Taxiloven § 17
§ 17
En afgørelse om afslag på fornyelse af tilladelser og godkendelser efter § 3, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, § 3, stk. 3, nr. 3 eller 5, § 5, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, § 5, stk. 3, nr. 3 eller 5, eller § 7, stk. 2, nr. 5, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for transportministeren, der anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En afgørelse om afslag på fornyelse efter § 3, stk. 3, nr. 4, § 5, stk. 3, nr. 4, eller § 7 stk. 2, nr. 4, kan, inden 4 uger efter at den er meddelt den pågældende, forlanges indbragt for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, hvor sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 3.
Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgørelser om afslag på fornyelse af tilladelser og godkendelser, hvis indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 6, § 3, stk. 3, nr. 4 eller 5, § 5, stk. 2, nr. 6, § 5, stk. 3, nr. 4 eller 5, eller § 7, stk. 2, nr. 4 eller 5, har opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet. Findes nægtelsen af fornyelse lovlig ved dommen, kan det i dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg i forbindelse med afgørelser om afslag på tilladelser og godkendelser, hvis indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 4 eller 5, § 3, stk. 3, nr. 3, § 5, stk. 2, nr. 4 eller 5, eller § 5, stk. 3, nr. 3, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den virksomhed, tilladelsen vedrører. Ankes en dom, hvorved afslag på fornyelse ikke findes lovlig, kan den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må udøves under sagens behandling.