Selskabsloven § 228
§ 228
Når der af Erhvervsstyrelsen er truffet beslutning om, at et kapitalselskab skal tvangsopløses, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende kapitalselskabet bortset fra følgende:
- 1) Indsættelse af en likvidator udnævnt af skifteretten, jf. § 227, stk. 3, 1. pkt.
- 2) Ændring af en likvidator udnævnt af skifteretten.
- 3) Indsættelse af en revisor udnævnt af skifteretten, jf. § 227, stk. 3, 2. pkt.
- 4) Ændring af en revisor udnævnt af skifteretten.
- 5) Genoptagelse, jf. § 232.
- 6) Fusion, jf. §§ 236-253, jf. dog stk. 2.
- 7) Spaltning, jf. §§ 254-270, jf. dog stk. 2.
- 8) Grænseoverskridende fusion, jf. §§ 271-290 og 311-317, jf. dog stk. 2.
- 9) Grænseoverskridende spaltning, jf. §§ 291-311 og § 318, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beslutning om fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion eller grænseoverskridende spaltning kræver, at skifteretten eller den eventuelle skifteretsudnævnte likvidator tiltræder dette.
Stk. 3.
Hvis det fortsættende selskab i en fusion eller grænseoverskridende fusion eller det modtagende selskab i en spaltning eller grænseoverskridende spaltning er under tvangsopløsning, kan transaktionen kun besluttes, hvis der samtidig træffes beslutning om genoptagelse af selskabet, jf. § 232.