Beskyttelsesrumsloven § 21
§ 21
Ansøgninger om dispensation fra kravet om indretning af sikringsrum og om fjernelse af betondækningsgrave, der er modtaget af Civilforsvarsstyrelsen inden den 1. januar 1993, færdigbehandles af Beredskabsstyrelsen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
De dispensationer, som Civilforsvarsstyrelsen har meddelt i medfør af § 23 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, opretholdes, indtil de udløber. Kompetencen til at aflyse dispensationsmeddelelser tilkommer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan samtidig påbyde, at der skal opføres sikringsrum i bygningen efter bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2. Sikringsrum indrettes efter de regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 5. § 6, § 7, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.