Foderfosfatafgiftsloven § 14
§ 14
Ved import af foderfosfat fra lande, som ikke er nævnt i § 13, svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af foderfosfat, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2, 3 og 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3.
For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter §§ 19 eller 20.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5.
Virksomheder omfattet af stk. 1 eller § 13 skal føre regnskab over mængden af tilført mineralsk fosfor. Bestemmelserne i § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.