Svovlafgiftsloven § 9

  1. § 9
    Godtgørelse af afgiften sker til registrerede virksomheder, der betaler afgift af det afgiftspligtige indhold af svovl i de i § 1 nævnte varer og begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning eller binding af svovl til andre materialer mv. Godtgørelsen svarer til den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer. Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6, stk. 3.
  2. Stk. 2.
    Godtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de forskellige indfyrede brændsler.
  3. Stk. 3.
    Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.
  4. Stk. 4.
    Virksomheder kan vælge at få godtgjort afgift efter stk. 1 på grundlag af det minimum for svovl, der er bundet i materialer. Virksomhederne skal anmelde minimumsindholdet i de enkelte materialer til told- og skatteforvaltningen.
  5. Stk. 5.
    Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Afgiften godtgøres af andre varer end de i § 8, stk. 2, nr. 1, nævnte med et afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt varerne anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.
  6. Stk. 6.
    Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7, og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel som nævnt i § 1, nr. 14, der begrænser udledningen af svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. De satser, der er nævnt i nr. 1 og 2, reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne, der er nævnt i nr. 1 og 2, som angivet i bilag 2. Standardsatsen udgør for:
    1. 1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
      1. a) 23,1 kr. pr. ton indfyret brændsel (2015-niveau), der anvendes i risteanlæg eller fluid bed-anlæg, og
      2. b) 5,8 kr. pr. ton indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg (2015-niveau).
    2. 2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:
      1. a) 9,2 kr. pr. ton for træpiller med svovlholdigt bindemiddel (2015-niveau) og
      2. b) 9,2 kr. pr. ton for halm (2015-niveau).
  7. Stk. 7.
    Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af told- og skatteforvaltningen meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., § 18, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberittigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 3. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.
  8. Stk. 8.
    Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6.
  9. Stk. 9.
    Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser for beregningen af mængden af svovl, som der ydes godtgørelse for efter § 9, stk. 1.