Offshoresikkerhedsloven §§ 5-37

  1. § 5
    Rettighedshaveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  2. Stk. 2.
    Rettighedshaveren skal sikre, at operatøren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
  3. Stk. 3.
    For anlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelserne efter stk. 1 og 2 rettighedshaverne i fællesskab.
  1. § 6
    Rettighedshaveren skal sikre, at der føres tilsyn med, at offshore olie- og gasaktiviteter foregår i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
  2. Stk. 2.
    Er der flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 rettighedshaverne i fællesskab.
  1. § 7
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører planlægger og udfører arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, herunder at relevante dele af det i § 19 nævnte ledelsessystem følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 8
    På et permanent bemandet anlæg skal operatøren, for så vidt angår produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår et ikkeproduktionsanlæg, udpege en anlægschef.
  2. Stk. 2.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet med at fremme sikkerhed og sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på anlægget, samordnes, og at anlægschefen har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.
  3. Stk. 3.
    Inden anlægget sættes i drift, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at ledelsessystemet, jf. § 19, følges.
  4. Stk. 4.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at udstyr opfylder gældende lovgivning, inden det sættes i drift.
  5. Stk. 5.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
  1. § 9
    Entreprenøren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den pågældende entreprenør sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører, der udfører arbejde for denne, planlægger og udfører arbejdet i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven, herunder at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 10
    Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at følge relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19.
  2. Stk. 2.
    Arbejdsgiveren skal sikre, at der føres tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges.
  3. Stk. 3.
    Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
  4. Stk. 4.
    Hvis forholdene taler herfor, skal arbejdsgiveren sikre undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om de i stk. 1 nævnte forpligtelser er opfyldt.
  5. Stk. 5.
    Hvis der er flere arbejdsgivere på samme anlæg, skal arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etableres af henholdsvis operatøren og ejeren, jf. § 8, stk. 2.
  6. Stk. 6.
    Bestemmelserne i stk. 1-5 om arbejdsgiverens pligter gælder også for virksomhedsledere.
  1. § 11
    Anlægschefen har det øverste sikkerheds- og sundhedsmæssige ansvar på anlægget og skal sikre, at anlægget drives i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
  2. Stk. 2.
    Anlægschefen skal sikre og føre tilsyn med, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med aktiviteterne på anlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  3. Stk. 3.
    Anlægschefen skal sikre og føre tilsyn med, at drift, vedligeholdelse og ændringer af anlægget finder sted i overensstemmelse med det ledelsessystem, der er nævnt i § 19.
  4. Stk. 4.
    Bliver anlægschefen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal anlægschefen sikre, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt.
  1. § 12
    Øvrige arbejdsledere skal hver især medvirke til, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for det arbejdsområde, som vedkommende leder. Arbejdslederen skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere risiciene, virker efter deres hensigt.
  2. Stk. 2.
    Bliver arbejdslederen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal arbejdslederen sikre, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt. Kan risikoen ikke fjernes eller nedbringes ved indgriben på stedet, skal anlægschefen straks gøres bekendt med forholdet.
  3. Stk. 3.
    Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.
  1. § 13
    De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46. Endvidere skal de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere risiciene, virker efter deres hensigt.
  2. Stk. 2.
    Bliver de ansatte bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til deres arbejdsleder, anlægschefen eller til den ansatte, der repræsenterer dem i sikkerheds- og sundhedsforhold.
  3. Stk. 3.
    En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
  4. Stk. 4.
    Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 3.
  5. Stk. 5.
    Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 4, kan tilkendes en godtgørelse.
  1. § 14
    Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til udstyr selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller anlægschefen.
  2. Stk. 2.
    Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
  3. Stk. 3.
    Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.
  1. § 15
    Bestemmelserne i § 13, stk. 3-5, og § 14 finder ikke anvendelse, hvis en kollektiv overenskomst giver en ansat tilsvarende eller bedre rettigheder.
  1. § 16
    Alle ombordværende på et anlæg skal rette sig efter de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet for at nedbringe sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser.
  1. § 16 a
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal oplyse sine egne ansatte og entreprenører og disses ansatte om ordningen for fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, jf. § 63 a, stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der findes en henvisning til denne ordning i uddannelses- og informationsmateriale.
  1. § 17
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om rettighedshaverens, operatørens, ejerens, entreprenørens, arbejdsgiverens, anlægschefens og øvrige arbejdslederes samt ansattes pligter.
  1. § 18
    Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andet udstyr eller personlige værnemidler, skal sikre, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed. Nødvendige og letforståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.
  2. Stk. 2.
    Den, der overdrager eller overlader stoffer og materialer til brug på anlæg, skal sikre, at stofferne og materialerne ved udlevering opfylder gældende lovgivning om emballering og mærkning. Sikkerhedsdatablade skal følge med ved leveringen og opfylde gældende lovgivning herom.
  3. Stk. 3.
    Hvis udstyr fremstilles til brug på et anlæg efter modtagerens skriftlige, udførlige anvisninger, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.
  4. Stk. 4.
    Hvis maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer leveres til et anlæg fra en leverandør uden for Den Europæiske Union, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.
  5. Stk. 5.
    Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sikre, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med opgavens udførelse, med henblik på at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.
  6. Stk. 6.
    Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres således, at de sikkerheds- og sundmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.
  7. Stk. 7.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om pligterne efter stk. 1-6.
  1. § 18 a
    Anlæg og tilsluttet infrastruktur, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 29, litra a og d, er omgivet af en sikkerhedszone.
  2. Stk. 2.
    Fartøjer, fangstredskaber el.lign. må ikke bringes ind i eller befinde sig i sikkerhedszonen efter stk. 1. Ansvaret for overholdelsen af denne bestemmelse påhviler den, der navigerer fartøjet. Endvidere skal skibsføreren, hvis denne ikke selv navigerer fartøjet, fartøjets reder og den, som forestår fartøjets sikkerhedsledelse, hvis dette er en anden end rederen, sikre, at bestemmelsen kan overholdes.
  3. Stk. 3.
    Stk. 2 gælder dog ikke for et fartøj, der sejler ind i eller opholder sig i sikkerhedszonen
    1. 1) i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring, fornyelse eller fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær sikkerhedszonen,
    2. 2) for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra anlægget,
    3. 3) for at inspicere anlægget eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende sikkerhedszone i henhold til tilsynsmyndighedens tilladelse,
    4. 4) i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom,
    5. 5) på grund af uvejr,
    6. 6) fordi det er i havsnød, eller
    7. 7) hvis anlæggets operatør, anlæggets ejer eller tilsynsmyndigheden har givet sit samtykke.
  1. § 19
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Ledelsessystemet skal sikre og dokumentere, at bestemmelserne fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven overholdes.
  2. Stk. 2.
    Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres før påbegyndelse af aktiviteterne, jf. stk. 1.
  1. § 19 a
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal udforme en selskabspolitik for styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
  2. Stk. 2.
    Selskabspolitikken skal indgå som en del af ledelsessystemet efter § 19, stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Selskabspolitikken skal også omfatte løbende forbedring af styringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau, og samarbejde med de ansatte om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.
  4. Stk. 4.
    Selskabspolitikken skal gennemføres for alle henholdsvis operatørens og ejerens offshore olie- og gasaktiviteter. Henholdsvis operatøren og ejeren skal indføre passende overvågningsforanstaltninger, der sikrer, at politikken fungerer effektivt.
  5. Stk. 5.
    Selskabspolitikken skal, for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, også omfatte henholdsvis operatørens og ejerens produktions- og ikkeproduktionsanlæg uden for Den Europæiske Union.
  1. § 20
    (Ophævet)
  1. § 21
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation i følgende tilfælde og med følgende formål:
    1. 1) I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning for at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, der er identificeret i risikovurderingen for anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledningen, opfylder deres formål, jf. definitionen i § 3, stk. 1, nr. 25, og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, jf. § 19, stk. 1, er ajourført og fungerer efter hensigten.
    2. 2) I forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter, jf. § 28 a, for på en uafhængig måde at sikre, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er tilpasset de forventede brøndforhold i overensstemmelse med krav fastsat i operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i henhold til § 19.
  2. Stk. 2.
    Resultaterne af den uafhængige verifikation berører ikke det ansvar, som henholdsvis operatøren og ejeren bærer, for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer fungerer korrekt og sikkert.
  3. Stk. 3.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal træffe passende foranstaltninger på grundlag af resultatet af den uafhængige verifikation.
  4. Stk. 4.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at resultatet af den uafhængige verifikation i henhold til stk. 1, nr. 1, og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag heraf, stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Henholdsvis operatøren og ejeren skal opbevare resultaterne i en periode på mindst 5 år efter afslutningen af de offshore olie- og gasaktiviteter, som de vedrører.
  5. Stk. 5.
    For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning skal verifikationsordningen efter stk. 1, nr. 1, være indført inden færdiggørelsen af anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design. For et mobilt ikkeproduktionsanlæg skal ordningen være indført inden påbegyndelse af aktiviteterne.
  6. Stk. 6.
    Ordningen efter stk. 1 kan af henholdsvis operatøren og ejeren udvides til at omfatte andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteterne, jf. dog § 22, stk. 2.
  7. Stk. 7.
    Vælger henholdsvis operatøren og ejeren af ikkeproduktionsanlæg at udnytte muligheden i stk. 6, gælder stk. 2-5 også for den udvidede ordning.
  1. § 22
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler om indhold af ledelsessystemer efter § 19 og selskabspolitikker efter § 19 a, herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolprocedurer.
  2. Stk. 2.
    Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de verifikationsordninger, der er nævnt i § 21, og om, at verifikation af nærmere fastsatte forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, som ikke er omfattet af § 21, stk. 1, er obligatorisk, jf. § 21, stk. 6.
  1. § 23
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur og rørledninger. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende elementer:
    1. 1) Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, jf. §§ 34 og 36, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse med anlægget, tilsluttet infrastruktur og rørledningen.
    2. 2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
    3. 3) Påvisning af, at de risici, der er nævnt i nr. 1, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget og tilsluttet infrastruktur er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret flugt, evakuering og redning til et sikkert sted af de ombordværende på anlægget kan finde sted i kritiske situationer.
    4. 4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven overholdes.
    5. 5) Beskrivelse af ordningen for uafhængig verifikation, jf. § 21.
    6. 6) Den interne beredskabsplan, som er udarbejdet efter § 45 og regler udstedt i medfør af § 45 a, i denne lov og § 34 a, stk. 3, i havmiljøloven, eller en fyldestgørende beskrivelse af planen.
  2. Stk. 2.
    Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal udarbejdes, før anlægget med tilsluttet infrastruktur eller rørledningen sættes i drift.
  3. Stk. 3.
    Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal ajourføres, hvis der under driften sker væsentlige ændringer af anlægget, tilsluttet infrastruktur, rørledningen eller disses indretning, udstyr eller operationelle forhold og disse ændringer har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.
  4. Stk. 4.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget, hvor sådanne findes, inddrages i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf. stk. 1, 3 og 5, og at dette dokumenteres i form af en sammenfatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted.
  5. Stk. 5.
    Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal mindst hvert femte år grundigt gennemgås af henholdsvis operatøren og ejeren. Tilsynsmyndigheden kan herudover på ethvert tidspunkt kræve en grundig gennemgang.
  6. Stk. 6.
    Resultatet af gennemgangen efter stk. 5 skal meddeles tilsynsmyndigheden.
  7. Stk. 7.
    Såfremt drift af et fast anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur, jf. stk. 1, eller en rørledning planlægges videreført efter udløbet af disses designlevetid, skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ajourføres, og det skal heri godtgøres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser hidrørende fra anlæggets eller rørledningens fortsatte drift er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes forventede længde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
  8. Stk. 8.
    Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal forefindes på anlægget og være tilgængelig for anlæggets ledelse og ansatte og for tilsynsmyndigheden.
  9. Stk. 9.
    Operatøren og ejeren skal gennemføre de foranstaltninger til reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
  1. § 24
    (Ophævet)
  1. § 25
    (Ophævet)
  1. § 26
    Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og fødevareministeren nærmere regler om sikkerheds- og sundhedsredegørelsen i henhold til § 23.
  1. § 26 a
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt for henholdsvis operatøren af et produktionsanlæg og ejeren af et ikkeproduktionsanlæg til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.
  1. § 27
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal indsende en anmeldelse af planlagt design til tilsynsmyndigheden i forbindelse med
    1. 1) etablering af nyt produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
    2. 2) større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur eller
    3. 3) etablering af ny rørledning.
  2. Stk. 2.
    I forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende produktionsanlæg til en ny position skal operatøren indsende en flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden.
  3. Stk. 3.
    Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt som muligt i henholdsvis designfasen og på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan for flytningen til, at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og forebyggelse af større miljøhændelser kan indgå i færdiggørelsen af designet og i den efterfølgende sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter § 23, stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt underrettes om væsentlige ændringer af henholdsvis designet og den foreslåede tidsplan for flytningen, der får betydning for designanmeldelsen eller flytningsanmeldelsen efter stk. 1 og 2.
  1. § 28
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast anlæg, et mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.
  2. Stk. 2.
    Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som minimum indeholde
    1. 1) tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,
    2. 2) den ønskede varighed af tilladelsen og
    3. 3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom. Ansøgningen skal indeholde ajourført materiale i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.
  4. Stk. 4.
    For den del af aktiviteterne, der vedrører et mobilt ikkeproduktionsanlæg, kan tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års varighed.
  1. § 28 a
    Operatøren skal sikre, at tilsynsmyndighedens godkendelse af brøndaktiviteter, som medfører risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der kan føre til en større ulykke, og efterfølgende væsentlige ændringer af brøndaktiviteterne indhentes inden påbegyndelse af aktiviteterne.
  2. Stk. 2.
    Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1 skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden for en af tilsynsmyndigheden nærmere fastsat frist og skal som minimum indeholde nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslåede brøndaktiviteter, en udførlig beskrivelse af ledelsessystemet efter § 19, den uafhængige verifikators resultater og bemærkninger og i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, og en beskrivelse af operatørens foranstaltninger på baggrund af disse resultater og bemærkninger, en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den interne beredskabsplan efter § 45 som følge af særlige forhold ved brønden eller placeringen af denne.
  3. Stk. 3.
    Operatøren skal efter påbegyndelse af brøndaktiviteterne indsende rapporter herom til tilsynsmyndigheden.
  4. Stk. 4.
    Operatøren skal gennemføre de foranstaltninger, der danner grundlag for de godkendte brøndaktiviteter, førend disse påbegyndes.
  1. § 28 b
    Operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden om brøndaktiviteter, der ikke er omfattet af kravet om godkendelse i § 28 a.
  1. § 29
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, tilsluttet infrastruktur, en rørledning eller et anlægs eller rørlednings operationelle forhold, der har betydning for risikoen for større ulykker.
  2. Stk. 2.
    Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 3.
  1. § 29 a
    I forbindelse med kombineret drift skal operatøren eller, hvis der er flere operatører, en af disse indhente tilsynsmyndighedens tilladelse efter § 29, inden der påbegyndes kombineret drift.
  2. Stk. 2.
    De operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, skal i fællesskab udarbejde ansøgningen om tilladelse efter stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Operatørerne og ejerne efter stk. 2 skal sikre, at de foranstaltninger, der danner grundlag for tilladelsen, gennemføres.
