Foderfosfatafgiftsloven § 13
§ 13
Af mineralsk fosfor i foderfosfat, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 14 tilsvarende anvendelse.