SU-loven § 10 b
§ 10 b
Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 5.753 kr. (2013-niveau).
Stk. 2.
Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 2.298 kr. (2013-niveau).
Stk. 3.
Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 5, udgør højst 1.473 kr. (2013-niveau).
Stk. 4.
Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5.
Stk. 5.
Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
- 1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,
- 2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og
- 3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.