  1. § 30
    Inden en flytning af et anlæg fra en position til en anden påbegyndes, skal anlæggets henholdsvis operatør og ejer skriftligt underrette tilsynsmyndigheden om den nye position, medmindre der i den forbindelse skal indsendes en flytningsanmeldelse efter § 27, stk. 2, eller indhentes en tilladelse efter §§ 28 eller 29.
  1. § 31
    Forinden et fast anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur eller en rørledning demonteres, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 3.
  1. § 32
    Efter anmodning herom fra ejeren kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om tilladelse til udførelse af olie- og gasaktiviteter fra et mobilt anlæg, jf. § 28, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    Gyldigheden af forhåndstilsagnet efter stk. 1 er højst 5 år.
  3. Stk. 3.
    Forudsætningen for, at anmodningen efter stk. 1 behandles, er, at ejeren afholder tilsynsmyndighedens udgifter herved i henhold til regler om betaling fastsat efter § 65, stk. 3.
  1. § 32 a
    Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler
    1. 1) om, i hvilke tilfælde der skal indsendes en anmeldelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, og søges om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31 og forhåndstilsagn efter § 32, og i hvilke tilfælde der skal ske underretning efter §§ 28 b og 30,
    2. 2) om indhold af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32 og underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og 30,
    3. 3) om frister for indsendelse af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32, underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og 30 og frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter § 27, stk. 3 og 4, og
    4. 4) om indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller for fremsendelse af rapporterne til tilsynsmyndigheden.
  1. § 32 b
    En anmeldelse efter § 27, en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32 kan ikke overdrages til andre, medmindre tilsynsmyndigheden tillader overdragelsen.
  1. § 32 c
    Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32,
    1. 1) såfremt de bestemmelser, vilkår eller påbud, der er fastsat i loven eller udstedt i medfør af loven, ikke overholdes, jf. dog stk. 2,
    2. 2) såfremt der i en ansøgning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn er givet urigtige eller vildledende oplysninger, jf. dog stk. 2, eller
    3. 3) såfremt henholdsvis operatøren og ejeren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.
  2. Stk. 2.
    Kan forholdet afhjælpes af henholdsvis operatøren og ejeren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1 eller 2, først ske, efter at tilsynsmyndigheden har givet påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og hvis påbuddet ikke er efterkommet.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden skal tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32, såfremt henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
  4. Stk. 4.
    I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3 underretter tilsynsmyndigheden den myndighed, der har meddelt tilladelse til udnyttelse af det pågældende rettighedsområde efter undergrundsloven, om afgørelsen.
  5. Stk. 5.
    I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, en tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er givet til en operatør, skal rettighedshaveren træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det samme gælder for en operatør i tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, en tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er givet til en ejer, der fungerer som operatørens entreprenør.
  6. Stk. 6.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 5.
  1. § 33
    I forbindelse med etablering af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning eller ved ændringer af et eksisterende fast eller et mobilt anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design, konstruktion, indretning og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  2. Stk. 2.
    Der skal ved design af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlægget eller dets tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens kapacitet og funktion.
  1. § 34
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med de tilhørende offshore olie- og gasaktiviteter, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  2. Stk. 2.
    Henholdsvis operatøren og ejeren skal løbende sikre forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet og niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er nævnt i stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et ikkeproduktionsanlæg skal operatøren sikre sig, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med anlæggets konstruktion, indretning, udstyr og drift bliver nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  4. Stk. 4.
    Hvis der under en aktivitet, der gennemføres af henholdsvis en operatør og en ejer, opstår en umiddelbar fare for en større ulykke, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at der straks træffes egnede foranstaltninger til at afværge faren, herunder at aktiviteten om nødvendigt standses. Henholdsvis operatøren og ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden herom snarest muligt og inden for 24 timer efter at have truffet disse foranstaltninger.
  1. § 35
    Den enkelte arbejdsgiver skal, inden arbejdet påbegyndes, sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 36
    Henholdsvis operatøren og ejeren af ikkeproduktionsanlæg skal sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser på anlægget, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  1. § 37
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om risikovurdering, risikoreduktion og om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet samt niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser.