Stu-loven § 6
§ 6
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.
Stk. 2.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der
- 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet,
- 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og
- 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.
Stk. 3.
Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i forløbsplanen ved at bibringe den unge
- 1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer,
- 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og
- 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter.