Taxiloven § 7

  1. § 7
    Der kræves chaufførkort for at føre en bil, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport.
  2. Stk. 2.
    Transportministeren udsteder efter ansøgning chaufførkort til personer, der
    1. 1) er 21 år eller derover,
    2. 2) er myndige og ikke under værgemål eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
    3. 3) har haft kørekort til kategori B (almindelig bil) i mindst 3 år,
    4. 4) ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, jf. straffelovens § 78, stk. 2,
    5. 5) kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen,
    6. 6) har gennemført et kursus godkendt af transportministeren og bestået en dertil hørende teoretisk og praktisk prøve og
    7. 7) opfylder nærmere fastsatte helbredskrav.
  3. Stk. 3.
    Afslag på udstedelse af chaufførkort begrundet i, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 4, skal på begæring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
  4. Stk. 4.
    Ansøgning om udstedelse af chaufførkort, jf. stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
  5. Stk. 5.
    En chauffør, som er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse godkendt af Undervisningsministeriet som redder eller ambulancebehandler, er fritaget fra kravet om chaufførkort i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig persontransport for offentlige myndigheder. Det er en betingelse, at chaufføren har gennemført og bestået det i stk. 2, nr. 6, nævnte kursus. Under kørslen skal medbringes dokumentation fra uddannelsesstedet for, at den pågældende er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse som redder eller ambulancebehandler.
  6. Stk. 6.
    Transportministeren fastsætter nærmere regler om kursuskravet, herunder den teoretiske og praktiske prøve, jf. stk. 2, nr. 6, helbredskravene, jf. stk. 2, nr. 7, og til indholdet af ansøgninger, herunder den digitale løsning, jf. stk. 4.