Beskyttelsesrumsloven § 4
§ 4
Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af
- 1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,
- 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og
- 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af betydning for den almene samfærdsel.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter stk. 1 og 2.