Dødsboskatteloven §§ 3-6

  1. § 3
    Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på
    1. 1) dødsboer, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
    2. 2) uskiftede boer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 72, og
    3. 3) genoptagelsesboer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6, jf. dog § 81, stk. 2 og 3.
  1. § 4
    Som dødsboets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.
  2. Stk. 2.
    Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses gevinst og tab ved udlodning af den længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde som dødsboets indkomst.
  3. Stk. 3.
    Ved afgørelsen af, hvilken ægtefælle et aktiv eller passiv tilhørte ved dødsfaldet, lægges fordelingen i boopgørelsen samt den i § 76 i lov om skifte af dødsboer nævnte opgørelse af den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver til grund.
  4. Stk. 4.
    Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo (særboet). Undergives de to boer en samlet skiftebehandling, anses afdøde dog ved anvendelsen af denne lov kun for at efterlade sig ét bo.
  5. Stk. 5.
    Var afdøde gift ved dødsfaldet, henregnes afdødes hidtidige fuldstændige særeje til fællesboet i det omfang det inddrages under skiftet i forbindelse med opfyldelsen af et regulerings- eller misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Fuldstændigt særeje omfattet af 1. pkt. anses ved anvendelsen af denne lov som delingsformue.
  6. Stk. 6.
    Skiftes et uskiftet bo og et særbo ved den længstlevende ægtefælles død, finder reglerne i denne lov, der gælder for en afdød gift person, der efterlader sig såvel delingsformue som særeje, tilsvarende anvendelse. Er begge ægtefæller afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftes det uskiftede bo og den længstlevende ægtefælles særbo hver for sig, finder reglerne i dette afsnit om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende kun anvendelse på det uskiftede bo.
  7. Stk. 7.
    Er begge ægtefæller afgået ved døden samtidig, uden at det kan konstateres, om den ene ægtefælle har overlevet den anden, anses der skattemæssigt at foreligge to dødsboer hvert bestående af afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje.
  1. § 5
    Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden, jf. dog stk. 2-5.
  2. Stk. 2.
    Ved acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog tidligst udløber 4 måneder efter datoen for boets udlevering fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:
    1. 1) Udlodningsdagen.
    2. 2) Hvad acontoudlodningen omfatter.
    3. 3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.
    4. 4) Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
  3. Stk. 3.
    Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.
  4. Stk. 4.
    Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.
  5. Stk. 5.
    Vælges dødsdagen som skiftemæssig skæringsdag, omfatter dødsboets skattepligt gevinst og tab ved salg og andre afståelser samt ved udlodning uden succession med virkning fra dødsdagen.
  1. § 6
    Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau). Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.
  2. Stk. 2.
    Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.
  3. Stk. 3.
    Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.
  4. Stk. 4.
    Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets aktiver eller dets nettoformue:
    1. 1) Mellemperiodeskat opgjort efter §§ 14 og 15.
    2. 2) Dødsboskat opgjort efter §§ 30 og 30 a.
    3. 3) Beløb, der tilbagebetales efter § 31.
    4. 4) Passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.
  5. Stk. 5.
    Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets aktiver:
    1. 1) Værdien af fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
    2. 2) For en blandet benyttet fast ejendom en andel svarende til værdien af stuehus med tilhørende grund og have eller værdien af ejerboligen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.
  6. Stk. 6.
    Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.