Øl- og vinafgiftsloven § 25
§ 25
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
- 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
- 2) overtræder § 5, stk. 2 eller 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 6 a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk. 9, § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1-7, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller § 33,
- 3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, 1. pkt.,
- 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 19 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette,
- 5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå,
- 6) fjerner denatureringsmidler eller
- 7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 4, eller § 14, stk. 5.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 6, stk. 1, 2. pkt., eller § 6 a, stk. 5, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 14, stk. 1-7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af § 6, stk. 1, 2. pkt., § 6 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 14, stk. 1-7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 6, stk. 1, 2. pkt., § 6 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 14, stk. 1-7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.