Stu-loven

Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Kapitel 1 Formål m.v.

1. § 1

   Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.

2. Stk. 2.

   Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

3. Stk. 3.

   Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens tilbud om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse

1. § 2

   Unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, jf. dog § 8, stk. 4.

2. Stk. 2.

   Tilbuddet skal indeholde valgmuligheder for den unge, jf. § 2 a, og gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.

3. Stk. 3.

   Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.

4. Stk. 4.

   Den unge skal færdiggøre den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

5. Stk. 5.

   Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutningen offentliggøres.

1. § 2 a

   Kommunalbestyrelsen skal give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indgå i dialog med den unge om, hvilken valgmulighed der er den bedste for den unge.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give den unge valgmuligheder, hvis kommunalbestyrelsen efter dialogen med den unge, jf. stk. 1, vurderer, at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og at kun ét uddannelsessted matcher den unges behov uden at indebære en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

3. Stk. 3.

   I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke uddannelsessteder den unge skal tilbydes, jf. stk. 1, indgår både faglige og økonomiske hensyn. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den unges behov og uddannelsesstedernes tilbud og må ikke give tilbud om uddannelsessted alene ud fra økonomiske overvejelser. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at oprette et nyt uddannelsessted blot for at kunne give den unge valgmuligheder. Kommunalbestyrelsen har heller ikke pligt til at give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der er uforholdsmæssig dyrere end et andet uddannelsessted, der matcher den unges behov, herunder hvis kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vurderer, at dette indebærer en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

1. § 3

   Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsen træffer efter dialog med den unge afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den unge kan optages på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.

1. § 3 a

   Kommunalbestyrelsen skal på kommunens hjemmeside orientere om følgende:
   1. 1) Processen for den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. § 9.
   2. 2) Hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitationsudvalg, og om sammensætningen af et eventuelt visitationsudvalg.
   3. 3) Hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven.
   4. 4) Processen for den unges visitation til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, herunder målgruppevurdering og den unges mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen, opfølgningsprocessen og sikringen af, at et uddannelsessted lever op til lovgivningen og kvalitetsaftalen.

Kapitel 3 Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses indhold

1. § 4

   Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

2. Stk. 2.

   Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.

1. § 4 a

   For en ung, der er optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udarbejder kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge en individuel forløbsplan. Kommunalbestyrelsen tager på baggrund af dialogen stilling til, om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indledes med et afklaringsforløb.

2. Stk. 2.

   I forløbsplanen skal indholdet i og tilrettelæggelsen af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen skal indeholde følgende:
   1. 1) En oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold, jf. § 6, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb.
   2. 2) Progressionsmål for den unge, således at forløbsplanen leder frem mod ressourcepapiret, jf. § 9.
   3. 3) Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål at afklare den unges overgang til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidstilbud eller sociale aktiviteter.

3. Stk. 3.

   Kommunalbestyrelsen justerer efter behov forløbsplanen efter et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen justerer i øvrigt forløbsplanen efter behov og mindst en gang årligt.

4. Stk. 4.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af forløbsplanen, herunder om den løbende sammenkobling med ressourcepapiret. Børne- og undervisningsministeren udsteder en skabelon for forløbsplanen.

1. § 5

   I forløbsplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af
   1. 1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler,
   2. 2) frie fagskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler,
   3. 3) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
   4. 4) daghøjskoler, jf. folkeoplysningsloven,
   5. 5) værksteder og andre institutioner, herunder voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter, og
   6. 6) institutioner for forberedende grunduddannelse i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2.

2. Stk. 2.

   Indgår kommunalbestyrelsen aftale om tilrettelæggelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eller elementer af denne med en af de institutioner, der er nævnt i stk. 1, eller med et andet uddannelsessted, skal dette ske i form af en kvalitetsaftale, jf. stk. 3. Kravet om indgåelse af en kvalitetsaftale gælder ikke for et kommunalt uddannelsessted i forhold til den kommunalbestyrelse, som uddannelsesstedet hører under.

3. Stk. 3.

   Kvalitetsaftalen skal indeholde
   1. 1) en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet,
   2. 2) en beskrivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,
   3. 3) en beskrivelse af de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse af opgaven, herunder budget og regnskab,
   4. 4) en angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for institutionens udførelse af opgaven og
   5. 5) et krav om, at institutionen giver kommunalbestyrelsen de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, om varetagelsen af opgaven.

4. Stk. 4.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af kvalitetsaftalen. Børne- og undervisningsministeren udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen.

5. Stk. 5.

   Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse.

6. Stk. 6.

   De i stk. 1, nr. 1-3 nævnte institutioners og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescentres udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

7. Stk. 7.

   Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescentre, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.

1. § 5 a

   Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl.

2. Stk. 2.

   Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og afbryder den unge i den forbindelse den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, kan den unge anmode om at fortsætte den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter § 3.

3. Stk. 3.

   Visiteres en ung til et botilbud efter § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

4. Stk. 4.

   Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt.

1. § 5 b

   Kommunalbestyrelsens udgifter til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der gives som et tilbud efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1. § 6

   Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

2. Stk. 2.

   Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der
   1. 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet,
   2. 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og
   3. 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.

3. Stk. 3.

   Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i forløbsplanen ved at bibringe den unge
   1. 1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer,
   2. 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og
   3. 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

4. Stk. 4.

   Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter.

1. § 7

   Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsen træffer efter dialog med den unge afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1 der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

3. Stk. 3.

   Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag.

1. § 8

   Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde.

2. Stk. 2.

   Den unge kan anmode om at genoptage den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse efter midlertidigt at have afbrudt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på grund af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter § 3.

3. Stk. 3.

   Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet i stk. 2, 2. pkt.

4. Stk. 4.

   Kommunalbestyrelsen kan afbryde den unges særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet.

1. § 9

   Kommunalbestyrelsen påbegynder senest 12 måneder før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslutning et ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal overgå til efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

2. Stk. 2.

   Senest 3 måneder før afslutningen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afholder kommunalbestyrelsen et møde med den unge om den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter. Ønsker den unge det, kan den unge under mødet bistås af forældrene eller andre personer, som den unge har tillid til.

3. Stk. 3.

   Når den unge afslutter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset skal indeholde en kortfattet beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer, som den unge har opnået, og en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

4. Stk. 4.

   Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse permanent efter § 8, stk. 4, eller af andre årsager, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse midlertidigt, jf. § 8, stk. 1, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om et sådant.

5. Stk. 5.

   Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udformning og indhold af ressourcepapiret og uddannelsesbeviset.

Kapitel 4 Befordring m.v.

1. § 10

   Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

2. Stk. 2.

   Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring.

1. § 11

   Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.

Kapitel 5 Klage m.v.

1. § 12

   Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

2. Stk. 2.

   Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

1. § 12 a

   Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

2. Stk. 2.

   Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.

1. § 13

   Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl. a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen.

2. Stk. 2.

   Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

3. Stk. 3.

   Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Kapitel 6 Forsøg

1. § 14

   For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser bortset fra kapitel 1.

2. Stk. 2.

   Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1. § 15

   Loven træder i kraft den 1. august 2007.

1. §§ 16-17

   (Udelades)

1. § 18

   Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.