SU-loven § 29
§ 29
Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.
Stk. 2.
De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2-2 f, 8, 10 a, 10 b, 11 og 14, § 19, stk. 3 og 4, § 25 og § 38 c, stk. 3, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.