kapitel 2 i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.
  2. Stk. 2.
    Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for lån, der ikke omprioriteres, men hvortil der ydes ydelsessikring efter § 5, stk. 2.
  1. § 5
    Låntagers betaling af ydelse på omprioriteringslånet sker første gang ved lånets første termin. Af ydelserne på den del af omprioriteringslånet, der vedrører boligerne, betaler låntager halvårligt et beløb, som svarer til 1,915 pct. af lånets oprindelige hovedstol. Låntagers betaling reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Ydelserne på den del af omprioriteringslånet, som ikke vedrører boligerne, betales i sin helhed af låntageren.
  2. Stk. 2.
    På indestående nominallån efter § 1, stk. 1, der ikke omprioriteres, kan socialministeren fastsætte beboerbetalingen som efter stk. 1 indtil lånets udløb. Hovedstolen på disse lån opgøres i forhold til den aktuelle restgæld ved en af socialministeren efter aftale med finansministeren fastsat indfrielseskurs. Udamortiseres det indestående lån inden 30 år, fortsætter reguleringen, indtil betalingen svarer til ydelsen på et 30-årigt nominallån optaget på tidspunktet for tilsagn om ydelsessikring. Forskellen mellem den regulerede beboerbetaling og beboerbetalingen på tidspunktet for udløbet af det indestående ikkeomprioriterede lån indbetales til statskassen indtil 30 år efter tilsagnstidspunktet.
  3. Stk. 3.
    Forskellen mellem de samlede ydelser på omprioriteringslånet og låntagers betaling dækkes af en ydelsessikring, som udredes af staten. Staten betaler ligeledes ydelsessikring på lån efter stk. 2. Tidligere støtte til disse lån bortfalder fra tilsagnstidspunktet.
  4. Stk. 4.
    Ydelsessikring ydes med virkning fra nominallånets optagelse eller for lån efter stk. 2 fra tilsagnstidspunktet og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetaling af ydelsessikring efter § 5, stk. 1, sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Ydelsessikring efter § 5, stk. 2, beregnes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, og udbetaling sker direkte til en af låntager anvist konto i et pengeinstitut. Ydelsessikring efter 2. og 3. pkt. kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.
  1. § 6
    Socialministeren kan helt eller delvis bringe betalingen af ydelsessikring til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige huslejeniveau.

Kapitel 2 Støtte til visse boligafdelinger

  1. § 7
    Boligselskabernes Landsbyggefond kan, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, med socialministerens tilladelse yde støtte til boligafdelinger, der omprioriteres efter denne lov. Støtte kan endvidere ydes til afdelinger, der ikke omprioriteres, hvis der i disse afdelinger på baggrund af en samlet vurdering er konstateret tilsvarende problemer som anført i § 1, stk. 6. For afdelinger, hvor støtte ydes i forbindelse med omprioritering, gives socialministerens tilladelse under forudsætning af, at det långivende realkreditinstitut vil være villig til at yde det nye lån.
  2. Stk. 2.
    Den støtte, den enkelte afdeling modtager efter stk. 1, anvendes efter socialministerens nærmere bestemmelse til nedsættelse af huslejen, finansiering af nødvendige renoveringsarbejder, miljøforbedrende foranstaltninger, økonomisk genopretning samt sociale foranstaltninger m.v.
  3. Stk. 3.
    Bestemmelserne i § 1, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.
  1. § 8
    Støtte efter § 7 ydes som en løbende driftsstøtte i form af huslejesikring til de berørte afdelinger.
  2. Stk. 2.
    Huslejesikringen fastsættes som et årligt kronebeløb pr. m2 i den enkelte afdeling. De første 4 år efter støttetildelingen udbetales 100 pct. af det fastsatte beløb. Fra det 5. til det 10. år aftrappes huslejesikringen herefter årligt med 2 kr. pr. m2 og fra det 11. år med 5 kr. pr. m2.
  3. Stk. 3.
    Huslejesikring, der til en afdeling som følge af aftrapningen kommer til at udgøre mindre end 250 kr. pr. kvartal, bortfalder helt.
  4. Stk. 4.
    Huslejesikringen udbetales bagud hvert kvartal til afdelingen. Den første udbetaling finder sted ved udgangen af det kvartal, hvori støttetilsagnet efter § 7 er afgivet.
  5. Stk. 5.
    Socialministeren fastsætter nærmere regler for landsbyggefondens støtteudbetaling m.v.
  1. § 9
    Socialministeren bidrager det første år til støtteordningen på statskassens vegne med indtil 50 pct. af huslejesikringen til hver enkelt afdeling, dog maksimalt i alt 20 mio. kr., til støtte efter bestemmelserne i §§ 7 og 8.
  2. Stk. 2.
    Beløbet indbetales til Boligselskabernes Landsbyggefond umiddelbart inden udbetaling til afdelingerne på baggrund af en specificeret opgørelse fra landsbyggefonden.
  3. Stk. 3.
    Socialministeren kan gøre den statslige støtte til den enkelte boligafdeling betinget af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab medvirker til løsning af afdelingens økonomiske vanskeligheder.
  4. Stk. 4.
    Socialministeren kan helt eller delvis bringe betalingen af støtten til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige huslejeniveau.
  1. § 10
    En kommunalbestyrelse kan yde tilskud, lån eller garanti for lån eller for lejetab til almennyttige boligafdelinger, der har tilsvarende problemer som anført i § 1, stk. 6.
  2. Stk. 2.
    For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5 i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.

Kapitel 3 Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser

  1. § 11
    Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af støtten udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som i øvrigt træffer alle afgørelser i den efterfølgende administration.
  2. Stk. 2.
    Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning indtræder på statens vegne i betalingsforpligtelsen på indekslån, hvor socialministeren efter § 1, stk. 3, bestemmer, at der ikke skal opkøbes indeksobligationer. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning overtager samtidig på statens vegne den regulerede pantebrevsrestgæld. Herefter opkøber Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning efter socialministerens nærmere bestemmelse og efter aftale med finansministeren de indeksobligationer, som den på statens vegne er indtrådt i forpligtelsen af.
  3. Stk. 3.
    Socialministeren fastsætter regler om revision af regnskabsgrundlaget for udbetaling af tilskud efter denne lov.
  1. § 12
    Socialministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der efter denne lov er tillagt ministeren.
  2. Stk. 2.
    Socialministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren eller anden højere administrativ myndighed.
  1. § 13
    I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 20. august 1993, som senest ændret ved lov nr. 1072 af 22. december 1993, foretages følgende ændring: