Beskyttelsesrumsloven
Lov om beskyttelsesrum
Kapitel 1
Offentlige beskyttelsesrum
- Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum.
- Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum.
- Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. § 8, stk. 1. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte.
Kapitel 2
Sikringsrum
- Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af
- 1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,
- 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og
- 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af betydning for den almene samfærdsel.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter stk. 1 og 2.
- Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.
Stk. 2.
Midlerne i en beskyttelsesrumspulje anvendes efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning til opførelse af offentlige beskyttelsesrum og til tilskud til opførelse af sikringsrum.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens beføjelse efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens administration af beskyttelsesrumspuljen.
- Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om indretning af sikringsrum, herunder om beregningen af det antal personer, som et sikringsrum skal kunne rumme.
- Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte.
Kapitel 3
Murgennembrydninger
- Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der fra kælderen i en bygning, hvori der opføres offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, skal være adgang til kælderen i en eventuel tilstødende bygning ved gennembrydning af kældermurene mellem bygningerne.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om udførelsen af murgennembrydninger og om lukning af disse.
Kapitel 4
Beredskabsbestemmelser
- Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen under krise eller krig skal klargøre offentlige beskyttelsesrum.
Stk. 2.
Indenrigs og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at sikringsrum under krise eller krig skal klargøres til beskyttelsesrum. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at beskyttelsesrummet skal sikres mod gas og sprængstykker m.v.
- Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der i nye og bestående bygninger og anlæg under krise eller krig skal indrettes supplerende rum til beskyttelse.
- Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at antallet af tilstedeværende i en bygning, der skal benyttes til forsamlingslokale, under krise eller krig skal begrænses svarende til antallet af de beskyttelsesrumspladser, der hører til bygningen.
Kapitel 5
Finansiering m.v.
- Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, jf. dog § 4 a.
Stk. 2.
Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der er indrettet offentlige beskyttelsesrum, har ret til erstatning for det tab, ejeren lider ved, at rummene tages i brug som beskyttelsesrum. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes erstatningen efter § 38 i beredskabsloven. Udgiften afholdes af kommunalbestyrelsen.
- Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der skal opføres sikringsrum, skal opføre sikringsrummet og afholde udgifterne hertil, jf. dog § 4 a. Ejeren skal ligeledes klargøre sikringsrum til beskyttelsesrum og afholde udgifterne hertil.
Stk. 2.
Murgennembrydning foretages og betales af ejeren af bygningen eller anlægget, hvori der opføres sikringsrum.
- Hvis ejeren ikke er i stand til at afholde udgifterne til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum, kan kommunalbestyrelsen yde lån hertil. Ydelse af lån kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for lånet i ejendommen.
Stk. 2.
Hvis ejerens økonomiske forhold er af en sådan karakter, at tilbagebetaling af et lån ikke vil være mulig eller vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, kan kommunalbestyrelsen yde tilskud til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum.
- Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af udgifter, herunder om lån eller tilskud, til indretning af supplerende rum til beskyttelse, jf. § 9, og om udbetaling af erstatning for anvendelse af rummene. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse i udgifterne.
Kapitel 6
Tilsyns- og straffebestemmelser m.v.
- Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver gennemført.
- Med bøde straffes den, der
- 1) benytter offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum på en sådan måde, at benyttelsen forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, eller
- 2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, og § 10.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Er overtrædelsen begået ved udførelsen af et bygningsarbejde, påhviler ansvaret den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, som har udført det, efter omstændighederne dem begge. Endvidere kan strafansvar gøres gældende mod den, der har ladet arbejdet udføre, hvis den pågældende ved anvisning med hensyn til arbejdets udførelse eller på anden måde har medvirket til overtrædelsen, eller hvis den pågældende ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende.
Stk. 4.
Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
- Det påhviler ejeren af en bygning eller et anlæg at berigtige et forhold, der er i strid med et påbud givet efter denne lov eller i henhold til forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser
- Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Den finder anvendelse på nye bygninger eller anlæg, hvortil byggetilladelse meddeles efter 1. januar 1993, medmindre ansøgningen om byggetilladelse er indgivet før lovens ikrafttræden, og byggeriet er påbegyndt inden 1 år efter, at byggetilladelse er meddelt.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981 som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984.
Stk. 3.
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
- Kommunalbestyrelsen varetager vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der er opført før 1. januar 1993. § 3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 2, og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse offentlige beskyttelsesrum.
Stk. 2.
Offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, overdrages vederlagsfrit til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor betondækningsgraven er beliggende.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om fjernelse af betondækningsgrave. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave.
- Sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet efter den tidligere eller denne lovgivning, opretholdes som sådanne, jf. dog stk. 2. § 6, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende nedlæggelse af sikringsrum, uden at der skal opføres erstatningsrum, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for gennemførelse af en aktuel ombygning.
- Ansøgninger om dispensation fra kravet om indretning af sikringsrum og om fjernelse af betondækningsgrave, der er modtaget af Civilforsvarsstyrelsen inden den 1. januar 1993, færdigbehandles af Beredskabsstyrelsen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
De dispensationer, som Civilforsvarsstyrelsen har meddelt i medfør af § 23 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, opretholdes, indtil de udløber. Kompetencen til at aflyse dispensationsmeddelelser tilkommer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan samtidig påbyde, at der skal opføres sikringsrum i bygningen efter bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2. Sikringsrum indrettes efter de regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 5. § 6, § 7, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.
- Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.