Kvælstofafgiftsloven § 26

  1. § 26
    Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne, jf. dog stk. 2.
  2. Stk. 2.
    En virksomhed, der er registreret som oplagshaver efter denne lov, skal ikke svare afgift af varer, der er leveret uberigtiget til en virksomhed registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, når virksomheden
    1. 1) har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang, jf. § 7, stk. 3,
    2. 2) ikke senere har fået meddelelse om ophør af registreringsforholdet, jf. § 25, og
    3. 3) har overholdt forskrifter fastsat i henhold til § 7, stk. 4.
  3. Stk. 3.
    Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.
  4. Stk. 4.
    Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke rettidigt, finder §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. tilsvarende anvendelse.