Stu-loven § 5 a
§ 5 a
Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl.Stk. 2.
Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og afbryder den unge i den forbindelse den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, kan den unge anmode om at fortsætte den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter § 3.Stk. 3.
Visiteres en ung til et botilbud efter § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.Stk. 4.
Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt.